Marbella og Málaga CF er blevet en berømthed færre.
Den 33-årige professionelle fodboldspiller med den enestående internationale karriere, Roque Santa Cruz fra Paraguay, har med sin kone, Gizelle Tavarelli, og tre børn, Tobias, Benjamin og Fiorelle, skiftet rækkehuset i et mondænt kvarter i Marbella ud med bolig i Mexico City. Han er den sidste fra Málaga CFs triumfhold i Champions League 2012-13, der nu har forladt klubben. Og som de øvrige med det løntilgodehavende, de havde i Málaga CF, som en del af kontrakten med den nye klub – i Santa Cruz’ tilfælde den mexicanske mesterklub Cruz Azul, der aldrig nogensinde har handlet så dyrt for en to-årig kontrakt. Beretter den. Hermed er Málaga CF og Santa Cruz kvit. Selv sagde han diplomatisk ved afrejsen til den verdensdel, han er født og opvokset i: “Málaga CF har sine økonomiske vanskeligheder, og jeg er glad for at komme til en klub, hvis mål hele tiden er at blive mester. Jeg elsker udfordringer. Mange mennesker mener, jeg aldrig har spillet bedre end for Málaga. Jeg vil fortsat i mine nye omgivelser bevise min styrke”.
Den givtige scoring I Málaga CF huskes Santa Cruz for mange fortræffelige mål. Især ét. Det, der faldt den 3. april 2013 på Rosaleda i Málagas 2-0 sejr over portugisiske Porto. Isco (nu Real Madrid) havde scoret det første. Hermed kvalificerede Málaga CF sig til kvartfinalen mod Dortmund med en samlet sejr på 2-1, efter at Porto sejrede 1-0 hjemme i de to klubbers første opgør. Med kvartfinalepladsen tjente Málaga CF omkring 40 mio. euro i turneringen. Så vel undt at Santa Cruz nu har fået sit tilgodehavende. Blandt medspillerne og ledelse en meget vellidt person. Med sine store menneskelige egenskaber blev han i sine år i klubben et samlingspunkt såvel i omklædningsrummet som udenfor banen.
Har heltestatus For Paraguay satte Roque Santa Cruz i slutningen af 2014 en imponerende rekord med 100 kampe på sit lands nationalhold. Den indtraf på Lind stadion i Villach i Østrig i en landskamp mod de Forenede Arabiske Emirater. På de sociale medier strømmede lykønskninger ind fra hele verden til sympatiske Santa Cruz. Hele Paraguay var på fornavn med ham. Roque opnåede heltestatus. Fra Málaga kom lykønskningerne fra medspillerne Duda og Weligton, jævnaldrende med Santa Cruz. Han opnåede at score 29 landskampsmål i de 100 kampe – heraf flere af dem i de tre VM-slutrunder i Korea/Japan, Tyskland og Sydafrika. Santa Cruz er i sagens natur anfører for Paraguays landshold.
Hjælper børn Udenfor grønsværen ser vi en anden side af Roque Santa Cruz – Den velgørende. Han er ambassadør for “Aldeas infantiles SOS Paraguay” – en velgørenhedsorganisation for fattige børn. “Vi hjælper børn i vanskelige kår ved at give dem kærlige familier og trygge hjem”, fortæller han. Overskuddet fra den første kamp, Santa Cruz spillede efter at have passeret de 100, matchen Paraguay – Peru, gik således til hans organisation. “Jeg er så taknemmelig over denne gestus”, siger han. Alle i Málaga CF ønsker ham held og lykke i det nye kapitel i Mexico. Med sin karisma og professionalisme er han en stor personlighed. Og står for noget stort.
20 år på toppen
Santa Cruz’ kontrakt med den mexicanske storklub Cruz Azul lyder til 2017. Hermed vil den sympatiske fodboldspiller have befundet sig i 20 år på toppen i international fodbold. Der er ikke det land, han ikke har besøgt med Paraguays landshold, og som klubspiller vil han have rundet syv klubber (heraf de fem i Europa), når han slutter karrieren i Mexico.
Her facts om legenden: Fulde navn: Roque Luís Santa Cruz Canteno. Født: 16. august 1981. Fødested: Asunción, Paraguay. Position. Forward.
Spillesteder: 1997 – 1999: Olimpia Asunción, Paraguay. (24 kampe – 13 mål) 1999 – 2007: Bayern Munchen, Tyskland. (155 kampe – 31 mål) 2007 – 2009: Blackburn Rovers, England. (57 kampe – 23 mål) 2009 – 2013: Manchester City, England. (20 kampe – 3 mål: 2011: Blackburn Rovers (udlejet). 9 kampe – 0 mål. 2011 – 2012: Betis, Spanien (udlejet). (33 kampe – 7 mål) 2012 – 2015: Málaga CF, Spanien 89 kampe – 25 mål. 2015 – 2017: Cruz Azul, Mexico
De indbragte 50 mio. euro Da Málaga CF i 2013 sluttede sit Champions League-eventyr i kvartfinalen på dramatiske overtidsmål i Dortmund, stod klubben med en kæmpegæld. Ca. 50 millioner euro af den elimineres ved at skille sig af med følgende topspillere:
Julio Baptista, 33 år, brasiliansk forward, til Cruziro i Brasilien. Jeremy Toulalan, 31 år, fransk midtbanespiller, til AS Monaco. Manuel Ittura, 30 år, chilensk midtbanespiller, til Granada. Javier Saviola, 32 år, argentinsk forward, til Benfica i Portugal. Martin Demichelis, 34 år, argentinsk midtbanespiller, til Manchester City i England. Periera Eliseu, 31 år, portugisisk back, til Benfica i Portugal. Joaquin Sanchez, 33 år, spansk wing, til Fiorentina i Italien. Francisco Isco, 22 år, spansk forward til Real Madrid (fra Benalmádena). Willy Caballero, 33 år, argentinsk målmand, til Manchester City. Jesús Gamez, 29 år, spansk højre back, til Atlético Madrid (fra Fuengirola). Santa Cruz, 32 år, paraguaysk forward, til Cruz Azul i Mexico Og Manuel Pellegrini, 61 år, chilensk i træner, til Manchester City i England.
Altså et helt hold, Fra den tid nu kun tre Málaga-spillere på dagens La Liga-hold: Weligton og Camacho og Antunes.
Forstærkninger til det unge hold
Der er kampe i La Liga, hvor Málaga CFs træner, Javi Gracia, stiller med det yngste mandskab i rækken med en gennemsnitsalder på 20-21 år. Alligevel leverer det mange blændende kampe, men mere rutine er påkrævet.
I januars transfervindue fik klubbens sportsdirektør Mario Hullios to rutinerede forstærkninger på plads i klubbens bestræbelser på at kvalificere sig til Europa League med mindst en 6. plads i La Liga. Det drejer sig om den 32-årige Javier Guerra, født i Velez-Málaga med et mindre heldigt halvår i den britiske 2. divisionsklub Cardiff City som erstatning for danske Andreas Cornelius, der blev et flop i klubben. Men i årerne i Valladolid fra 2010-14 noteres Guerra for ikke mindre end 68 scoringer i 144 kampe skiftevis i La Liga og i 2. division. Den anden nyerhvervelse er Egor Filipenko fra Champions League-klubben BAKE Borisov med 35 A-landskampe for Hviderusland på bagen. Han er centerforsvarer – en region på Málaga-holdet, der konstant har været udsat for skader og karantæner. To spændende nyerhvervelser.
La Liga: Málaga CF – Athletic Bilbao 1-0 (1-0) Luís Alberto Valencia – Málaga CF 3-0 (2-0). Málaga CF – Levante 0-0. Espanyol – Málaga CF 2-2 (1-0) Camacho og Duda Málaga CF – FC Barcelona 0-0 Getafe – Málaga CF 1-0 (1-0) Málaga CF – Granada 2-1 (0-1) Santa Cruz og Antunes (straffespark) Córdoba – Málaga CF 1-2 (0-2) Samuel og Amrabat (straffespark) Málaga CF – Rayo Vallecano 4-0 Samuel, Darder, Juanmi og Amrabat (straffespark) Real Sociedad – Málaga CF 0-1 (0-0) Juanmi Málaga CF – Eibar 2-1 (0-1) Juanmi og Amrabat (straffespark) Atlético Madrid – Málaga CF 3-1 (2-0) Santa Cruz Málaga CF – Real Madrid 1-2 (0-1) Santa Cruz Deportivo La Coruña – Málaga CF 0-1 Darder Málaga CF – Celta Vigo 1-0 (1-0) Samuel Elche – Málaga CF 1-2 (1-0) Camacho og Alberto Málaga CF – Almería 1-2 (0-1) Samuel Málaga CF – Villarreal 1-1 (0-1) Amrabat Sevilla – Málaga CF 2-0 (1-0)
Herefter lå Málaga nummer 7 i La Liga Athletic Bilbao –Málaga CF (spillet efter redaktionens deadline). Se www.Málaga-support.dk
Copa del Rey: Deportivo La Coruña – Málaga CF 1-1 Camacho Málaga CF – Deportivo La Coruña 4-1 Santa Cruz 2, Recio og Camacho. Málaga CF – Levante 2-0 (1-0) Juanpi og Horta Levante – Málaga CF 3-2 Horta og Recio Hermed var Málaga CF fremme i kvartfinalen i Copa del Rey. For blot anden gang i klubbens historie.
Udvisninger i La Liga: Duda, Antunes, Darder, Weligton og Angeleri.
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn. Forinden let måltid, oplæg og i restaurant Casa Danesa og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
Formand Morten Møller 617 700 424 info@Málaga-support.dk
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación de Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den tæller mere end 250 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena og børnehospital i Málaga. Klubben optager fortsat nye medlemmer. www.Málaga-support.dk
La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i februar: Den 14./15: Málaga CF – Espanyol. Den 28./1. marts: Málaga CF – Getafe. Kamptidspunkterne ikke fastsat ved redaktionens deadline.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.