Det danske magasin i Spanien
Singles Day – verdens største shoppingdag

Singles Day – verdens største shoppingdag

De fleste har hørt om Black Friday og måske også Cyber Monday, men kender du mærkedagen – Singles Day.

Historien bag


Singles Day er oprindeligt en kinesisk handelsdag, hvor butikkerne har ekstraordinære tilbud med kæmpe store rabatter. Mærkedagen blev stiftet i 1993 af Nanjing Universitetet i Kina som en slags anti-valentines day, hvor man hylder singlerne. Derfor ligger Singles Day også d. 11. november (11.11) – en dag med en masse ettaller, som vi danskere bedst kender som ’bagerens fødselsdag’ men for kineserne symboliserer ettallerne fire enlige. Mottoet for denne dag er således: Vær stolt af at være single. Og det er ofte varer egnede for enlige såsom sengesæt, wellness-produkter eller elektronik, der sælges med kæmperabatter.

Sætter Black Friday til vægs

I Europa fylder Singles Day ikke så meget endnu – men internationalt overhaler de enliges dag både Black Friday og Cyber Monday med flere hestelængder. Selv hvis du lægger de to tal sammen, kommer de ikke i nærheden af omsætningen på Singles Day.

Det var, da den kinesiske onlinegigant Alibaba.com tog teten i 2009 og brugte deres onlineportal til at tilbyde nogle helt afsindige single-tilbud, at konceptet for alvor tog fart.
Black Friday er dog suverænt stadig den største shoppingdag i Danmark.

I Spanien har man også taget Single Days til sig og sidste år var Spanierne dem, der shoppede mest denne dag blandt alle de europæiske lande med en transaktionsrate, der var fem gange højere end normalt.

Singles Day, Black Friday og Cyber Monday falder i år hhv. d. 11/11, 29/11 og 02/12.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.