Terrorisme i Europa: Stor trussel – lille risiko

Terrorisme i Europa: Stor trussel – lille risiko

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Hans Joergen Bonnichsen 1 
 
“Morgenstund har guld i mund”, synges en fredelig tirsdag morgen i Margrethekirken. Den stille fred, som morgensangen, kirken og de mange fremmødte har skabt, får dog en helt anden tone i det øjeblik dagens gæstetaler tager ordet.

Politiets Efterretningstjenestes forhenværende chef Hans Jørgen Bonnichsens beretninger om sit liv i PET er nemlig langt fra en fredelig historie. Han var med, da truslerne mod Danmark var størst i perioden omkring Jyllands Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. Omvendt forsikrer han den danske befolkning, at der idag absolut kun er grund til at sove godt om natten.
 

“Jeg skelner altid mellem begreberne trussel og risiko. Truslen for et terrorangreb på dansk jord er absolut til stede. Men risikoen er lille. Jeg vurderer klart, at risikoen for, at en borger bliver dræbt i en trafikulykke, er større end i et terrroangreb,” fortæller den tidligere chef for efterretningstjenesten. Hans Jørgen Bonnichsen lægger ikke skjul på, at det har kostet mange ressourcer og været et langt sejt træk at komme der til, hvor vi står i dag. Den vestlige verden blev for alvor rystet den 11. september 2001 med terrorangrebet på World Trade Center. Vi fik et nyt slag den 11. april 2004 med togbomberne i Madrid og året efter, da terrorismen ramte Londons metro. “Men siden da har der i Europa og i USA ikke været nogle terrorangreb af betydning. Det internationale politisamarbejde har fungeret godt. Fantastisk godt. Alle vestlige landes efterretningstjenester samarbejder i kampen mod den ekstremistiske og religiøse terrorisme. Alle tips, analyser, mistanker, spor, afhøringer og overvågninger deles på tværs af landegrænserne. Og det giver resultat. Så godt, at de ekstremistiske grupper i dag i den vestlige verden ikke har nogen operativ platform, men kun en lille kapacitet til individuelle, sporaniske angreb,” forsikrer den tidligere PET-chef. “Det er jo derfor, de angriber i Afrika og Østen.”

 
Glasvej-sagen
For at illustrere hvordan efterretningstjenesterne samarbejder og handler, nævner Hans Jørgen Bonnichsen Glasvej-sagen fra 2007. Fra den amerikanske efterretningstjeneste fik PET et tip om en mulig terrorist, der havde været på øvelse i en al-Queda træningslejr i Pakistan og nu sad i et fly på vej til København. “Vi skyggede ham allerede fra Kastrup lufthavn til hans lejlighed på Glasvej i København. Lejligheden og mistænkte blev overvåget 24 timer i døgnet i næsten et halvt år. Det gav os klare beviser på, at den mistænkte og hans omgangskreds var i gang med at fremstille en bombe og forberede en terrorhandling. Og så slog vi til,” beretter Bonnichsen. Mistænkte og hans partner sidder i dag fængslet.
Udover det internationale samarbejde peger den forhenværnede PET-chef også på efterretningstjenestens øgede ressourcer som en vigtig del af de gode resultater i kampen mod terrorismen. “Da jeg trådte til i 2001 var vi 291 mand i PET. Da jeg gik af ni år senere var vi 750. Det er en gevaldig optrapning og den har været mindst lige så stor i andre lande. Specielt i lande hvor truslen og risikoen for et terrorangreb er større end i Danmark.” Et af de lande er Spanien.
 
politi
 
Spanien langt mere udsat
Siden det forfærdelige angreb på togene i Madrid, hvor 199 mennesker mistede livet og mere end 1000 mistede arme, ben, syn eller hørelse, har den spanske efterretningstjeneste fået en helt anden form og prioritering end tidligere.
“Et helt ny antiterrorkops (CNCA) blev etableret i sommeren 2004 som følge af terrorangrebet på togene i Madrid. Dengang bestod enheden af 36 nøje udvalgte personer fra Nationalpolitiet, Guardia Civil og militæret. I dag er enheden femdoblet på bemanding og budget, og er en nøje integreret del af hele landets politiarbejde.”
Ordene kommer fra Manuel Marlasca. Han er journalist og tv-stationen La Sexta’s ekspert indenfor politi- og antiterrorarbejde. Han har, som en af de få, indsigt i politiets og CNCA’s arbejde.
“Spanien lever næsten konstant i farezonens niveau 2 for et terrorangreb. Niveauerne går fra nul til fire. Det betyder, at myndighederne er i konstant alarmberedskab. Ikke noget med ekstra politi og militær i lufthavne og andre strategiske steder. Men man tager sin forholdsregler – alle steder og hele tiden,” forklarer den spanske journalist. Han betegner ikke situationen i dag som værre end tidligere, for Spanien har i flere årtier levet med frygten for terror. “ETA har siden midten af 70’erne dræbt over 800 mennesker og altid skabt frygt i samfundet. Frygten for de nye islamiske terrorgrupper er ikke større, men naturligvis skaber det bange tanker, når de klart melder ud, at deres mål er at ramme Spanien.”
Og man behøver ikke grave dybt i historien for at finde ud af hvorfor. Spanien var yderst aktiv i Irak-krigen og går man længere tilbage i historien, var hele den sydlige del af Spanien på arabiske hænder.
“For første gang nogensinde, har de islamiske terrorister på spansk udsendt trusler om, at Spanien skal generobres. Blandt andet derfor er vi på niveau 2 for et terrorangreb,” slutter Manuel Marlasca.
 
Madrid-11M
 
Bomben i Leganés
I modsætning til i Danmark er det næsten umuligt at komme i dialog med den spanske efterretningstjeneste. Den spanske radiostation COPE fik dog for nogle måneder siden et interview med José Luis Serrano, som er chefstrateg for det særlige spanske antiterrorkops CNCA. Præcis som Hans Jørgen Bonnichsen sover han lagt bedre om natten i dag end tidligere. Det internationale antiterror-samarbejde er effektivt og ingen terrorgrupper har idag en operativ platform fra Spanien eller det øvrige Europa, forsikrer han.
“Risikoen for en ny 11. marts i Spanien er minimal. Men frygten er der altid. For mig er det frygten for at have overset noget i vores arbejde,” fortæller José Luis Serrano, som har været med i CNCA siden starten i 2004.
“Vores svage punkt hedder Al Andalus (Sydspanien), som de islamske terrorgrupper ser som deres territorium. Vi ved, der er grupperinger af terrorgrupper i Nordafrika, og at de har midlerne til at gøre skade. Derfor er, og skal vi altid være oppe på dupperne,” fortæller den spanske efterretningsmand og uddyber: “De anholdelser, vi i løbet af 2014 foretog i Andalusien og Madrid, viser klart, at formodede terrorister forsøger at få noget etableret i landet. Men anholdelserne viser også, at vi gør vores arbejde ordentligt. Selv de mindste spor følges og det giver resultat.”
Det er nu mere end ti år siden, de grusomme angreb på togene i Madrid lammede landet. Det er også mere end ti år siden, den sidste alvorlige terrorhandling fandt sted, eller måske rettere: skulle have været fundet sted. “Vi var på sporet af en gruppe terrorrister, som, vi vidste, holdt til i Leganés (forstad til Madrid), hvor de også havde sprængstoffer liggende. Vi var på vej ind i lejligheden, da de valgte at sprænge lejligheden i luften. De fire terrorister døde. Det samme gjorde en af vores folk desværre”, fortæller den spanske efterretningsmand, som til gengæld glæder sig over, at dette foreløbig har været den sidste terrorhandling på spansk jord.
Både i PET og CNCA fornemmes en begrænset optimisme og håb for fremtiden. Men, som Hans Jørgen Bonnichsen afslutter: “Der vil altid være en eller anden form for terrorisme i verden. Kommer vi den islamske terrorisme til livs, kommer der bare en ny. Jeg forudser en økologisk terrorisme, hvor ekstremister er klar til at slå ihjel i sagen for et bedre miljø og færre klimaændringer.”
Morgenstund har guld i mund, men ikke ret længe ad gangen.
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa