Euroen - forsigtighed tilrådes

Euroområdet forventes generelt at være en af de regioner globalt, der vil klare sig dårligst i det meste af 2013. Mens udsigterne for USA og Kina er lysnet på det seneste, er mange europæiske lande fortsat præget af recession. Trods ECB’s prisværdige tiltag for at håndtere eurokrisen påvirker fx finanspolitiske stramninger og behovet for yderligere gældsreduktion i hvert fald på kort sigt fortsat udsigterne for økonomisk aktivitet og ledigheden (som nu er rekordhøj på 11,8% for euroområdet samlet set).

Så hvorfor har dette dystre scenario ikke svækket euroen mere? For det første fordi euroens seneste styrke kan tilskrives forventede yderligere kvantitative lempelser i USA, hvilket har svækket dollaren. En anden faktor er bankernes tidlige tilbagebetaling af 3-årige lån fra ECB, som vil dræne EUR 137 mia. fra systemet og medføre opadgående pres på renterne i euroområdet og dermed højere euroafkast. Men når først effekten af de forskellige støttetiltag ebber ud, kan den vedvarende manglende vækst i regionen betyde lavere renter. Hvis andre lande til den tid er kommet så meget på fode, at renterne bliver forhøjet, vil renteforskellen mellem euroen og de andres landes valutaer blive så stor, at euroen vil have mindre appel for investorerne.

En svagere euro er måske nok godt nyt for ekportvirksomhederne i euroområdet, men fordelene bliver formentlig beskedne i betragtning af den hårde konkurrence, især fra Kina, som er særdeles god til at manipulere sin valutakurs, alt efter hvad situationen kræver, og fra Japan, som muligvis vil forsøge at svække JPY markant i et desperat forsøg på at genoplive sin stagnerende eksportsektor.

Selv lyspunkterne er i bedste fald beskedne
Beslutningen om at udsætte de strengere regler for banksektoren via Basel III fra 2015 til 2019 kan opmuntre bankerne til at øge udlånsaktiviteten, især til de mest trængende som små og mellemstore virksomheder og boligejere, hvilket igen kan sætte mere gang i væksten. De europæiske banker har dog efter krisen ikke været særlig gavmilde med udlånene, og en forlængelse af de nuværende forhold vil næppe få stor økonomisk effekt overordnet set i lyset af bankernes fortsatte behov for gældreduktion.

Krisen i euroområdet er fortsat den største trussel i forhold til væksten globalt. Selvom stemningen er blevet bedre – på det seneste som følge af tegn på, at nedgangen i fremstillingssektoren er aftaget (om ikke vendt) samt vellykkede obligationsauktioner i Spanien og Portugal – er den stadig skrøbelig. Tilliden daler nok hastigt, hvis euroområdet ikke snart viser tegn på et holdbart opsving, og euroen vil fortsat være sårbar over for sandsynligheden herfor.