Oprørsk stemning i Catalonien – 2.000 nye retssager mod bankerne – Málaga C.F. i store problemer

Oprørsk stemning i Catalonien - 2.000 nye retssager mod bankerne - Málaga C.F. i store problemer

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Oprørsk stemning i Catalonien

Mellem 350.000 og en halv million catalanere gik mandag på gaden for at manifestere sig til det kommende uafhængighedsvalg, som den catalanske regionalregering har udskrevet til den 1. oktober. Tirsdag var ”Diada”, som er den årlige catalanske regionale helligdag og, som forventet, blev den brugt som talerør for catalansk uafhængighed. I Barcelona og de større catalanske byer Tarragona og Lleida var demonstrationerne størst. Udskrivelse af uafhængighedsvalget er mod den spanske forfatning og mod centralregeringens vilje. Til trods for de massive opbud i gaderne fortæller samtlige meningsmålinger fortsat om et meget delt Catalonien i spørgsmålet om uafhængighed. De næste par uger forventes at blive yderst intense, idet regeringen i Madrid med alle midler vil forhindre uafhængighedsvalget.
 

2.000 nye retssager mod bankerne

Málagas byret er i årets løb blevet yderligere overbebyrdet med arbejde.
2.000 utilfredse bankkunder har nemlig løbende over året sagsøgt deres bank for ikke at have tilbagebetalt de renter, de har betalt for meget på deres variable boliglån. Kort fortalt har de fleste spanske banker sikret sig en mindsterente på de boliglån, de udstedte i 00’erne. Den vej rundt var bankerne sikret en renteindtægt, selvom renten faldt til et yderst lavt niveau (som blev tilfældet). Mange låntagere har ikke været klar over denne klausul ved optagelsen af lånet og har derfor reklameret tilbagebetaling af deres overrente. En EU-dom har fastslået, at klausulen er ulovlig med mindre låntager burde være i stand til at gennemskue låneaftalens vilkår. Derfor kan f.eks. økonomer, advokater, revisorer og andre, som arbejder indenfor lignende erhverv, ikke få tilbagebetalt deres for meget betalte renter. De 2.000 retssager går i dag primært på spørgsmålet ”hvem burde, og hvem burde ikke, havde kendt til denne klausul”.
 

{loadposition realestate}

Málaga C.F. i store problemer

Den massive piften fra små 30.000 tilskuere på Estadio La Rosaleda kunne høres over store dele af Málaga by mandag aften. Årsagen var stor utilfredshed og frustration over endnu et nederlag til byens fodboldhold. Denne gang var det Las Palmas, Málaga C.F. tabte til (1-3). Det var klubbens tredje nederlag i tre kampe.
Forud for sæsonen har Málaga solgt, eller mistet, fire af sine bedste spillere fra sidste sæson og erstatningerne er ikke til at få øje på. Den store piftekoncert efter mandagens nederlag var derfor rettet direkte mod klubbens ejer, Al Thani, og ikke træner Michel.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa