Ti spanske byer som du ikke må gå glip af

For nyligt lavede vi en liste over de mest kendte, andalusiske byer her på La Danesa. I denne artikel går vi på opdagelse i resten af landet og kommer med vores anbefalinger, uden at inkludere den region de fleste af vores læsere bor i eller rejser til. Spanien er trods alt meget mere end Andalusien, og de mange regioner og områder i dette enorme land, afspejler dets smukke og diverse kultur og natur.

 

 

 

 

 

 

Baskerlandet er noget helt specielt og desuden forskellig fra resten af Spanien. Det samme gør sig gældende for San Sebastián! Stranden ved navn La Concha udgør, sammen med de to klippeformationer på hver side af stranden og den skildpaddeformede ø i midten, en af Spaniens absolut mest fotogene strande. Men det er ikke kun dette enormt smukke område af byen, der er fotogent. Det lokale køkken er mindst ligeså egnet til flotte billeder og samtidigt et overdådigt måltid. Gå på jagt efter de verdenskendte Pintxos i den gamle bydel, så er du langt i at opleve San Sebastián.

 

Salamanca har ry for at være en Erasmus-by. Det vil sige, at byens smukke katedral, middelalderarkitektur og romerske levn danner rammen for en invasion af unge studerende om aftenen. Alle har de til formål at feste til den lyse morgen samt nyde godt af byens billige barer. Om du vil nyde den flotte by om dagen eller aftenen, eller måske begge dele er op til dig! Blandt de mest seværdige steder i byen, bør nævnes Plaza Mayor, det gamle universitet, La Catedral Nueva og den romanske bro (Puente Romano). Prøv de fantastiske svinekæber (carrilleras de cerdo) på den lokale og autentiske kælderbar Lígrimo.

 

Den lille by 33 kilometer nord for Alicante er filmisk af flere grunde. Byen er mest kendt for sine fantastiske pastelfarvede huse, som bedst beskues fra strandpromenaden. Går man på udforskning imellem alle farverne, fortabes man i en labyrint af skæve gader og små pladser. Det eneste, du altid kan få øje på, er de spanske bedstemødre, Abuelas, som får tiden til at gå med at holde et vågent øje på gadens liv fra deres altaner. I byen findes også en væsentligt bestanddel sigøjnere, Gitanos, men ikke dem, du kender som tricktyve fra storbyer. Disse sigøjnere er harmløse! De sidder på gader og torve og spiller flamenco, synger og skaber en unik stemning.

 

Den valencianske hovedstad har naturligvis sin del af historiske vingesus, heriblandt den nærmest obligatoriske katedral og bymur, mens Unesco har ladet sin beskyttende kærlighed falde på den gamle La Lonja, et godt 500 år gammel hovedsæde for handel.
Det er dog det über-moderne, spektakulære og gigantiske Ciudad de las Artes y de las Ciencias, der i dag gør Valencia til noget helt specielt. Det er den futuristiske by, som ligner en rumstation fra Star Trek, og som er skabt af en levende legende, arkitekten Santiago Calatrava.
Den såkaldte by er lige dele videnskab og kultur, og her er bl.a. videnskabsmuseum, operahus, planetarium og akvarium, hvor delfinerne alene har 24 millioner liter vand at lege i.
Og jo, man kan stadig få paella, appelsiner og den famøse mandeldrik Horchata i Valencia. Hvis man vil se et anderledes spansk barrio (nabolag) kan en vandretur igennem byens kvarter Ruzafa anbefales. Her bor hippier, kunstnere, frisindede (i alle aspekter) og klassiske spaniere, hvilket giver nabolaget en hel unik stemning og gør Ruzafa til en æstetisk oplevelse!

 

Slotte og borge, specielt Alcázar de Segovia, der sikkert har inspireret Walt Disney, og en akvædukt, som de gamle romere efterlod sig for snart et par tusinde år siden, samt en gammel bymur, er de primære årsager til, at denne by er blandt de ti spanske byer, man skal se, før man forlader denne planet eller, nå ja, bare dette land.
Segovia, som de keltiske iberer skulle have kaldt Segobriga, ligger på et bakkedrag mellem floderne Río Eresma og Río Clamores, med bjergene Guadarrama som kulisse, i Castilien og León.
Unesco inkluderede allerede i 1985 Segovia på Verdensarvslisten, og Segovia er altså et af de steder, vi skal passe specielt godt på, så også vore efterkommer kan få denne fornøjelse.
Det bør de også med hensyn til den helstegte pattegris (unik for egnen), stegt mør og skåret op med en tallerken – den står øverst på vores spiseseddel. Byens akvædukt er kendt i hele verden!

 

Aragoniens største by, Zaragoza, ligger ved den mægtige flod Río Ebro.
Byen er på bristepunktet, hvad angår antallet af indbyggere, men også hvad angår interessante sager.
Zaragoza skulle være opkaldt efter den romerske kejser Cesar Augustus, (Caesaraugusta), og over to tusind års kendt historie og fodaftryk fra flere folkeslag, heriblandt romere, maurere og jøder, har sat sit præg på byen. Et romersk teater og cirkus er restaureret, man kan se paladset Ajjafería og kirker i mudéjar-stil, som er inkluderet på Unescos liste over verdens kulturarv.
Naturligt nok fremhæves specielt den gamle bydel, som også er præget af regionens traditioner indenfor selvfølgelig arkitektur, men også kunst og håndværk samt gastronomi, hvor tjekkede restauranter nu mænger sig med ældgamle tapasbarer på bedste tidssvarende vis.

 

Cuenca er et farverigt skue. Det er især de hængende huse, som berettiger byen en plads på denne liste og da også på Unescos verdensarvsliste.
Husene, Las Casas Colgadas, lader til nærmest at være fanget i et fald midt mellem tid og sted, ud over kløften, gennemløbet af floderne Río Júcar og Río Huécar. De, husene altså, er en del af den gamle bydel, hvor man også kan fortabe sig ad brostensbelagte gader og langs huse, der ikke hænger helt så meget.
Også denne by har et fint udvalg af historiske bygninger, bl.a. en katedral, der blev påbegyndt i 1200-tallet. Som det så ofte er tilfældet med kirker, tog det godt 300 år, før den var færdig.
Cuenca ligger midt mellem Madrid og Valencia, i Castilia-La Mancha, Don Quijotes og de allestedsnærværende møllers hjemegn, og så er det hjemsted for nok Spaniens bedste ost, Queso Manchego.

 

Man glemmer aldrig Ávila, når man først har skuet ud over den imponerende bymur.
La Muralla de Ávila er godt 2,5 km lang og omkranser et areal på 31 hektar. Den har en gennemsnitlig højde på 12 meter, 88 meget karakteristiske halvrunde vagttårne og ni porte, hvoraf Puerta del Alcázar og Puerta de San Vicente er de prægtigste.
Arbejdet på bymuren blev påbegyndt i 1090, og det stod på frem til det nuværende resultat stod klart i 1300-tallen, men når den nu er oplyst om aftenen, er den det største fuldt belyste monument i verden.
Bag muren ligger den mest charmerende labyrintagtige gamle bydel, en overflod af renæssancepaladser og kirker, samt en usædvanlig katedral fra den 16. århundrede, der er tilegnet bysbarnet, den hellige Teresa.
Ávila, der ligger ved foden af bjergene Sierra de Gredos, har også har nydt godt af Unescos opmærksomhed.

10) Toledo

De største

Af Paulo Chichon, Paulo@norrbom.com