Det danske magasin i Spanien
Marbella Arena åbner til juni · Torremolinos’ Gran Old Man går af · Costa del Sol-briterne på barrikaderne

Marbella Arena åbner til juni · Torremolinos' Gran Old Man går af · Costa del Sol-briterne på barrikaderne

Marbella Arena åbner til juni

Tyrefægterarenaen i Puerto Banús har været uden aktivitet siden 2010 – men nu kommer der nyt liv i den gamle arena. Virksomheden Grupo Teatro Goya har overtaget den store tyrefægterarena og samlet investeret 30 millioner euro i at få opbygget et nyt, moderne center for alle typer kulturelle aktiviteter som koncerter, sportsbegivenheder, messer, udstillinger og private fester. “Marbella Arena” bliver stedets nye navn og alt forventes at stå klar ved udgangen af juni måned. For hele juli og august er der allerede annonceret en lang række aktiviteter.
 
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

Torremolinos’ Gran Old Man går af

Han sad stærkt på magten i næsten tre årtier, men kom sig aldrig over valgnederlaget i 2015. Torremolinos’ tidligere så stærke mand, Pedro Fernández Montes, forlader efter 43 år Partido Popular i Torremolinos og genopstiller ikke ved kommunalvalget den 26. maj. Intern splid i partiet væltede ham for et par år siden og Pedro Fernández Montes har nu definitivt opgivet at komme tilbage til magten, præcis som han ikke agter at stille op som løsgænger eller for et andet parti i kommunen. Pedro Fernández Montes vandt ellers tidligere fem kommunalvalg med absolut flertal og var i 1987 med til at få Torremolinos etableret som selvstændig kommune. Indtil da var byen en del af Málaga kommune.
 
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 

Costa del Sol-briterne på barrikaderne

Der forventes flere hundredetusinde briter på i Londons gader lørdag formiddag, hvor den hidtil største demonstration mod Brexit er annonceret. I den store flok forventes lidt over tusind englændere fra Costa del Sol. Organisationen “Bremain in Spain” har nemlig mobiliseret sig og opfordret de herboende englændere til at manifestere sig. Organisationen har sine rødder i Nerja, men der forventes tilrejsende fra hele Costa del Sol. Brexit bekymrer de fleste – ikke mindst de lokale briter. Brexit aktiveres ved udgangen af marts, men Theresa May arbejder på, at processen udsat i tre måneder. Demonstranterne i morgendagens demonstration ønsker en ny folkeafstemning. Deraf kommer demonstrationens navn “Put it to the People”.
 
 
 
 
 
{loadposition google_native}

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.