Det danske magasin i Spanien
Kinesisk kapital til truppen

Kinesisk kapital til truppen

 0046 FOTO - Reportaje Javi Gracia y su cuerpo técnico
 
Den nybagte far og stjerneforward, Nordin Amrabat, købt – og flere signings venter efter en overraskende deroute i La Liga.

 

Den 28-årige Nordin Amrabat, marokkaner født i Naarden i Holland med en lillebror spillende for FC Utrecht, går lykkelig rundt i sommervarme. Hans kone har netop født dem en datter og de kan nu begge blive i Costa del Sols hovedstad. Hvad de inderligt ønskede og hvad fansene af Málaga CFs La Liga-mandskab krævede.

Amrabat har med sin fandenivoldskhed og robuste målsøgende spil i den netop afsluttede sæson været den rutinerede stjerne blandt de unge angribere på holdet – lejet for anden periode i tyrkiske Galatasararay i Istanbul. Købsprisen for ham var 3,5 mio. euro. Penge Málaga CF havde svært ved at finde i et stramt budget med nøje aftaler med kreditorerne – ikke mindst skattevæsenet. Men så faldt en sponsoraftale med et kinesisk firma på plads i starten af maj på et tidspunkt, hvor det ellers så succesrige Málaga-team røg ind i en deroute med otte kampe uden sejr (fem nederlag og tre uafgjort).
De lagde halvdelen af beløbet. Resten skal afdrages over en periode.
Kineserne er bl.a. repræsenterende i Intellectually Manufactured, og engagementet i Málaga CF er en del af et sponsorship med 3 mio. hvert år i fire år. Endvidere supplerer kinesernes klubbens akademi med 1 mio. pr. sæson. De asiatiske forretningsfolk ønsker, som en del af sponsoraftalen, at sende unge talenter fra deres verdensdel til videreudvikling i Málaga.
Signingen med Amrabat gælder for fire sæsoner. Med en årsgage på omkring 1,1 mio. euro bliver han den dyreste spiller på holdet.
 
Flere tv-penge – flere køb
Flere nye spillere kommer til. Blandt flere interessante spillere nævnes den 26-årige portugisiske midtbanespiller Andre Filipe Bras Andre fra klubben Votoria Guimara for hvem han har scoret 16 mål i 74 kampe. Han er en sikker straffesparksskytte og anfører for sit hold. Den portugisiske storklub Oporto har også vist interesse for ham.
Andre fik landsholdsdebut for Portugal den 31. marts i år i Portugals testkampe mod Kap Verde i Estoril (0-2).
Pris: 1,5 mio. euro.
Málaga CFs bedre indkøbsmuligheder hænger også sammen med forventede 10 mio. mere i tv-indtægter i sæsonen 2015-16. Til i alt 31 mio. euro.
Men ingen tvivl om, at Málaga CF også afsætter spillere.
I første række er de to landsholdsspillere Camacho og Juanmi eftertragtede. På det seneste er U 23-landsholdsspillerenen Darder endvidere tippet til Oporto.
 
 0061 Malaga CF juni A
 
Og lykkelig træner bliver
Succestræner Javi Gracia bliver. Såvel han som klubben udtrykker et inderligt ønske om at fortsætte samarbejdet for fast at ligge så højt placeret i La Liga at europæiske turneringer nås. I hans kontrakt i øvrigt en frikøbsklausul på 3 mio. euro, hvis andre klubber ønsker ham.
“Jeg er meget identificeret med holdet og klubben. Jeg ønsker at være en del af projektet i Málaga CF i længere tid”, siger han.
Javi Gracia, hans kone og deres tre børn befinder sig særdeles godt tilpas her på Kysten.
Ligesom Amrabat.
 
Rundt om en stjerne

Navn: Nordin Amrabat
Fødselsdato: 31. maj 1987
Fødested: Naarden, Holland.
Position: Forward/wing.
Rygnummer: 2
 
Ungdomskarriere:
HSV de Zuidvogels, Ajax og Huizen i Holland.
Senior-karriere:
2006-2007:
Omnisworld, Holland – 36 kampe og 14 mål.
2007 – 2008:
VVV-Venlo, Holland – 33 kampe og 10 mål.
2008 – 2011:
PSV Eindhoven – 57 kampe og 9 mål.
2011-2012:
Kayserispor, Tyrkiet – 38 kampe og 6 mål.
2012-2014:
Galasararay, Tyrkiet – 34 kampe og 1 mål.
Lejet ud til Málaga CF i anden halvdel af sæsonen 2013-2014.
2015-2016:
Málaga CF, Spanien – 43 kampe – 10 mål.
7 U 21-landskampe for Holland.
25 A-landskampe for Maokko.
 

Barca mester – Málaga nr. 9

Det spanske fodboldmesterskab i sæsonen 2014-15 vandtes af FC Barcelona.
Herefter fulgte Real Madrid, Atlético Madrid og Valencia – alle kvalificeret til Champions League – og Sevilla og Villarreal med adgang til Europa League.
Málaga sluttede som nummer 9 og kommer hermed ikke med i en europæisk turnering.
Nedrykkere fra La Liga blev Córdoba, Eibar og Deportivo La Coruña. Udvisninger i La Liga:
Duda, Antunes, Darder, Weligton og Angeleri (2)
Se resultatliste på www.Málaga-support.dk
 
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden let måltid, oplæg og i restaurant Casa Danesa og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
 
Kontaktpersoner:
Næstformand Herdis Nysted 699 261 631
kontakt@Málaga-support.dk
Formand Morten Møller 617 700 424
info@Málaga-support.dk
 
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación de Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den tæller mere end 250 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena og børnehospital i Málaga.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
La Liga-sæsonen 2015-16 starter i slutningen af august.
Programmet vil foreligge i slutningen af juli.
Af Morten Møller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.