Det danske magasin i Spanien
Tørreste vinter nogensinde · Flere anmeldelser af problembørn · Uafgjort valg trods store forskydninger

Tørreste vinter nogensinde · Flere anmeldelser af problembørn · Uafgjort valg trods store forskydninger

Tørreste vinter nogensinde

Fra første december og frem til i dag er der kun faldet 11,4 liter vand per kvadratmeter i Málaga-provinsen. Spansk meteorologisk institut (Aemet) betegner mængden som den laveste mængde nedbør nogensinde. Vel faldt der i 1942 endnu mindre regn, men datidens målinger er langt fra så troværdige som nutidens. Dertil kommer, at man dengang kun målte nedbøren i lufthavnen. Málaga-provinsen kommer dog ikke foreløbig i vandmangel, da man har store reserver fra oktober og november, som var yderst regnfulde. Men landbruget har naturligvis brug for, der snart falder noget regn.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 

Flere anmeldelser af problembørn

De spanske myndigheder modtager nu dagligt anmeldelser fra forældre, der bliver mishandlet af deres mindreårige børn. Der er tale om børn under 14 år, som verbalt truer sine forældre, viser voldelig adfærd ved at ødelægge møblement og sågar også slår deres forældre – primært deres mødre. Generelt viser denne type unge ingen respekt for hverken deres familie, uddannelsesinstitution eller politiet. Fænomenet er ikke nyt, men er tilsyneladende eskaleret de sidste år. Myndighedernes ressourcer for at skride ind er begrænsede, og rent juridisk kan der intet gøres, så længe de unge er under den kriminelle lavalder på 14 år.
 
 
 
 
{loadposition google}
 
 

Uafgjort valg trods store forskydninger

Der er nu kun godt en måned til det parlamentsvalget den 28. april og de første, store meningsmålinger fortæller, vi får et meget lige valg – trods store forskydninger i mandatfordelingen. PSOE står i dag til en markant fremgang fra 85 til 122 mandater, mens Podemos fuldstændig har mistet pusten og står til at gå fra 71 til 33 mandater. I den anden ende af parlamentet står Partido Popular til et fald fra 137 til 87 repræsentanter i parlamentet, mens Ciudadanos stiger fra 32 til 49 mandater. Det nye parti i spansk politik, VOX, tordner ind med 30 mandater. I et nationalt perspektiv står blå og rød blok lige og det giver, hvis der var valg i dag, de to små catalanske uafhængighedspartier (ERC og PDECat) og det baskiske parti PNV stor indflydelse i det spanske parlament.
 
 
 
 
{loadposition google_native}

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.