Hun er rolig, i balance og ordene flyder i en harmonisk strøm ud af munden på hende. Nomi har i dag alt hvad hun ønsker sig og deler gerne sin glæde med andre. Men hendes liv har ikke kun været en dans på roser. For årtier tilbage var hun en del af et drama, der kunne have kostet det hele.
Det var en ung, kreativ og meget motiveret Nomi Wilkens Jensen, der først i 70’erne kom i lære som reklametegner på Jyske Tidende i Kolding. Hendes kreativitet og evner som kunstner kom ikke kun til udtryk på avisen. Det sås også på byens spillesteder, hvor Nomi var forsanger i flere bands. ”Alt tydede på at kunsten og kreativiteten skulle blive min levevej og livsstil, men en dag spurgte Tom, om vi ikke skulle tage et år eller to i Spanien. Toms forældre boede allerede hernede på det tidspunkt, og vi kunne overtage en dansk møbelforretning sammen med dem. Det var jo fristende,” fortæller Nomi. Året var 1983 og Nomi har været her lige siden.
Kunstnerisk frihed
Der er gået mange år, og der er blevet brugt mange timer på arbejdet. Først på møbelforretningen Muebles Daneses og senest på ejendomsmæglerforretningen Simzar Estates. Men arbejdet har også givet en frihed, som Nomi i dag dedikerer til sin kunst. For det er som kunstmaler, de fleste kender hende. ”Jeg har altid malet meget, men fra 2001 tog det fat. Året efter havde jeg min første udstilling, som solgte rigtig godt,” fortæller Nomi, som sætter stor pris på sin frihed. ”Hvis min kunst var et fuldtidsjob, hvor der skulle leveres konstant, ville det nok gå ud over kreativiteten. I stedet ser jeg det som en seriøs hobby. Nogle år har jeg svært ved at få det fra hånden. Andre år kan jeg måske færdiggøre 20 malerier,” fortæller den danske kunstner, som ikke har nogen fast inspirationskilde. Inspirationen kan komme fra alt lige fra naturen til modemagasiner og ting som hænder.
Tak skæbnen
I efteråret 1977 hændte der desværre noget i Nomis liv, som på ingen måde inspirerer. Den 13. oktober gik en ung og smilende pige ombord på Lufthansa flyet LH181 på Mallorca. Ferien var slut og Nomi glædede sig til at komme hjem. Men der skulle gå fem dage før hun kom frem.
”Det er 40 år siden nu, men nogle husker sikkert artiklerne og indslagene fra de danske medier.
”Jeg kan snakke roligt om det nu, men det kunne jeg ikke tidligere uden at begynde at ryste over hele kroppen.”
Nomis fly blev kapret af fire RAF-terrorister (Folkefronten for Palæstinas befrielse), som ville lægge pres på den tyske regering for at få løsladt deres venner og ”frihedskæmpere” i Baader Meinhof gruppen, der sad i tyske fængsler. I fem døgn blev passagerer og besætning holdt som gidsler, mens flyet mellemlandede seks steder for at tanke op og forhandle med de tyske myndigheder. Sidste stop blev Mogadishu i Somalia, hvor den tyske regering havde accepteret en udveksling af fanger og gidsler. Men i stedet stormede tyske elitesoldater flyet om natten.
”Dørene til flyets nødudgange blev slået ind, der blev råbt ”runter runter” og så lød skuddene. Det gik lynhurtigt – men var voldsomt,” fortæller Nomi, som få dage inden havde oplevet, hvordan terroristerne havde likvideret flyets kaptajn. Under operationen blev tre af de fire flykaprere dræbt. Den sidste blev anholdt. Ingen gidsler kom mirakuløst alvorligt til skade under den yderst risikable befrielsesoperation.
”Det er vigtigt, at kunne ligge det dårlige bag sig, tænke fremad og fokusere på alt det gode, vi har. For vi er trods alt født i en god del af verden,” er Nomis sidste kommentarer til de fem dage i helvede.
