Det danske magasin i Spanien
Intet tog til Marbella – Gode ledighedstal – Bedste påskeuge nogensinde – Cudecas indsamlingsbøsser sætter ny rekord

Intet tog til Marbella - Gode ledighedstal - Bedste påskeuge nogensinde - Cudecas indsamlingsbøsser sætter ny rekord

Intet tog til Marbella

Det har været på tale længe, men der kommer ikke nogen ny togstrækning til Marbella. Kystbanetoget går i dag fra Málaga til Fuengirola, og en udvidelse til Marbella har længe været et stort ønske fra kommunerne og Málagas amtsråd, men staten vil ikke finansiere en eventuel udvidelse. Det kan ikke udelukkes, det vil ske engang i fremtiden, men på det nye statsbudget for 2017 er der sågar knap afsat budget til at forsætte med det forstudie, der er nødvendigt for en udvidelse af kystbanen. Til gengæld har staten afsat 6,5 millioner euro til en ny nordlig tilkørselsvej til lufthavnen og 422.000 til at få udvidet og forbedret tilkørselsforholdene til Benalmádena og Arroyo de la Miel fra motorvejen A-7.
 
Banner Newsletter Norrbom 774x300 DK small

Gode ledighedstal

Den spanske ledighed falder, men er med 3,7 millioner arbejdsløse fortsat landets største problem. Men positivt er det, at arbejdsløshedskøen i marts blev 49.000 personer kortere. Endnu mere positivt er det, at næsten 162.000 nye er blevet tilmeldt Seguridad Social systemet. Det betyder, at der reelt er blevet skabt 162.000 nye arbejdspladser i sidste måned. At ledigheden ”kun” falder med føromtalte 49.000 skyldes, at den spanske arbejdsstyrke i disse år stiger voldsomt. I Málaga-provinsen er ledigheden faldet med 2.900 personer i marts, hvilket giver provinsen en ny samlet arbejdsløshed på 165.000 personer.
 

Bedste påskeuge nogensinde

Udsigterne for den kommende påskeuge er uforbederlige. Costa del Sols turistråd melder om en belægningsprocent på hotellerne i Málaga by på 90 procent og på mellem 80 og 85 procent i kystbyerne. Det er den højeste belægningsprocent i flere årtier. At påskeugen i år falder i april, hvor foråret normalt for alvor slår igennem, menes at have en positiv indflydelse på de gode tal.
 

Cudecas indsamlingsbøsser sætter ny rekord

Rekorden for størst indsamlede beløb er netop slået med 55.197,05€ for 2016. Det er det største indsamlede beløb fra indsamlingsbøsserne nogensinde. Cudecas indsamlingsteam leder nu efter nye steder at placere beholderne, da målet for 2017 er at indsamle 60.000€ via indsamlingsbøsserne. Ønsker man at have en af Cudecas beholdere derhjemme eller i sin virksomhed, skal man henvende sig på huchas@cudeca.org el. 663 083 460
 
Størstedelen af Cudecas indtægter kommer fra lokalsamfundet, og for nylig indsamledes ikke mindre end 7000€ til cancerhospice Cudeca, da 120 feststemte mennesker fyldte ristorante Da Bruno til den årlige forårsfest i La Peña de Dinamarca, den danske supporterklub af Málaga CF.
3000€ fra La Peña og 4000€ fra en af klubbens faste sponsorer, Danelca.
Til at modtage de store beløb var doktor Rafael Gomez fra Cudeca mødt frem til den glade aften, som også besøgtes af Roy Perez, byrådsmedlem fra Mijas kommune med bl.a. ansvar for Udlændinge-afdelingen. Han fulgtes af dennes chef, danske Anette Skou.
Checkene til Cudeca blev overrakt af formanden for La Peña de Dinamarca, redaktør Morten Møller, og administrerende direktør i Danelca, Christian Andersen.
Den festlige aftens underholdning stod den tidligere danske Melodi Grand vinder, Lonnie Kjer, og hendes far Egon Kjer, for.
 
cudeca0704
 
cudeca0704B
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.