Bugspytkirtlen - Hjernen i fordøjelsessystemet

Bugspytkirtlen er en lille, men særdeles vigtig kirtel, placeret højt oppe i bughulen, lidt over navlen og strækker sig på tværs af bageste bugvæg. Den er ca. 15 cm lang og vejer ca. 90 gram. Bugspytkirtlen består af to sammenbyggede kirtler. Den laver ca. 1 liter bugspyt dagligt, og har også en hormonal kirtelfunktion. Hormonproduktionen finder sted i de Langerhanske øer, der ligger spredt i bugspytkirtlen. De hormoner, der bliver dannet her, er overvejende insulin og glukagon. Begge disse hormoner har betydning for blodsukkerniveauet. Insulin fjerner sukkeret fra blodet og arbejder umiddelbart efter spisning, mens glukagon arbejder mellem måltiderne og føjer sukker til blodet efter behov. Har du problemer med det ene område, har du som regel også problemer med det andet. Så behandl din bugspytkirtel med kærlighed og respekt. Med vores moderne forjagede, vestlige livsstil, med jagten på penge og materielle goder, er lidelser i bugspytkirtlen stigende. Den er meget følsom og belastes af alle stærkere indtryk både det mad- og følelsesmæssige. Luftforurening fra biler og industrien spiller også en stor rolle. De vanskelige økonomiske forhold med stress og problemer har også en dårlig indflydelse på bugspytkirtlen. Vi er alle, både børn og voksne, følsomme overfor de stemninger og skænderier, der ofte forekommer, når familien samles omkring måltiderne. Det kan medvirke til en overfølsomhed pga. en dårlig fordøjelse.
Problemer med bugspytkirtlen bliver ofte hyppigere med alderen f.eks. i form fordøjelsesproblemer, bugspytkirtelbetændelse, bugspytkirtelkræft, for lavt blodsukker,  diabetes og lidelser forbundet med alkohol. Sygdomme i bugspytkirtlen regnes blandt de farligste sygdomme.
Bugspytkirtlen kommunikerer med de andre kirtler i kroppen såsom binyrer, skjoldbruskkirtlen og kirtler i hjernen, så for lavt blodsukker kan også være sammenhængende med disse.

Funktion
Bugspyttet danner bicarbonat og er basisk, og virker derfor neutraliserende på den sure mavesaft, hvilket beskytter mod ætsning i tolvfingertarmen. Bugspyttet indeholder forskellige fordøjelsesenzymer, hvoraf de mest kendte er trypsin, der spalter protein, amylase, der spalter kulhydrater og lipase, der spalter fedt. Symptomer på, at din bugspytkirtel ikke fungerer optimalt, er fordøjelsesbesvær, blodsukkerproblemer, der både kan stamme fra dårlig protein/fedtfordøjelse, og fordi den endokrine del af bugspytkirtlen også er belastet, en oppustethed mere end en halv time efter spisning, anspændthed over bugspytkirtelområdet der er midt for solar plexus og lidt til venstre, uregelmæssig afføring der evt. både er gul, fedtet og klistret. Stinkende prutter 3 – 4 timer efter at have spist.

Kosten
Når du spiser, hjælper du bugspytkirtlen ved at tygge din mad ordentligt og allerhelst i rolige, venlige og ustressede omgivelser. At tygge sætter gang i spytkirtlerne og spyttet har en afgiftende virkning. Selve spiseteknikken er utrolig vigtig. Har du et par kilo for meget, opdager du hurtigt, at hvis du tygger maden grundigt, spiser du mindre og fordøjer bedre samtidig med, at du skåner din bugspytkirtel. Mundens spyt indeholder enzymet amylase, der starter kulhydratspaltningen. Hvis maden tygges så godt, at den bliver flydende, inden den synkes, kan fordøjelsesvæskerne virke ordentligt og give et solidt fundament til en god fordøjelse. Det er ekstremt vigtigt, at vi har tilstrækkeligt med enzymer. Enzymerne fra bugspytkirtlen bruges ikke bare til at nedbryde maden i tyndtarmen. Enzymerne sendes også direkte ud i blodet, hvor de angriber stumper af protein, der ikke er blevet fordøjet. Vogel refererer i sin bog ”Leveren”, hvordan en amerikansk kræftforsker, og med ham også andre kræftforskere, berettede, at de ikke havde fundet én eneste kræftpatient, hvis lever og bugspytkirtelfunktion var i orden. Vogel konkluderede derudfra, at der ikke findes kræft medmindre lever og bugspytkirtel er forstyrrede.

