Det danske magasin i Spanien
13-05-12Malaga-Sporting06-2

Vicepræsident Shatat sagde op, ledelsen ville af med klubejer Al-Thani, men han ville ikke sælge, og har nu lovet kapitaltilførsel.
 

Jeg møder headcoach Javi Gracia ved restaurant El Torreón i La Cala de Mijas. Han har nydt dagen ved stranden sammen med sin kone og børn, og nu er de på vej hjem til Benalmádena for at tv-kigge Champions League-finalen i Berlin mellem Cataloniens stolthed, FC Barcelona, og italienske Juventus.

Málaga-træneren er lidt mistrøstig. Fra sidelinjen i klubben kan han registrere uvished og kaos i nogle dramatiske døgn. Den jordanske vicepræsident Moyat Shatat har trukket sig, fordi han er kørt træt i et frugtesløst samarbejde med klubejer Abdullah bin Nasser Al-Thani, 46 år og ud af emir-familien i Qatar. Hver gang Shatat og direktionen i Málaga CF bad om nødvendig kapitaltilførsel, resignerede Al-Thani.
Han følte tilsyneladende intet ansvar for det økonomiske morads, han bragte klubben i for tre år siden.
Og Javi Gracia kan i pressen læse, at spillere som Camacho, Juanmi, Darder, Samuel og Castillejo skal sælges. Stor interesse for dem vises fra henholdsvis FC Porto i Portugal, Inter i Italien, Southampton i England og Villarreal i Spanien. De skal indbringe mere end 20 mio. euro.
Selv har Gracia dagen i forvejen fået en henvendelse fra den græske storklub Olympiakos.
Den hårdt arbejdende topledelse i Málaga ønsker, at Al-Thani sælger klubben. Såvel kinesiske som engelske investorer har udtrykt seriøse ønsker om at købe.
Beløbet 85 mio. euro været på forhandlingsbordet.
Selv gav Al-Thani i sommeren 2010 36 mio. euro for klubben og overtog en gæld på 16 fra den tidligere ejer, Lorenzo Sanz, ex-præsident i Real Madrid og nu bosiddende i Fuengirola.
 
03-07-13-RPGHUBN18
 
Mistede interessen
Anført af den daværende vicepræsident Abdullah Ghnub erhvervede AL-Thani af to omgange store spillernavne for i alt 76 mio. euro.
Málaga CF skulle i Spanien være en pendant til den engelske storklub, Chelsea, med den russiske rigmand Roman Abramovij i ryggen, mente Ghnub.
Og hvorfor ikke? Arabiske rigmænd bragte Manchester City og Paris Saint-Germain til tops i europæisk fodbold. Paris Saint-Germain ejes således af Al-Thanis fætter, Tamim Bin Hamad Al-Thani.
Men med manglende tilladelser til et marina- og hotelprojekt i Marbella for 400 min. euro og et stadionbyggeri i Málaga til 100 mio. euro, syntes Al-Thani at miste interessen for Andalusien og dermed Málaga CF.
Dog har myndighederne netop sagt ok for et længe planlagt akademibyggeri.
Ghnub blev for tre år siden erstattet af Shatat, der dygtigt sammen med generaldirektør Vicente Casado, franskmand med en fortid som chef for det professionelle spanske fodboldforbunds marketingafdeling, stort set har gjort Málaga CF selvfinansierende. Men i juni skulle nogle store afdrag – bl.a. til skattevæsenet – indfries.
Spillersalg var endnu ikke foretaget og sportsdirektør Mario Husillos sad stort set lammet uden økonomisk råderum til at investere i nye spillere til et slagkraftigt La Liga-mandskab.
 
16-03-13-Malaga-Bilbao11-2
 
Holdt i ti måneder
Men Al-Thani ville ikke sælge. Han satte i stedet sin søn, den fartglade Nasser Al-Thani, 26 år, ind som vice-præsident i klubben, og ved mellemkomst af Málaga-advokaten Daniel Pastor, ekspert i konkurser, blev Al-Thani gjort forståelig, at nu skulle han investere i klubben.
Herefter meldte han sin snarlige ankomst til Málaga fra hjemmet i Doha, Qatar.
Et af de sjældne, men mest nødvendige besøg.
Også for at bevare den nuværende topledelse i klubben.
For år tilbage forlod den tidligere landsholdsspiller Fernando Hierro sit job som generaldirektør i Málaga CF. Han kørte også træt. Efter blot ti måneder!
Hans rejse til Doha for at overbevise Al-Thani om, at han nu måtte træde i økonomisk karakter og få styr på klubbens voksende gæld, nyttede ikke.
Gælden voksede og voksede – også til spillerne – og blev så stor, at UEFA, det europæiske fodboldforbund, efter succes-sæsonen i Champions League, udelukkede Málaga CF fra det fine selskab. Med et spillersalg for mere end 50 mio. med Benalmádena-knægten Isco som den dyreste med en check fra Real Madrid på 30 mio., kunne acceptable afdrag foretages.
Men det snærer fortsat.
Ikke kun Javi Gracia venter spændt på fremtiden.
Han vil helst blive i Málaga.
 
23-11-11-RpFernandoHierro03
 

Barcas femte Europa-triumf

Fantastiske FC Barcelona. Vinder af såvel det spanske mesterskab som den spanske pokalturnering, Copa del Rey, og i nu juni kåret som Europas bedste mandskab ved en 3-1 sejr over italienske Juventus i Champions League-finalen i Berlin.
Klubbens femte Europa-titel. De foregående blev vundet i 1992, 2006 2009 og 2011.
Fra turneringsstarten i 1956 er Real Madrid noteret for flest triumfer – 10!
Og også stor spansk hæder i Europa League, hvor Sevilla røg til tops.
 
Spaniens repræsentation i den kommende sæsons europæiske turneringer:
 
Champions League:
FC Barcelona, Real Madrid, Atlético Madrid, Valencia og Sevilla.
 
Europa League:
Villarreal og Athletic Bilbao.
 
PORTILLO-14-07-23-EntrenoBoka06
 
Elche tvangsnedrykket
Elche er af det professionelle spanske fodboldforbund blevet tvangsnedrykket fra La Liga.
Diskvalificeret med en stor gæld. Ikke mindst til skattevæsenet men også til spillerne.
Betalingsaftaler er ikke overholdt.
I stedet får Eibar fra Baskerlandet lov til endnu en sæson i La Liga, hvorfra klubben ellers var rykket ud efter blot en sæson i det fornemme selskab.
Så nedrykkerne er nu Cérdoba, Almería og Elche.
Op fra 2. division kommer Betis fra Sevilla, Sporting fra Gijón og Girona.
 
André André svigtede – nu kommer i stedet Fábio Espinho
Málaga CFs sportsdirektør Mario Hussilos gør en del i det portugisiske marked. I juni sikrede han sig den 30-årige midtbanespiller Fábio Espinho, der i de seneste to sæsoner er rykket ud for bulgarske Ludogorets – bl.a i Champions League i den forgange sæson med Real Madrid som en af modstanderne.
Han er opkaldt efter sin fødeby, men dåbsattesten lyder på Fábio Ricardo Gomes Fonscca.
I Portugal har Fábio repræsenteret klubberne Espinho, Leixies og Moreinse, og er på fri transfer.
Til gengæld har hans landsmand Andrá Andrá fra Vitoria Guimaraeas svigtet Málaga. Han er løbet fra en aftale for i stedet at tilslutte sig FC Porto. Málaga CF skulle betale 1,5 mio. euro for ham og kræver nu økonomisk kompensation for bruddet.
 
Untitled-1
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden let måltid, oplæg og i restaurant Casa Danesa og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
 
Kontaktpersoner:
Næstformand Herdis Nysted 699 261 631
kontakt@Málaga-support.dk
Formand Morten Møller 617 700 424
info@Málaga-support.dk
 
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación de Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den tæller mere end 250 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena og børnehospital i Málaga.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
La Liga-sæsonen 2015-16 starter i slutningen af august.
Programmet vil foreligge i slutningen af juli.
Af Morten Møller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.