For lidt mavesyre

Du har smerter i maven, og du synes måske, det virker, som om du har for meget mavesyre og tager nogle medikamenter mod det, men måske er det lige omvendt; at du har for lidt mavesyre.
Årsagen, til at du tror, at du har for megen mavesyre og begynder at tage medicin mod det, kan være fordi, at når du spiser din mad, spiser du den så hurtigt, at der ikke produceres nok mavesyre og den klap, der er mellem spiserøret og mavesækken, lukker sig ikke ordentligt, fordi den først lukker sig på en respons, når der er tilstrækkeligt med mavesyre i maven. På den måde kan der trænge en lille smule mavesyre op i spiserøret og give dig en brændende følelse, som så kan forveksles med for megen mavesyre.
Mavesækken har en masse opgaver i hele vores fordøjelsesproces. Bl.a. dannes der ca. 3 liter mavesaft pr. døgn.

Der er flere slags celler, der producerer forskellige enzymer og andre stoffer. Nogle celler kaldet parietalceller danner saltsyre (HCL). Saltsyren er nødvendig for begyndelsen af en god nedbrydning af maden, inden den bevæger sig videre til tyndtarmen, hvor næringen optages. Saltsyren er desinficerende og dræber de bakterier, der fremskynder gæring og forrådnelse. Desuden har mavesyren til opgave at tilintetgøre svampe, parasitter og andre skadelige mikroorganismer.
Parieltalcellerne danner, udover saltsyre, også intric factor, der er nødvendig, for at du kan optage B12. Så har du for lidt mavesyre, vær da opmærksom på, om du skulle have en B12 mangel.

Ofte danner vi for lidt mavesyre, når vi bliver ældre.
I vores stressede hverdag nedsættes dannelsen af mavesyre lettere, fordi vi sluger maden uden at tygge den ordentligt og får for meget fastfood og overspiser med sukkerholdige fødemidler. Det er uheldigt, fordi du ikke optager din mad ordentligt, når der mangles mavesyre.
Én af årsagerne til for lidt mavesyre kan være arvelig.
Hvis du har nogle ryglidelser, kan det også spille en rolle ved mavesyremangel.
På længere sigt kan for lidt mavesyre også medvirke til knogleskørhed, fordi mineralerne er afhængige af mavesyre.
Noget medicin kan også medvirke til, at der efterhånden opstår mindsket mavesyre f.eks. antibiotika, antisvampemidler og amfetamin.
Den afdøde A. Vogel skrev i sin bog ”Den lille doktor”, at mavecancer ofte opstår ved mangel på saltsyre.

 

Symptomer på for lidt mavesyre
• Du kan selv få en fornemmelse af, om du har for lidt mavesyre, hvis du begynder at gå udenom bøfferne, og i stedet vælger de lettere spiser som f.eks. brød og salat.
• Hvis du føler dig veltilpas med sure spiser f.eks. æblejuice, citron o. lign. men føler ubehag ved mælk og øl.
• Hører du til dem, der danner for lidt saltsyre, kan du blive træt, bøvse og føle dig tung oppustet og ubehagelig til mode ofte med ildelugtende prutter, når du har spist, især hvis det har været et måltid med proteiner. Symptomerne kommer ofte ca. 15 minutter efter, at du har spist.
• Du får ofte dårlig ånde og bliver ved med at smage det, du lige har spist, fordi det ligger alt for længe i maven.
• Hårtab og flossede negle er også symptomer, der ofte ses.
• Der kan være kvalme overfor kosttilskud.
• Både diarre og forstoppelse kan være en del af symptomerne.
• Du er lettere modtagelig overfor infektioner.
• Øvrige symptomer, der ofte kan kædes sammen med, at du har for lidt mavesyre, er candida, astma, og forskellige former for allergi, psoriasis, akne og andre hudproblemer, dårlig søvn, angst samt vitaminmangel især B-vitaminer, kalk og magnesium, zink kobber og mangan.

Minimer dit indtag af alkohol, sukkerholdige fødemidler, og mad og drikke med koffein. Drik i stedet urtete og meget gerne bitre urteteer.
Undgå retter med smeltet ost, der er meget tungt fordøjeligt. Ligeledes kan det være gavnligt at undgå andre mælkeprodukter, idet de nedsætter mavesyreproduktionen.
Vær forsigtig med stegt mad.
Vent med at drikke, til du er færdig med at spise. Mange bruger deres drikkevarer til at skylle maden ned med, uden at de lægger mærke til det.
Væn dig til at spise med opmærksomhed, spis langsomt og tyg din mad ordentligt allerhelst i rolige omgivelser. Tal mindst muligt mens du spiser. Lyt evt. i stedet til lidt afslappende musik. Inden du sætter dig til bordet, så vær sikker på, at der ikke mangler noget. Det giver uro og stress ved spisningen, hvis der skal hentes først det ene og så det andet, fordi man har glemt det ved borddækningen. Afslut ligeledes måltidet stille og roligt. Du vil blive forbavset over den store, gode virkning, det har på din mavesyreproduktion. Spiser du i en stresset situation, både fordøjer og optager du maden dårligt og det medvirker til en dårlig tarmflora, og så er den onde cirkel sat i gang.
Før du skal spise et regulært måltid, så spis ca. 20 minutter før lidt papaya, ananas eller kiwi. De er fyldt med enzymer, der er gode for dit fordøjelsessystem.
Til at styrke din mavesyre kan du drikke lidt citronsaft i et glas vand. Drik også gerne tranebær og solbærsaft. Skal det være lidt luksus så tag et glas hvidvin, mens du nyder at forberede din mad. Hvidvin øger mavesyreproduktionen. Du kan evt. også snuppe dig en lille bitter.
Bitre grønsager stimulerer din fordøjelse som f.eks. bladselleri og artiskok. Laver du salat, som brug godt med rucola, der er en bitter salat.
Ingefær er også god til din fordøjelse.
Æbleeddike er god til at forbedre mavesyren. Tag to teskefulde i et glas vand dagligt og sød den med lidt honning.
Molkosan 1-2 tsk. I et glas vand virker vidunderligt regulerende både ved for meget og for lidt mavesyre.
Det er en god ide at drikke en kop pebermyntete, der hjælper på fordøjelsen.

 

Tips
• Nogle mennesker oplever at få det bedre, når de adskiller indtagelsen af kulhydrater og proteiner.
• Spis små hyppige måltider i stedet for tunge store måltider.
• 30 minutters gåtur dagligt hjælper din fordøjelse.
• Det kan måske være en rigtig god ide at få en kiropraktor eller kraniesakralterapeut til at se på din rygsøjle og få rettet evt. skævheder.
• For lidt mavesyre hører ofte sammen med for lidt selvværdsfølelse og mindreværdskomplekser, og hvor det er forbudt at være vred. Når vreden lukkes af og sluges, lukkes der også ofte af for mavesyreproduktionen.
• Mange, nok oftest kvinder omkring min alder, har dygtiggjort os i ”flinkeskolen”. Jeg kan huske, at den største ros, jeg kunne få som barn, var når min mor sagde, at fru dit eller dat havde sagt, at jeg var et lydigt, høfligt og stilfærdigt barn.
• Nu mener jeg ikke, vi skal gå på barrikaderne og råbe vores skjulte vrede ud, men det kan være en god ide at være bevidst om flinkeskolen og forholde sig til den, og øve sig i at turde være os selv og sige til og fra de steder, vi finder og føler er rigtigt. Det kan være en god ide med nogle timer hos en psykoterapeut.
• Zoneterapi og akupunktur kan hjælpe med at rette ubalancer.
• Det kan også gøre underværker at opsøge en god ernæringsterapeut, der kan hjælpe dig med både gå i dybden med årsag og evt. kosttilpasning.
• Hvis du lider af tilbagevendende mavesmerter, så gå til en dygtig læge i stedet for at prøve dig frem f.eks. med forskellige mavesyreneutraliserende midler. Det er ikke bare et spørgsmål om sure opstød og ubehag. Hvis tilstanden med for lidt mavesyre ikke bliver behandlet ordentlig, kan der efterhånden opstå mange alvorlige lidelser.

Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til kosttilskud, som hjælper dig med at holde din mavesyre i balance.

I september var Pernille og Nick på thermografikursus i Washington DC. Det var en lærerig oplevelse, som vi gerne vil dele med jer her.
Omkring 350 thermografer fra hele verden var samlet. Foredragspanelet spændte vidt med flere indlæg fra vore kinesiske, polske, amerikanske og sydamerikanske lægekollegaer. Det gennemgående tema var, hvordan thermografien indgår i en samlet holistisk vurdering af den enkeltes sundhed. Hvordan vi finder de svage og stærke led, og derfra kan vejlede klienten til nye sundhedstiltag. Og det vigtigste; vi kan følge udviklingen ved at themoscanne fx efter tre eller seks måneder. Her følte vi os virkelig på hjemmebane og blev bekræftet i vores tilgang til sundhed og de fremgangsmåder, som vi anvender i Vitafakta Health Clinic.

Hvorfor er det så vigtigt at studere termografering i forbindelse med forebyggende og integreret medicin?
En undersøgelse fra 2005 viser, at ca. 40 % alle dødsfald i USA i 2000 havde at gøre med livsstilssygdomme. Vi ved, det er amerikanske tal, og at vi ligger noget lavere i Europa.
Det, der afgør vores sundhed her i det 21. århundrede, er summen af inflammation, stress, toksiner, infektioner, ernæringsmæssige mangler, overvægt, stillesiddende livsstil, allergier og ikke mindst det faktum, at krop og sind påvirker hinanden. Disse livsstilsrelaterede tilstande kan lede til hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme, sukkersyge og cancer.

En af de ting, der blev lagt særligt vægt på, var at lave helkropsscanninger, som giver et bedre billede af den skjulte inflammation, der måtte være i hele kroppen, i stedet for blot at fokusere på én region f.eks. maveområdet.
Ved at lave helkropsscanninger finder vi næsten altid udfordringer, som klienten ikke er klar over, fx inflammation i muskler, led, knogler, karsystemet, hjertet, bryst, nerver, mave og tarm.
Har vi fokus på sygdom, leder vi efter en kur, Cure. Ved at have fokus på sundhed og forebyggelse, vælger vi at fokusere på at ‘tage sig af’, Care. Når vi arbejder med sundhed og forebyggelse, laver vi en plan sammen med klienten, hvor fokus er at tage sig af de svageste sider, så det ikke udvikler sig til mere.
Netop det at blive bevidst om skjult inflammation er en god motivation for de fleste. Det er således klienten, der med støtte og vejledning, tager kontrol over sin egen indsats og proces til sundhed og helbredelse.
Virkeligheden er nemlig, at vi på de to år, vi har arbejdet med thermografien, har set stor reduktion af inflammation på blot tre måneder efter en livsstilsændring.

Disse billede er taget med tre måneders mellemrum og i samme temperatur. Vi ser kraftig reduktion af inflammation i rygsøjlens led og muskler.
Vor klient på billedet havde smerter i lænden, og følte sig hæmmet af det. Hun tog en udrensnings- og basedannende kur og begyndte at motionere. Hun tabte sig, fik mere energi og overskud og blev faktisk smertefri i sin lænd.

En øjenåbner var dette helt enkle udsagn: The Issue is in the tissue, problemerne sidder i vores væv. Det vil sige, når der opstår en inflammation i vores væv, forsøger kroppen at reparere og først og fremmest at komme ubalancen til livs. Hvis dette ikke sker f.eks. pga. dårligt immunforsvar, svage reserver, stress, vitamin- eller mineralmangler, så bliver vævet stift eller hårdt. Vi får smerter ved bevægelse og derefter frygt for bevægelse. Forhærdet og ødelagt væv har mindre blodcirkulation, hvilket fører til kronisk inflammation og stivhed i vævet. Dette er en ond cirkel, fordi nedsat blodgennemstrømning og iltning af vævet giver lettere grobund for kræft. Følger vi Dr. Otto Warburgs tese, giver forsuret stift væv øget grobund for kræft, og kræft giver grobund for inflammation og stivhed.

Det bliver heldigvis mere og mere udbredt at fokusere på sundhed. Se blot på udviklingen med udvidelse af de økologiske markeder og butikker her på Costa del Sol. Der er virkelig tiltagende fokus på sundhed i disse år.

Før vævet bliver stift, er der som regel en stramning, stivhed i muskelhinderne, også kaldet muskelfascierne. Strækker vi os derimod ligesom katten her på billedet, giver vi muskelhinderne en god anti-inflammatorisk kur. Vi kommer rigtig langt ved at lave udstrækningsøvelser, tænk bare på vores kæledyr, som strækker sig, hver gang de rejser sig. De har aldrig problemer med muskelspændinger.
Stræk dig, få motion, massage, dyrk yoga, pilates mm. Det er yderste vigtigt at få rørt sig, så blodet kan cirkulære og forebygge de skavanker, der nu måtte være optræk til. Det er på den lange bane ofte en lille indsats, der gør forskellen. Blot 10 – 15 minutters stræk hver dag gør en kæmpe forskel. Husk at problemerne sidder i vævet. The Issue is in the tissue. Vi håber, du er blevet klogere på thermografien og kroppen som helhed.
Hilsner fra Elsebeth og Nick

Kilde på studie: Mokdad, A. H. et al., (2004) Actual Causes of Death in the United States, 2000. Journal of the American Medical Association, 291(10), 1238-1245.

Af Chloe Bjoerk & Friederich Damore Bruun

Binyretræthed er noget, rigtig mange lider af uden at være klar over det.
Det kan ofte være svært at skelne imellem stress og binyretræthed, og egentlig minder de meget om hinanden. Binyrerne håndterer nemlig stressen i kroppen, og derudover regulerer de dit blodsukker. De er med til at vække dig om morgenen, de skaber energi på celleplan, de er vigtige for dit immunforsvar, og så regulerer de din væskebalance, sexlyst og vægt.

Dine binyrer producerer bl.a. hormonerne: Cortisol, adrenalin, noradrenalin, pregnenolon, aldosteron, progesteron, østrogen, testosteron og DHEA, og de er derved med til at styre en stor del af hele dit hormonsystem.

 

Tegn på binyretræthed:
✓ Har du svært ved at vågne om morgenen og bliver egentlig først frisk hen på eftermiddagen?
✓ Holder du dig ofte kørende igennem dagen på koffein, cigaretter og sukker?
✓ Oplever du manglende overskud og træthed?
✓ Lider du af hovedpine?
✓ Har du ingen sexlyst?
✓ Har du svært ved at koncentere dig og holde fokus?
✓ Føler du dig små deprimeret?
✓ Har du mest energi om aftenen?
✓ Kan du ikke falde i søvn, når du er gået i seng?
✓ Føler du dig konstant stresset?
✓ Bliver du hurtigere syg end du plejer?

 

Ifølge Tv2 har 8 ud af 10 personer i Danmark symptomer på stress! Er det også dig?
Kilde: livsstil.tv2.dk/2015-03-04-8-ud-af-10-danskere-har-symptomer-paa-stress

 

Der er super meget, du kan gøre for at stabilisere dit hormonsystem og stressniveau. Det kræver en rask beslutning, ansvar og overskud.
Hvis du sidder med binyretræthed eller føler dig stresset, så ved jeg, at det sidste du har, er overskud. Det er derfor vigtigt, at du stiller ind på flere områder i dit liv og arbejder med basen i din krop.
Få mere balance i dit hormonsystem og udvask stressen i dit liv!

Start med at kigge på dine byggematerialer.
Din kost er din daglige medicin, og derfor er det vigtigt, at du ikke derigennem tilføjer noget til din krop, som stresser dit system endnu mere. Vi har lavet en e-bog, hvor du kan få over 100 sunde opskrifter i. Få den gratis her: www.currame.com/vores-10-kostraad/

Hvis dit blodsukker igennem dagen har for store udsving, vil det stresse din krop endnu mere, og dette stresser også dit hormonsystem. Sørg for at spise seks måltider i løbet af dagen, ikke store måltider, bare så din tarm har noget at arbejde med. Spis gerne protein tre gange dagligt og undgå søde ting og kaffe til efter kl. 13.00.

Det kan være en rigtig god ide at teste dit hormonsystem, der kan ligge en masse svar, så du hurtigere kan skabe balance igen. Se mere her: www.currame.com/lab-test/hormontest-kvinder/

Gå i seng inden kl. 22.00 for at balancere din cortisoludskillelse. Det er også en god ide ikke at gå sulten i seng. Spis gerne et æg eller avokado, en time inden du går i seng. Sov også altid i et mørklagt rum.

Kemikalier, kemiske produkter og mediciner stresser din krop, og derfor kan det være en ide at undgå det så vidt muligt. Køb økologisk, skift din plastik ud med glas og undgå polyester.

Stress og binyretræthed tærer på dit immunforsvar og energiomsætning, derfor er det vigtigt, at vi også sætter ind der.
Vi har lavet vores egen kosttilskudslinje, som du kan købe hos Vitamina i Centro Idea. Vi anbefaler en god vitaminpille, en flora som støtter tarmen, L-glutamin som er opbyggende på væv og beroligende for nervesystemet, samt 5 HTP som støtter lykkehormonerne i din krop. Kosttilskudslinjen er en god start.

Gode fedtstoffer støtter dit immunforsvar, udvasker stresshormoner og balancerer dit nervesystem. Køb gerne Nordic Naturals få 2-3 gr. pr dag (fordelt ud på dagen), hæld evt. økologisk rapsolie over din mad og steg altid i økologisk kokosolie.

Find os her:
http://www.currame.com
https://www.instagram.com/chloebjoerk/
https://www.instagram.com/currame0/
https://www.facebook.com/currame/
https://www.facebook.com/chloebjoerk