Glad i 60’erne
Glad er hun – og hun skjuler det ikke. ”Jeg har det godt her i Spanien, har en dejlig mand, et godt arbejde og gode venner. Jeg er et meget privilegeret mennesker,” fortæller Nomi, som sidste år rundede et skarpt hjørne. Og det sætter altid nogle tanker i gang.
”Jeg mener, vi skal værdsætte det vi har og ikke beklage os over det, vi ikke har. Jeg sætter pris på, solen skinner, og at jeg ikke har særlig ondt nogen steder.”
Nomi Wilkens virker god til at tænke fremad – men kan da godt nogle gange ønsker sig ungdommen tilbage. ”Som ung gør man nogle spændende ting, som man måske ikke vil kaste sig ud i i dag. På den anden side er det også dejligt at have styr og ro på sit liv. Jeg er fortsat nysgerrig og åben for nye ting, men har i dag en stopklods i mig, jeg nok ikke havde tidligere.
Ti Skæve til Nomi
1. Hvad har været dit livs største udfordring?
At blive mor. Jeg tænker ikke kun på det at blive mor i sig selv men alt det, det bærer med sig. Det var en kæmpe udfordring at få det hele til at hænge sammen, for jeg ville gerne være god til det hele og ved alle, og klæde børnene så godt på til livet som muligt. Det er dog også min største glæde at have fået lov til at blive mor.
2. Hvad er din mærkeligste vane?
Jeg skal altid have to hovedpuder, når jeg sover. En stor og en lille. Den lille ligger jeg ved kinden.
3. Er der for alvor noget, du har fortrudt i dit liv?
Nej ikke rigtigt, men da jeg som ung sang meget, tilbød Keld Heick mig at blive min manager. Havde jeg takket ja, kunne det have givet min karriere en anden drejning, og det kan jeg godt fortryde lidt. Omvendt er jeg ikke sikker på, det havde været godt for mig at gå den vej.
4. Hvis du kunne skrue tiden tilbage til et andet årti, hvilket skulle det så være?
Så skulle det måske været 70’erne i Danmark, hvor jeg sang i flere bands. Det var en sjov og spændende tid. Jeg ville også gerne skrue tiden tilbage til 90’erne her på Costa del Sol. Det var en dejlig periode med børnene omkring os. Jeg savner meget mine børn og børnebørn som alle bor i Danmark nu.
5. Dit yndlingssted på Costa del Sol?
Det er restaurant Ginza i La Cala, og tapasbaren ”Tapeo Andaluz” på Paseo Marítiomo i Fuengirola. Det er let og oplagt at slå et smut forbi Tapas baren på vores lange vandreture med vores hund Chili. Ellers føler jeg mig rigtigt godt tilpas hjemme i huset i La Sierrezuela i Mijas.
6. Hvis du skulle lave noget andet, end du gør i dag, hvad skulle det så være?
Så ville jeg måske være skuespiller. Det må være fascinerende at leve sig ind i mange forskellige roller. Filmskuespiller tiltrækker mig mest. Optagelserne og hele set-up’et må være spændende.
7. Tror du på gud?
Ja. Mange siger ”der kan da ikke være en gud når…”, men vi kan jo ikke stille gud til ansvar for alt og alle. Vi mennesker må selv tage skylden og ansvaret for mange af verdens problemer.
8. Et råd til andre, som vil bosætte sig på Costa del Sol?
Lær spansk. Jeg er langt fra perfekt, men hvis du ikke lærer sproget får du aldrig indblik og lokale relationer.
9. Et tip til kunstnere, som vil gøre kunsten til deres levevej?
For mig har kunsten altid været en hobby. I forhold til hvor mange dygtige kunstnere der findes, er det kun meget få forundt at kunne leve godt af deres kunst, så jeg ville nok spille på to heste og ikke se mig blind på kunsten.
10. Hvilket er dit bedste maleri?
Hmm det er svært, men malerierne af min datter og svigerdatter, da de er gravide holder jeg meget af, og så er jeg også glad for et maleri af vores skeløjede kat.
