Det klinger noget hult i mine ører. Ligesom UM Samuelsens: Vi står skulder ved skulder… Vi har ikke gjort ret meget andet end netop at sympatiidentificere os med terrorofrene og stå skulder ved skulder med dem og hinanden siden angrebet på Charlie Hebdo, som for alvor fik terrorsympatien til at gå viral. Konflikterne i Mellemøsten er sådan cirka status quo. Er det så ikke tid at konkludere, at der skal mere til end fordømmelser og spejderære? Det flår i mit hjerte, når jeg ser billeder fra Aleppo. Jeg får kvalme, når jeg ser Assad stå hageløs og iskold. Omvendt ved jeg ikke, hvad der er op og ned i denne konflikt. Jeg har mistet overblikket. Tvivl og fortvivlelse over krigen er det eneste, der er tilbage. Næsten. For er der liv, er der håb. Vi kan ikke ændre verden, men vi kan ændre os selv. Og ved at gøre det, ændres verden. Hop med på paradigmeskiftet. Er vi nok, når det en dag frem til Syrien også. Og til SKAT.
Forunderlige liv – TAKE 148: Den etiske lavine
Den vil ingen ende tage; mediesnakken i medierne. I den danske presse afløser den ene shitstorm den anden, og resultatet ligner en blanding af Munch’s Skriget og muzakken i supermarkedet. Er det selvfedme eller mangel på emner, der får nyhedsmedierne til at tale og skrive om sig selv igen og igen? Fx er der næppe en fyring, der får mere omtale, end når en journalist mister sit job. Næh, mon ikke nærmere det er brødnid i en tid, hvor branchen lever et tumultarisk liv i forsøget på at finde næring i den nye medievirkelighed? Kampen om nyhederne har ikke længere skarpt optrukne grænser og tydelige regler. Nu kan alle med en internetforbindelse eller en mobiltelefon være med. Og det ved læserne, som betaler mindre eller slet ingenting for at blive opdateret om verdens gang. Og så er der kun annoncekroner, parti- eller mediestøtte tilbage. Sagen om Den Korte Avis har sat ekstra gang i den etiske lavine, som ingen kan (skal) styre. Nordea med følge har placeret sig selv højt oppe på den etiske piedestal. Uh-ha, dybt at falde… Hvor er jeg træt af den politisk korrekte, kulturradikale undertrykkelse. Den slags har man på tysk et fint ord for: Lügenpresse – fx når det handler om at afetnificere en kriminel handling. Det tåbelige er, at man ved elegant at undlade at nævne gerningsmandens etnicitet, bøjer det neon: Her må være tale om en krimi-perker! For pokker da! I en globaliseret verden er det oplagt at skrive: Gerningsmanden er dansk, tysk, spansk, marokkansk eller senegalesisk. Sådan gør vi her i landet.
Forunderlige liv – TAKE 149: Kritik vs. skidtsnak
Al kritik er berettiget. Helt enkelt! Hvis man kritiserer, er det fordi man ikke er tilfreds med fx en handling eller en service. Er man ikke tilfreds, ja så er ens kritik berettiget. Og man bør tage imod en sådan med kyshånd. Hvor dejligt at nogen vil bruge tid på at gøre én bedre til det, man gør. Noget andet er at skidtsnakke. Altså ikke kun som i at tale dårligt om nogen bag deres ryg, men også som i at tale dårligt om nogen bare for at gøre det. Sådan synes jeg, man taler om Thyra Frank. Og jo, jeg ved godt, at når man stikker næsen frem… Men helt ærligt; har vi ikke meget vigtigere ting at tale om, konstruktivt kommentere og tage del i? Ikke mindst når det kommer til lige netop Thyra Franks ministerium. Nu er det ikke, fordi det er en kvalifikation i sig selv, men jeg holder altså særlig meget af ministre, som ikke har en Cand.scient.pol. men en fagligt relevant uddannelse og ikke mindst erhvervserfaring i ministeriets ansvarsområde. I DK har de fleste politikere vist ‘bare’ været politikere. Jeg synes ikke, det bør være nok at have drukket latte på en svampemalet café med slow juicer og tophueklædt betjening for at ryge til tops hos De Radikale. Eller have tilbragt sin ungdom i Fælledparken med splinter i fingrene, protesthæs stemme og SU-gæld for at kunne stille op for Enhedslisten. Og ej heller nær nok at have læst Atlas Shrugged, være imod topstyring og kræve lavere skat for at udgøre ministerpotentiale hos LA. Det er sådan, de politiske systemer udvandes. Levebrødspolitikere kaldes de. Jeg holder på Thyra! Hun vil begå fejl som ny på Christiansborg. Og hun vil lære af dem. Selvfølgelig!
Forunderlige liv – TAKE 150: Guldregn
Vand kan meget vel gå hen at blive the commodity for fremtidens investorer. Det kan blive sin vægt værd i guld. Og det vil, som altid, gå hårdest ud over dem, som i forvejen ikke har meget at rutte med. Skræmmende er det! Især når man tror, at det med chem trails og styring skyerne er mere egentlig konspiration end konspirationsteori. Her i Spanien har de fleste heldigvis adgang til vand, også i tørkeperioder, men alligevel skal man ikke tage vandet og dermed Costa del Sols fremtid som turistparadis og vækstområde for givet. Uden vand intet liv! Og jo det regnede temmelig kraftigt d. 4. december. To mennesker og et utal af dyr mistede livet og de materielle skader kan opgøres til mange millioner euro. Men det samme kan de mange liter vand, som landede i de store vanddepoter, på landmændenes marker, i floderne som forsyner tusindvis af aséquias og dermed skaber liv til planter og træer, og som vaskede insektæg og skidt af natur, bygninger og infrastruktur. Uden vand intet liv, ingen turister, ingen produktion af olivenolie, avocadoer og skinker = ingen eksport… Og sådan kan man blive ved. ‘Blev ved’ gjorde mange spaniensdanskere også på Facebook, hvor de brokkede sig over vejret, den grå himmel, over den aflyste julefrokost og ikke mindst de oversvømmede golfbaner. Øv, hvor var det træls. I stedet for at brokke sig, kunne man have henvendt sig nogle af alle de frivillige organisationer, som varetager fx hjemløse og dyrs interesser. Man kunne have hjulpet med at redde hunde og katte ud af de bure, som de endte med at drukne i. Man kunne have smurt madpakker, pakket noget ‘glemt’ legetøj ind som julegave til et oversvømmelsesramt barn… Eller man kunne have tændt sin adventskrans og hygget sig inden døre, mens man glædede sig over, at Costa del fik lidt af det vand, vi mangler, for at alle kan leve et godt liv her i frodige omgivelser.
Og sådan er der så meget. Vi kan ikke ændre verden, men vi kan ændre os selv…
Alle ønskes et strålende nytår!
