Det er sommer og højsæson for ferie og rejser

Det er sommer og højsæson for ferie og rejser

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Går rejsen til EU, er det vigtigt at tage det blå EU-kort med i bagagen. Det blå EU-kort giver dig dækning til hvert EU-lands offentlige sygesikring. Kortet begrænser sig til at dække akut opstået sygdom. Hjemtransport er ikke dækket, hvis du behøver sygetransport for at komme hjem. Her kan du supplere med en privat rejseforsikring. Den skal altid tegnes, inden du begynder din rejse. Rejser du uden for EU, anbefaler vi at du tegner en privat rejseforsikring. Se godt efter forsikringssummen. Skal du til lande i Latinamerika, USA og Canada, kan det godt svarer sig at tegne en forsikring, der har ubegrænset forsikringssum.
 
Pas på med at gøre for meget reklame om dit fravær. Fortæl kun folk, du har stor tillid til, at du skal rejse bort for en periode. Har du Facebook, Instagram osv. kan det være en god idé at holde igen med at offentliggøre dit fravær på internettet. For meget information på de sociale medier er i dag blevet en god informationskilde til kriminelle organisationer og lokale indbrudstyve.
De spanske boligforsikringer dækker ikke dig personligt, når du er på rejse. Derimod er der ofte dækning for dine personlige ejendele, når de er i et sommerhus, en ferielejlighed, et hotelværelse m.m. Smykker og armbåndsure skal som regel have separat forsikring, for at der er dækning.
Selvom det ikke er muligt at udvidde din boligforsikring i Spanien med rejseforsikring, er det stadig en fordel at tegne boligforsikring i et spansk forsikringsselskab, fremfor et forsikringsselskab, der ikke er registreret i Spanien. De spanske boligforsikringer dækker det ansvar, man har overfor andre, hvis man f.eks. bor i lejlighed, og er skyld i at naboen får en vandskade. De dækker også, hvis boligen bliver beskadiget pga. jordskælv eller oversvømmelse. Det er dækninger som udenlandske forsikringer som regel ikke dækker, når de tegner forsikringer for ejendomme i Spanien. Mange spanske forsikringsselskaber har i dag oversat forsikringspolicen og forsikringsbetingelserne til engelsk. Har du tegnet forsikringen gennem Kaas & Kirkemann Forsikringsmæglere, har du også mulighed for at tegne et årligt abonnement på vores 24 timers assistance. Det koster 24,20 EUR, og kan bruges til både bil-og boligforsikringer.
Her vil du altid kunne få hjælp på et skandinavisk sprog, hvis du pludselig har en skade i din bolig eller bil. www.kaaskirkemann.net – Tel.: 952 47 83 83

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa