Et menneskes hud er med sine næsten to kvadratmeter menneskets største organ. Til huden regnes også hår, negle, talgkirtler og svedkirtler. Huden har derfor mange opgaver, der strækker fra alt fra beskyttelse mod skader, regulering af kropstemperatur, beskyttelse mod UV-stråler, beskyttelse mod alle former for infektioner fra udefrakommende mikroorganismer som vira, bakterier og svamp.
Men udover at fungere som kroppens skjold afgrænser huden også organerne fra det omkringliggende miljø. Huden kan med rette kaldes kroppens kommunikationsorgan, da vi undersøger vores omgivelser med vores følelsessans; vi føler temperaturer, og hudreceptorerne advarer os via smerte, når kroppen er i fare. Men hudens kommunikationsevne betyder også, at vi giver signaler til andre mennesker. Længden, strukturen og farven på fx vores hår, vores hudfarve og tekstur, rynkerne i vores ansigt, vores lugt og meget mere gør, at andre næsten instinktivt danner sig et billede af os.
Mange udtryk viser båndet mellem huden og psyken:
- Huden er kroppens spejl
- Gå ud af sit gode skind
- Være tyk- eller tyndhudet
- “I’ve got you under my skin” og mange flere.
Man er selvfølgelig selv i stand til at vurdere sin egen hud. Normalt opdager vi hurtigt, hvis der er noget galt, fordi vi som regel oplever en brændende fornemmelse, kløe, smerte eller ændringer i hudens tekstur. Men der findes en række hudlidelser, hvor det er vigtigt, at man konsulterer en kvalificeret dermatolog. Og hvis det drejer sig om melanom med metastase kan ens overlevelse afhænge af en tidlig konsultation hos en hudspecialist.
Over årene har der været en stor stigning i tilfældene af hudkræft, så det er vigtigt, at få huden undersøgt regelmæssigt af en kvalificeret hudlæge. Skandinaver, der bor på Costa del Sol, bør på grund af den lyse hud tjekkes to gange om året, da udsættelse for den brændende sol her på kysten har medført en markant stigning i antallet af personer med hudkræft, der nu tangerer lande som New Zealand og Australien, som ellers topper listen med flest tilfælde af hudkræft.
Hudkræft giver ikke en brændende fornemmelse, det klør ikke og det giver heller ikke smerter. Det bare vokser og spreder sig. Prognosen er derfor meget afhængig af, hvornår hudkræften bliver opdaget, og hvor hurtigt man kommer i behandling.
Dr. Kuhn er specialist i dermatologi. Han er oprindeligt fra Tyskland, hvor han har arbejdet som seniorrådgiver på dermatologisk afdeling på universitetet i Ulm. Han har også været leder for en stor gruppe dermatologer i Bayern. Dr. Kunh behandler alle hud-, hår- og neglelidelser så som infektioner, psoreasis eller eksem, god- og ondartede hudkræft samt allergier som fx fødevareallergi.
Af Dr. Med. Christoph Kuhn