Det danske magasin i Spanien
Nyvalg i sigte · Boede med sin døde mor i et år · Catalanske politikere for retten

Nyvalg i sigte · Boede med sin døde mor i et år · Catalanske politikere for retten

Nyvalg i sigte

Den spanske statsminister Pedro Sánchez er tæt på at smide håndklædet i ringen og udskrive valg i utide. En mulig dato er søndag den 14. april. Pedro Sánchez kan ikke samle flertal til at få gennemført sin finanslov for indeværende år og ser ingen anden udvej end at udskrive valg. PSOE’s sidste håb var opbakning fra de to catalanske uafhængighedspartier, men det håb er nu også ved at dø ud. Pedro Sánchez går nemlig ikke videre med sine planer om at lade en uvildig tredjepart mægle i konflikten med catalanerne. Den plan bragte ham nemlig ud i et voldsomt uvejr både internt i sit parti og i befolkningen, som i søndags gik på gaderne i alle større spanske byer. I Madrid var flere hundredtusinde samlet i protest mod Sánchez og hans siddende regering. Det er ikke engang ét år siden Pedro Sánchez med støtte fra Podemos og uafhængighedspartierne væltede Mariano Rajoy og Partido Popular ved et mistillidsvotum.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 

Boede med sin døde mor i et år

En engelsk kvinde i landsbyen Istán, lidt nord for Marbella, har boet med liget af sin afdøde mor i et år. Vel havde naboerne undret sig lidt over lugten, men det var først da afdødes barnebarn for nogle naboer nævnte, at liget af hendes mormor lå gemt i huset, at der blev slået alarm. Politiet fandt liget af kvinden pakket ind i en stor affaldssæk gemt under en madras og nogle kasser i et aflåst værelse. Kvinden er tilsyneladende afgået ved døden af naturlige årsager, men myndighederne undersøger nu motivet bag at gemme liget bort og ikke erklære kvinden død. Udbetaling af pension og anden overførselsindkomst har været motivet i de få fortilfælde, der har været. Det ventes også, at myndighederne vil anklage den engelske kvinde for uansvarlig omgang med liget.
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 

Catalanske politikere for retten

Det er en sag uden sidestykke og en af de største i spansk retshistorie. Den længe ventede retssag mod de catalanske uafhængighedspolitikere, der i 2017 udskrev uafhængighedsvalg i Catalonien og efterfølgende erklærede regionens uafhængighed, blev tirsdag skudt i gang. I alt står 12 politikere tiltalt for brud på den spanske grundlov, og en række andre tiltag, som den offentlige anklager mener skal udløse mellem 16 og 25 års fængsel. 9 af de 12 tiltalte har siddet varetægtsfængslet i cirka et år. Retssagen forventes at blive langvarig, og det er tvivlsomt, om der falder dom inden årets udgang.
 
 
 

{loadposition google_native}

 
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.