Den skæve vinkel - Peter Kaarsberg

Han startede helt fra bunden – helt alene. I dag har han 15 ansatte, fem børn, og en kæmpe omgangskreds. Der sker altid en masse omkring Peter Kaarsberg – og de kommende år, kommer der til at ske endnu mere.

Foto: Mugge Fischer

Han befandt sig aldrig rigtigt godt i Danmark og følte sig som en jysk bondeknold. Under sydens sol levede Peter derimod op – særligt som rejseguide hos Spies Rejser. Det er herfra hans verden går. Han lærte ikke bare at rejse og leve. Han lærte også alt om ledelse, organisering og motivation.

Han husker den tydeligt; en af de allersidste vinteraftener i livgarden, han stod vagt i Gothersgade. ”Det her gider jeg simpelthen ikke bruge mit liv på,” sagde en stivfrossen Peter Kaarsberg til sig selv. Dagen efter var han forbi Spies Rejsers hovedkontor for at betale en rejse. Her så han en plakat for deres guideskole, og så blev Peter varm indeni. ”Alt var gennem professionelt hos Spies dengang – tag ikke fejl af det. Jeg har aldrig set eller hørt om en koncern, der var så godt organiseret – fra top til tå,” forklarer Peter og fortsætter: ”Vi blev hurtigt skolet, fik ansvar og kastet for løverne. Det var lige mig.” Det sociale liv på guideskolen passede også den unge dansker. Det var søde piger og friske fyrer, der var med på guideskolen, så der var ofte fest i gaden og altid godt selskab.

Kun de 28 af de små 300 elever blev tilbudt ansættelse. Peter Kaarsberg var en af dem. ”Det blev starten på tre års eventyr. Det var præcis lige så hårdt som det var sjovt, men det gjorde en masse godt ved mig. De to værdier hårdt arbejde og lev liv blev fasttømret i mig,” fortæller den forhenværende rejseguide. Hans sidste destination var et skisportssted. De mange timer gav Peter ondt i ryggen, så han måtte til kiropraktor.

Sælgeren, der ikke vil sælge

Kiropraktoren hed Hanne, og Peters konsultation skulle vise sig at blive ualmindelig lang. De to ville have hinanden, og det vil de stadig – 30 år derpå. Han ville gerne rejse, og hun ville gerne skabe familien – sågar en stor familie. Det umulige blev muligt, blot ved at kaste sig ud i det. ”Hanne afviklede sin klinik, og jeg har i flere perioder opsagt mine jobs for at vi kunne rejse sammen i længere perioder,” forklarer Peter Kaarsberg. Da barn nummer to var på vej, satte deres autocamper dog kursen mod Danmark – for en stund.

Lidt iværksætteri og fire børn senere slog hele Kaarsberg-familien sig ned på Solkysten.

”Jeg havde gode sælgerjobs i Danmarks, og solgte forrygende, men det var altid med en lidt mærkelig følelse i maven. Dybest set bryder jeg mig ikke om det og vil hellere rådgive og vejlede om et produkt, jeg brænder for,” forklarer den danske ejendomsmægler, som en dag fik udlevet sit iværksættergen. En artikel i magasinet Penge- og privatøkonomi om præfabrikerede typehuse mundede ud i hans debut på bygge- og boligmarkedet. ”Der var gode, og knap så gode, år men drømmen om Spanien svirrede alle årene igennem hovedet på mig,” fortæller Peter. I 2003 gik den i opfyldelse. Med fem børn i bagagen flyttede Her og Frue Kaarsberg til Fuengirola.

Kongressen, som ændrede det hele

Alle faldt til og Peter storsmilede i sit nystartede renoveringsfirma, der havde specialiseret sig i køkken og bad. Smilene stivnede imidlertid, da Finanskrisen pludselig slog alting i stykker. ”Det blev fem år på må og få,” indrømmer Peter, indtil Viva Estates i ’13 hev fat i ham. Her solgte Peter på livet løs – igen. ”Firmaet sendte nogle af os til en kongres i USA. Under et indlæg blev vi bedt om at skrive, hvor vi stod i dag – og hvor vi gerne ville stå om nogle år. Da faldt brikkerne på plads for mig,” husker indehaveren af Kaarsberg Estates. Da han kom hjem, sagde han nemlig op og startede for sig selv. Det fortryder han aldrig.

Vi har haft et par gyldne år, og vi har været alt for forkælede. Køberne er nærmest kommet af sig selv efter Coronakrisen,” fortæller den danske mægler, som understreger at ”det går godt i dag, men vi må også arbejde for det.” Hans klientel og fokus er internationalt – også privat. ”Vi er skam stolte af vores danske pas, men vi er meget europæere. Nogle af mine børn er lidt mere danske end spanske – og omvendt. Privat spiller jeg paddle med en englænder, en australier og en irer. Det er en herlig blanding,” mener Peter, som dyrker al den sport han kan på sin begrænsede tid. I weekenden tager han altid en tur på 50-60 km. på mountainbiken med Hanne. Der trædes til, men der er altid tid til en kaffepause, til at nyde havudsigten og til at sætte ord på drømmene for fremtiden. Peter Kaarsberg drømmer både om at åbne kontor i Marbella og om at købe en katamaran. Familien Kaarsberg i har nogle somre været rundt i Middelhavet, men drømmer om at tilbringe mere tid på havet. Peter kan sejle, men det er Hanne, der er kaptajn. Sammen kommer de langt – og sikkert i havn.

Ti skæve til Peter

Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig?

Helt ubevidst har jeg smuglet den thailandske turistminister over grænsen fra Sydafrika til Lesotho. Det skete under fodbold VM i 2010, hvor jeg som guide for en gruppe japanske fodboldturister skulle passere grænsen. Jeg vidste, der var to thailændere med, men jeg vidste ikke, at de ikke kunne krydse grænsen på deres pas. Det var helt åndssvagt, så efter et par timers venten og diskussion med grænsepolitiet bad jeg dem gemme sig på bussens toilet, og så kørte vi videre – uden problemer.

Først derefter fortalte den thailandske gæst mig hvem han var, og fem år senere genopfriskede han historien, til stor latter, under et besøg på den thailanske ambassade i Danmark.

Det bedste og værste ved Costa del Sol?

Den afslappede livsstil og morgenkaffe til solopgang. Det værste er bureaukratiet. Jeg har aldrig forstået, det ikke kan gøres bedre.

Din dårligste vane?

For meget sødt efter klokken ni om aftenen. Jeg har svært ved at holde fingrene fra slikskabet.

Din bedste og dårligste handel?

I slutningen af 80’er solgte jeg min elskede knallert for 3.000 kroner via Den Blå Avis. Det var alt for billigt, men jeg lod mig presse i pris. Til gengæld fik jeg sidste år en 125cc scooter, som jeg holder meget af. Jeg fik den som en del af bolighandel med en kunde, som gerne ville have lidt rabat på mit honorar. Dette års bedste handel er, uden tvivl, salget af en luksusvilla på The Golden Mile til 3,8 millioner euro.

Hvad gør dig nervøs?

Når mine børn kører ud af indkørslen om morgenen. Jeg er altid bekymret for dem. Det er generelt – ikke kun i trafikken.

Har du et godt ritual?

Kaffe med Hanne HVER morgen klokken 9.00. Det sker oftest ude.

Hvem kunne du godt tænke dig at drikke en øl med?

Det skulle være med min far. Jeg ville gerne trænge lidt dybere ind i ham. Jeg er skilsmissebarn, og da han døde allerede som 44-årig, kom jeg aldrig så tæt på ham. Jeg tror han var en dygtig mand og et spændende menneske.

Tror du på Gud?

Ja – men lidt på min egen måde. Jeg tror på, der er noget stort deroppe. Og så elsker jeg de kristne traditioner som jul, bryllup og barnedåb.

Er der noget, du fortryder i dit liv?

At jeg ikke etablerede mig som ejendomsmægler allerede da jeg kom i 2003. I stedet arbejdede jeg for andre og måtte til tider kæmpe for at få udbetalt mine kommissioner. Først i ’14 gik jeg solo. Det burde jeg have gjort meget tidligere.

Hvad er det vildeste, du har gjort eller prøvet i dit liv?

At være ansat i Spies Rejser fra 1990-92. På én og samme tid var det hårdt og festligt. Særligt det sidste…