Spaniens forårsfester er andet og mere end påske, hvor specielt Málaga stjæler opmærksomheden med alle sine bombastiske processioner. Og den, vi kigger på nu, er ikke ukendt, snarere tværtimod. Den får nemlig festglade og nysgerrige mennesker til at besøge Valencia hvert år. I dagene mellem 15.-19. marts er det ikke usædvanlig,t at den ellers rolige by rykker fra lige under en million indbyggere til tre millioner festløver.
Det, som lokker alle disse mennesker til Valencia i midten af marts, er festivallen, som går under navnet Las Fallas. I ved, den hvor valencianere i hele byen tænder ild på 370 store satiriske figurerer i pap og papmaché, som kaldes ninots, og som forestiller kendte personer. Det er ofte karikaturer, som er op til 30 meter høje. Men hvad bunder denne sprudlende fest i?, kan man spørge sig selv, når man sammen med de andre tilskuere hurtigt rykker tilbage nogle meter, når varmen fra de brændende kæmpe-papmachedukker slår imod én.
Som med så mange andre fester på den iberiske halvø er udspringet af denne ikke hugget i sten. En del hævder, at traditionen kommer fra, at man i middelaldertiden placerede fakler, som oversattes til fallas på valenciansk, højst oppe på vagttårnene langs stranden, hvorfor der kunne spejdes efter pirater og fjender, som nærmede sig Valencias kyst. Sådan kan det sagtens have været, men at det skulle ligge bag afbrændingen af papfigurerne netop denne dag, d. 19. marts, når snedkerne fejrer deres skytshelgen, Sant Josep, er der tvivl om.
En anden forklaring er, at festen nedstammer fra hedenske ritualer, hvor man med bålbrændinger fejrede forårsjævndøgn og sæsonen for at plante nye afgrøder. Og sådan kan det meget vel have været langt tilbage i tiden. Men heller ikke dette forklarer, hvorfor figurerne brændes den 19. marts.
En tredje version, og måske den mest troværdige, strækker sig tilbage til begyndelsen af 1500-tallet. Denne beretter om Valencias flittige snedkere – hvilket kunne forklare, hvorfor festivallen fejrer Sant Josep. Datidens snedkere skulle, under de kolde vintermåneder, have anvendt små olielamper, ophængt på træstativer, som lyskilder under de mange og lange timer, de brugte i værkstederne. Når dagene blev længere, og lamperne ikke længere behøvedes, skulle stativet afbrændes. Dette skulle være blevet tradition og udvikledes til en ceremoni for at fejre, at den lange vinter var ovre, og at lamperne ikke længere behøvedes, og som samtidig bød den varmere og lysere årstid velkommen. Og ceremonien skulle have været dedikeret netop snedkernes skytshelgen – Sant Josep.
Med årene skal snedkerne have begyndt at dekorere det nye års træstativ til det små olielamper, og i 1700-tallet var en del begyndt at snitte stativer, så de lignede personer fra kvarteret. Og til og med begyndte de også at lave sjov med det. Sammen med de andre snedkere skabtes temaer, som i større udstrækning fik satirisk karakter – som nutiden ninots. Disse skal med tiden være blevet så populære blandt kvarterets børn, at de før den 19. marts morede sig med at samle klude og tøjstykker for at klæde figurerne på. Træstativerne lokkede endda voksne i kvarteret til at promenere rundt og beskue værkstedernes forskellige kreationer, inden de brændtes, og foråret blev budt velkommen i skæret af flammerne.
Den moderne fejring er gået mere end et par skridt længere. I dag er skabelsen af ninots blevet en årslang planlægning, og tilblivelsen af næste års ninots begynder direkte, når flammerne slukkedes efter årets fallas. Hvert område i Valencia har en organiseret gruppe, Casal Faller, som arbejder med at forberede det kommende års fest. Der afholdes indsamlinger for at finansiere bygningen af de bedste ninots, og den, som vinder, får æren af at blive udstillet på museum sammen med tidligere vindere, i stedet for at brændes op sammen med de øvrige fallas.
Festen Las Fallas har gennem tiderne udviklet sig til at handle om mere end blot at afbrænde figurer. Det er i dag en femdages fest, hvor indbyggerne dagene før ninotsbrændingen på Día de Sant Josep går rundt i byens gader og torve for at se og bedømme, hvilken, de synes, er bedst. Samtidig lyder både knald og fyrværkeri under næsten alle døgnets timer, og alle dagene er der fest, hvor gader og torve mange gange lægger scene til de mange udendørskoncerter. Og som paellaens hjemsted serveres der naturligvis også paella og meget andet godt at spise og drikke overalt i byen.
