Mikroplast – Vi fylder naturen med plastik – det er os selv, der betaler prisen

Mikroplast - Vi fylder naturen med plastik – det er os selv, der betaler prisen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

I 2050 vil der være flere kilo plastikaffald i havene, end der er fisk. Meget af den plastik, der udledes, begynder som eller bliver til mikroplast.

Hvad er mikroplast?

Plastikstykker under 5 mm kaldes mikroplast. Der skelnes mellem primær og sekundær mikroplast. Den primære er plastikstykker, der fra begyndelsen er produceret i en lille bitte størrelse og sekundært mikroplast og plastikstykker, som er nedbrudt til den størrelse, fordi det med tiden er eroderet. Mikroplast kan, modsat større stykker plast, ikke opsamles uden at ødelægge marinelivet, og i havene samles de i en form for grød langt under havets overflade.

Du kan ikke se det

Alle dyr, der lever i og af havet, påvirkes af plastikken. Fisk, hvaler og havfugle lider i stigende grad under af, at de æder plastik og kommer til skade eller dør af det. Bestanden af havfugle er også halveret de sidste 50 år, og her spiller plastikaffald en stor faktor.
Den plastik, dyrene spiser, og som de ikke dør af, er den, der er farlig for os mennesker. Dyr kan dø af at spise store plastikstykker, men mikroplastikken er dyret ofte ganske upåvirket af at spise, og plastikken finder dermed uhindret vej til dyrets mave og tarme. Nej, vi risikerer ikke at sluge et stykke plastik, når vi spiser en fiskefilet, men det af fisken, som skæres fra ved produktionen, bliver til benmel, som vi fodrer de dyr med, som vi senere spiser og får mælk fra – sådan kommer mikroplastikken tilbage til menneskerne.
Man ser også flere og flere hajer, hvis gæller ’klistrer til’ pga. Mikroplastikken, hvilket resulterer i, at dyrene lider kvælningsdøden.

Hvordan havner plastik i havet?

En ny rapport fra World Economic Forum fastslår, at mængden af plastik vi forurener havene med, i øjeblikket svarer til at tømme en fyldt skraldebil i havet hvert minut. De næste ti år kommer vi til at udlede lige så meget plastik, som vi har udledt de sidste 60 år.
Selvom meget af plastikaffaldet går op i røg på forbrændingen, ender 8 millioner tons plastik i havet årligt.
Selvom strandene på Costa del Sol rengøres dagligt i højsæsonen, er der stadig mange plastflasker, badebolde og badesandaler, der havner i havet. Det er yderst alarmerende, idet man endnu ikke ved, hvordan mikroplastik påvirker vores hormonsystem.
Meget af plastikken lander imidlertid også de forkerte steder på landjorden. Når plastik deponeres på lossepladsen, eller når plastikcontainerne er propfulde, spredes plastikken bogstavelig talt med vinden. Fuglene spiser plastikken og spreder den yderligere, ligesom at de selv risikerer at dø af den plastik, de ophober i maven. Hvor tit har man ikke forsøgt at deponere plastik i en fyldt plastikcontainer? Ofte stilles posen blot ved siden af containere og vinden bliver dens skæbne. Det betyder, at der havner en masse plastik i den spanske campo, som er mange dyrs spisekammer, især gedernes, der generelt er altædende.
”Plastikken i sig selv vil ikke være så farlig for os mennesker, men det vil de kemikalier/tilsætningsstoffer, som er forbundet med plastikken, og som er dokumenteret at have en miljø- og sundhedsskadelig effekt. Det kan være blødgørere/phtalater, flammehæmmere, duftstoffer, farvestoffer, skumdannere mv. Disse kemikalier vil – hvis plastikken bliver ædt – formentlig frigives i dyret under fordøjelsen, og således vil det kunne have en negativ effekt på dyret, f.eks. hormonforstyrrende, reproduktionsskadende, hjerneskadende mv.,” fortæller Claudia Sick, biolog og projektleder i PlasticChange, til La Danesa. De skadelige stoffer vil altså med stor sandsynlighed også havne i mælken, som spanierne jo producerer gedeost af.

Beat the Microbead – scan dine skønhedsprodukter

Kosmetikbranchen er en af de værste syndere i forhold til primær mikroplastik, idet mange produkter er tilsat små plastickugler. En skrubbecreme kan indeholde op til 360.000 stykker mikroplastik, og det mest chokerende er, at det ikke som sådan har nogen særlig effekt, man ikke kan opnå med andre, miljøvenlige alternativer. Hvis formålet blot er at opnå en skrubbe-effekt, kan producenterne ligeså vel bruge knuste abrikossten, sukker eller salt.
Og man er ikke på den sikre side, blot fordi man køber kosmetikprodukter af fine mærker.
”Der er ingen synlig tendens til, at det kun er de billige mærker, der bruger mikroplastik. Det findes også i dyrere mærker. Der er dog nogen tendens til, at mærker, som sælger sig som særligt grønne (dog langt fra alle) ikke bruger syntetisk kemi, herunder plastik,” udtaler Claudia Sick, projektleder i Plastic Change, der sammen med Det Økologiske Råd administrerer app’en.
 
Foruden de sundhedsmæssige risici ved at smøre sig ind i plastik, som man endnu ikke kender, er problemet, at mikroplastikken, når det skylles af kroppen, ender i afløbet, går igennem rensningsanlægget og bliver udledt i vores have. En stor del af mikroplastikken bliver også i slammet, som i høj grad bruges til gødning – dvs. en stor del ender på landbrugsjorden, hvorfra man ikke rigtig ved, hvad der sker med det.
Du kan dog undgå mikroplast i dine skønhedsprodukter ved hjælp fra den nye app, der hedder Beat the Microbead, som findes udbredt i over 20 lande, inklusiv Spanien.
Ved at scanne stregkoden på produktet med din telefon, kan du se, om det indeholder plast, der kan være mikroplast, og du slipper dermed for at skulle pløje dig igennem en uforståelig ingrediensliste. Det Økologiske Råd arbejder på at få et EU-forbud mod brugen af mikroplastik i kosmetik- og plejeprodukter.
USA og fem andre lande har allerede forbudt mikroplastik i skønhedsprodukter. De skandinaviske lande og Spanien er ikke iblandt dem.
 
Med udsigt til så store mængder plastik i havene, tyder meget på, at man i stedet for at fokusere på at få ryddet det op bør fokusere på at finde løsninger, der forhindrer at udledningen fortsætter.

De næste ti år kommer vi til at udlede lige så meget plastik, som vi har udledt de sidste 60 år.

De farverige og hygiejniske karklude er en kæmpe synder, når det handler om mikroplastik. Hver gang kluden vrides, sendes millioner af mikroskopiske plastpartikler ud i afløbet.
 

 
Af Louise Mercedes Frank

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa