Hvem er Robert Parker?

 

 

Det lå ikke i kortene, at Robert Parker skulle blive den berømthed, han i dag er vinens verden. Han uddannede sig indenfor fagene kunsthistorie, historie og jura og brugte sidstnævnte i sit arbejde som jurist fra 1974 til 1984, hvor han lukkede lovbøgerne og begyndte at arbejde som vinanmelder i stedet. Siden er Robert Parker blevet en af de mest indflydelsesrige vinanmeldere og –kritikere i verden.
Hans indflydelse har været særlig stor i Bordeaux-området i Frankrig, og han er en vigtig faktor, når vinene fra Bordeaux skal prisfastsættes. Det siges, at han har en forkærlighed for store, voluminøse vine med meget frugt og en høj alkoholprocent. Går jeres smag i samme retning, kan han være en god ledetråd, men vine, der har fået høje ratings fra Parker, er ofte en bekostelig affære.
I 1975, mens han stadig arbejdede som jurist, begyndte Robert Parker at skrive en vinguide, og allerede tre år efter, i 1978, fik han ideen til et vinmagasin, der senere fik navnet “The Wine Advocate”. I dag er magasinet et af verdens mest læste.

I følge Robert Parker selv smager han ca.10.000 vine om året, men det er efterhånden blevet svært for ham at følge med i vinverdenens udvikling, og derfor begyndte han for nogle år tilbage at uddelegere arbejdet. Jay Miller har overtaget smagningen af de spanske vine, der alle bliver vurderet individuelt og får point efter Robert Parkers eget pointsystem.

Jay Miller vurderer blandt andet “verdens bedste vine til prisen”, og i 2013 blev den spanske Luis Cañas Crianza fra 2009 fra Rioja valgt som verdens bedste vin i forhold til pris og kvalitet. Med det resultat kunne vinhuset have solgt al vinen fra den årgang på mindre end tolv måneder, eller det kunne have valgt at sætte prisen på vinen op på grund af den store efterspørgsel. Det valgte de heldigvis ikke at gøre. At en vin til 8.50 € kan opnå 92 point fra Parker, er naturligvis en fantastisk anerkendelse for et vinhus at få, og det giver selvfølgelig et skub i salget.

Det siger lidt om, hvor stor en magt Parkers vinanmeldelser har indenfor vinens verden i dag. Derfor har han også kritikere, der anerkender, at han har den magt, men er bange for, at den får vinproducenter verden over til at lave “Parkeriserede” vine, der passer til hans smagsløg, og derved giver producenter bedre mulighed for at sælge deres vine. Kritikerne påpeger, at han ene mand har for meget magt, når hans vurdering kan betyde alt eller intet for en vinproducent. Andre tvivler på, at han kan nå at smage på de tusindvis af vine, der hvert år bliver vurderet. På trods af polemikken omkring hans anmeldelser og vurderinger er han stadig den mest kendte vinkritiker i verden.

Her er en beskrivelse af, hvordan Parkers pointsystem fungerer.

 

Robert Parkers pointsystem:
Parkers berømte – og i nogle kredse berygtede – pointsystem med en maksimum score på 100 er egentlig kun en 50-points-skala. Det skyldes, at en vin bare ved at være med er sikret 50 point og herefter kan en vin modtage maksimalt 5 point for udseende, 15 point for sin duft, 20 point for sin smag og 10 point for sit potentiale eller helhedsindtryk. Altså de resterende 50 point.

Systemet er bygget op efter det amerikanske skolekaraktersystem, hvor et F svarer til en score på under 70 og et A svarer til en scorer på 90-100. Parker har dog opfundet sine egne beskrivelser af de enkelte intervaller: Vine fra 90-100 beskrives som “outstanding”(fantastisk) og “the very best produced for their type”(den allerbedste i sin kategori). Vine med mere end 95 point er “extraordinary”(kultvine på dansk). En score på mellem 80-89 betyder “very good”(meget god). Mellem 70-79 gives for vine af gennemsnitlig kvalitet, der er behagelig og nemme at drikke, men som mangler kompleksitet, karakter og dybde. Scorer en vin under 70 point, er den ubalanceret, fejlbehæftet, kedelig eller udvandet.

Robert Parker påpeger desuden, at der er stor forskel indenfor intervallerne. En vin med 99 point er en langt bedre vin end den med 91 point.
Hvis Robert Parker smager fadprøver – i modsætning til vin fra flaske – angives en intervalkarakter i parentes, eksempelvis (92-94). Man kan også støde på et spørgsmålstegn, der betyder at Robert Parker finder vinen umulig at vurdere.

 

De magiske 100 point
Robert Parker og hans med-smagere har til dato givet godt 250 vine de magiske 100 point. I kraft af Parkers globale indflydelse er hans pointsystem blevet det mest anvendte af skribenter, dommere og amatører verden over.

I intervallet 95-100 findes verdens allerstørste vine, og dem vurderer Robert Parker ud fra seks underkriterier:

– evnen til at tilfredsstille både smagsløg og intellekt
– evnen til at vedholde smagerens interesse
– evnen til at fremvise intense aromaer og smag uden tunghed
– evnen til at smage bedre for hver mundfuld
– evnen til at blive bedre med alderen
– evnen til at udvise en singulær personlighed

 

Et af problemerne med pointsystemet er, at det ikke siger meget om vinens type, men blot noget om dens kvalitet. Der kan med andre ord være en verden til forskel mellem to vine, der begge har fået 91 point, de kan fx komme fra to forskellige vindistrikter. Desuden har der været talrige eksempler på, at den samme vin i forskellige smagninger har fået vidt forskellige point. Robert Parker er også blevet taget i at lave graverende fejl i blindsmagninger – selv indenfor hans yndlingsområde, Bordeaux.

 

Det skal huskes, at vinsmagning ikke er en eksakt videnskab, og at smag og behag – heldigvis – er forskellig fra person til person. Hvis Robert Parkers vinbeskrivelser skal bruges er mit råd: Brug dem som en guide, og ikke en bibel.

 

 

Af Jeanett Lorentzen, Birdie Vinos