Mad der styrker
Pas på raffineret mad og fødevarer af dårlig kvalitet. Drik gerne et par glas fortyndet Molkosan i løbet af dagen. Det giver en god fordøjelse samt udnyttelse af kosten, og virker regulerende og udlignende på bugspytkirtlens funktion. Spis rigeligt med grønsager, gerne i form af råkoster og salater f.eks. selleri, artiskokker og alle former for bitre salater. På top 10 listen er også broccoli, blomkål, rosenkål og løg, der især er forebyggende for bugspytkirtelkræft. Nedtrap dit indtag af sukkerholdige fødemidler, hvidt mel, kaffe samt andre koffeinholdige drikkevarer og stimulanser. Drik godt med vand mellem måltiderne. Skal du have sødt, så brug Stevia, der søder som sukker. Stevia er naturligt og udvindes fra Steviaplanten uden anvendelse af kemikalier. Du kan få Stevia som sødetabletter til madlavning og bagning. Spar på de store mængder kød. Brune ris er nærende og velsmagende og giver en god, vedvarende mæthedsfølelse, så lad det indgå i dine måltider 2 – 3 gange ugentligt gerne tilsat hvidløg, timian og andre krydderurter samt evt. tomater. Sauerkraut har også en god indflydelse på bugspytkirtlen. Blåbær indeholder mange helsestoffer bl.a. en masse mineraler. De stimulerer og regenerer bugspytkirtlen, både dens indre og ydre sekretion. Spis godt med mad, der er rig på zink såsom østers, græskarkerner, nødder mm. Lad også gerne hirse og boghvede indgå i dit madvalg.
Spis  papaya ofte eller gerne hver dag. Papaya sørger for, at du har en god proteinfordøjelse. Hører du til dem, der føler sig mæt og overspist efter proteinholdige fødemidler, kan det anbefales på det varmeste. Symptomerne ved at have svært ved at fordøje proteiner er, at du føler dig oppustet og bøvser ca. 15 minutter efter et proteinrigt måltid. Den trættende mæthed, du følte efter måltidet, forsvinder hurtigt efter at indtaget papaya. Det er desuden et ufarligt ormemiddel. Da jeg var i Mexico, fandt jeg hurtigt en stam-kaffebar, hvor jeg dagligt nød min formiddagskaffe, mens jeg betragtede den lokale befolknings laden og gøren. Jeg så bl.a. de samme forretningsfolk komme hver dag og få sig en portion papaya. Det samme skulle jeg selvfølgelig prøve. Det smagte og føltes herligt og blev en del af min vante formiddagsritual.

Kosttilskud
Start med et godt og letoptageligt vitamin- og mineraltilskud f.eks. Spektro, Omnimin, Mivitotal o.m.a. Omega 3 ligeledes i let optagelig form. F.eks. Bio-Marin fra PharmaNord, OmniKrill fra Biosym mm.
Kan du ikke købe papaya, hvor du bor, anbefales det i kapselform eller som andre enzymkomplekser.
Mange vil have stor gavn af produktet Vita Biosa, der er en blanding af sunde bakterier og andre mikroorganismer der, i samarbejde, bekæmper skadelige bakterier, nedbryder kemiske stoffer, gør tarmslimhinderne mere sunde og tætte samt danner antioxidanter, der hjælper på alle funktioner i kroppen. Jeg har fået mange solstrålehistorier som tilbagemelding på dette produkt.

Andre eksempler på probiotika er Symbioflor og Bio Gaia sidst nævnte kan tygges og findes også som dråber.
Lecithin i pulverform eller som kapsler er, udover at være gavnlig for bugspytkirtlen, også god for koncentrationsevnen, holder kolesterolet flydende, virker beroligende og indeholder en række vitaminer og mineraler. I pulverform kan du drysse det over din morgenmad, da smagen er god og lidt sød.

Krom er et livsnødvendigt sporstof, der er nødvendigt for at kontrollere blodsukkeret og for at tolerere indtagelse af sukker. Raffineret sukker tapper os for krom. Spiser du slik eller andre raffinerede sukkerprodukter, kan det være en ide med tilskud af krom i 2 – 3 måneder.
B 3, niacin virker på omsætningen af kulhydrater og sukker, og kan være med til at sænke blodets kolesterolindhold. Pas på med for store doser. Det kan give leverskader ved længere tids brug. Men husk B 3 kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at tage hele B-vitaminkomplekset. F.eks. Multi-B fra Biosym, Mega B stress fra Solaray osv.
C vitamin som tilskud .Tag mellem 500-1000 mg dagligt.

Marietidsel, hvor det virksomme stof er Silymarin, er enten i flydende, som the eller i kapselform godt som tilskud både for lever og bugspytkirtel
Tilskud af magnesium og kalcium virker blodsukker-stabiliserende.

Små Tips
Er du ryger, så stop eller nedsæt forbruget væsentligt. Undgå også at være passiv ryger. Forskellige studier viser en klar sammenhæng mellem rygning og helbredsproblemer med bugspytkirtlen. Pas på med unødvendig medicin f.eks. sovepiller gennem længere tid, eller en hovedpinepille så snart du mærker det mindste ubehag. Det er kemiske præparater, der både belaster lever og bugspytkirtel. Træk vejret ordentligt, gennem næsen. Der findes forskellige kurser i vejrtrækning, således at en helbredende vejrtrækning opøves. Der er terapeuter, der siger, at den rigtige vejrtræknings-gymnastik er et kæmpe helsemiddel, der oven i købet står gratis til vores rådighed. Når man ånder dybt og rigtigt, lever man mere bevidst.

Sørg for at få tilstrækkelig med afslapning, ro, hvile og søvn. Så klarer vi nemmere de sorger, bekymringer, skuffelser, som livet bringer os. Kineserne har i mange år vidst, at hver af de tolv vigtige organer har deres specielle to-timers aktivitetsperiode en gang i døgnet. Erfaringen er, at hvis visse symptomer opstår på disse bestemte tider i døgnet, kan en eventuel lidelse måske relatere til det organ, der har sin aktivitetsperiode på dette tidspunkt. Det kan være en hjælp til at konstatere, hvor en evt. lidelse stammer fra. Bugspytkirtlens aktivitetsperiode ligger mellem kl. 9 – 11 om formiddagen. Sørg for at have glade mennesker og glade venner omkring dig. Glæde er et kæmpe helsemiddel. Nyd naturen omkring dig. Vi har så mange smukke blomster og planter omkring os. Nyd fuglenes kvidren, og smil når dine husdyr laver sjove spilopper og opfordrer til leg.

Iflg. Louise Hay står bugspytkirtlen for livets sødme. Vi kan støtte vores bugspytkirtel med et tankemønster, der siger: Mit liv er charmerende. Sig det højt for dig selv, gerne mange gange dagligt.