Facebook: Den katastrofale succeshistorie

Da megahittet Facebook tilbage i maj gik på børsen, var det med tårnhøje forventninger hængende over hovedet. Investorerne forventede hurtige penge, og nogle talte endda om et potentiale på størrelse med Googles. Det stod dog hurtigt klart, at hypen omkring Facebooks aktieeventyr på ingen måde havde rødder i virkeligheden. Nu er en historisk ringe milepæl nået; aktien er halvt så meget værd som oprindeligt.

Da Facebooks længe ventede aktier endelig kom i handlen den 18. maj, var det ikke kun grundlægger og CEO Mark Zuckerberg, der sad med krydsede fingre og nervøsitetens svedperler løbende ned over panden. Også aktiemarkedets professionelle aktører – banker, vekselerer, investorer – så med håb frem mod den populære virksomheds aktieemission, en såkaldt IPO. Facebook var nemlig udset til at være redningsbåden, der skulle føre et skrantende Wall Street ud af det stormvejr, der betød, at kun 15 % af amerikanerne havde tiltro til aktiemarkedet, ligesom antallet af handlede aktier var faldet drastisk – på New York Stock Exchange fra fem milliarder dagligt handlede aktier til 3,8 på bare to år. Med milliarder af dollars samlet fra tusindvis af investorer, der samtidig kunne se frem til et pænt afkast, skulle Facebook være solstrålehistorien, som demonstrerede aktiemarkedets store styrke. Facebook-aktien har dog i sin fire en halv måneds levetid set langt flere mørke skyer end sol.

Overvurderet aktie?
Den 1. februar i år annoncerede Facebooks hovedkvarter i Menlo Park, Californien, at internetvirksomheden som ventet ville udstede aktier. Meldingen udløste med det samme en enorm investorinteresse og pustede yderligere til den allerede gigantiske hype, der omgav virksomheden. Midt i hysteriet forsøgte den ene analytiker efter den anden at mane til ro og påpegede det umiddelbart evidente misforhold mellem Facebooks relativt beskedne overskud og den helt vanvittige værdi, selskabet stod til at opnå som følge af den forestående aktieudstedelse. Trods godt 955 millioner brugere havde det sociale netværk nemlig endnu ikke bevist, at det var i stand til at udnytte det åbenlyse potentiale kommercielt. I 2011 lød omsætningen således på 3,7 milliarder dollar og overskuddet på godt en milliard dollar, og selv om det umiddelbart lyder ganske udmærket, er det ifølge analytikere langt fra nok til at retfærdiggøre en virksomhedsværdi på op i mod de 100 milliarder dollar, Facebook blev spået at være værd efter 18. maj. Til sammenligning omsatte Apple, der i perioden var cirka seks gange så meget værd som Facebooks ventede pris, i 2011 for 108 milliarder dollar og havde et overskud på 26 milliarder. Alligevel forblev interessen massiv. Så massiv, at Facebook Inc. besluttede at øge udbuddet af aktier med hele 25 %, ligesom prisen endte på 38 dollar – et godt stykke over de ventede 28-35.

Spændingen udløses
Den 18. maj kl. 9.30 lokal tid ringede Mark Zuckerberg selv med den klokke, der markerer dagens åbning af NASDAQ, det amerikanske teknologiaktiemarked, og dermed også handlen med Facebook-anparterne. 421 millioner aktier til 38 dollar stykket lå klar til de håbefulde aktionærer – og til at sende godt 16 milliarder dollar, eller mere end tre gange det oprindeligt ventede beløb, i Zuckerberg og co.’s retning. Alt blev selvfølgelig revet væk – en unavngiven asiatisk børsmægler hævede endda, at der alene i Asien kunne være solgt 25 gange så mange aktier – og mange købere ærgrede sig over, at deres vekselerer ikke formåede at formøble mere af deres formuer på de eftertragtede værdipapirer. Irritationen blev dog hurtigt afløst af lettelse i løbet af de kommende dage.

Glansbilledet krakelerede
For det gik, som analytikerne prædikede. Efter kort at have nået 42 dollar – som følge af støtteopkøb fra Facebooks samarbejdsbank – begyndte aktien at falde støt, og efter mindre end 14 dage kunne den for første gang handles til under 30 dollar. Derfra fulgte en mindre optur, inden endnu et dyk sendte prisen ned i de godt 19 dollar, den koster i dag. Markedets umiddelbare reaktion var en blanding af desillusion og vrede; den mest ventede IPO i årevis var endt i noget nær en katastrofe, og tilbage stod en flok utilfredse aktionærer, der ville have svar. Den hårdeste kritik blev rettet mod investeringsbanken Morgan Stanley, der som Facebooks nærmeste rådgiver og ansvarshavende for IPO’en af konkurrenter og storinvestorer blev beskyldt for at sælge for mange aktier og til for høj en pris. Det var, set i bagklogskabens klare lys, uansvarligt og hæmmende for den kursstigning, som typisk følger i hælene på en IPO, lød kritikken.

”Mange investorer håbede og regnede med, at Facebook-aktien var en af de her aktier, man kunne sælge efter et par dage med en god indtjening. Det fik man forpurret ved at udbyde flere aktier og til en højere pris,” siger Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank, til La Danesa.

Bedre blev det ikke, da det forlød, at Morgan Stanley havde givet store investorer adgang til materiale, der afslørede, at Facebooks vækstpotentiale var mindre end hidtil antaget. Det er et klart brud på reglerne for en IPO, og konsekvensen blev søgsmål mod både Facebook Inc. og en række af de involverede banker fra flere aktionærer.

Kan Facebook-aktien stadig blive en succes?
Facebook og co.’s ageren i forbindelse med aktieemissionen har dog formentlig ikke haft den store indflydelse på dagens kurs. Virksomheden har nemlig stadig ikke endegyldigt bevist, at de er i stand til at lukrere stort økonomisk på de mange brugere. Det er dog kun et spørgsmål om tid, mener de mere positive iagttagere, før Facebook finder nøglen til at lave penge på det sociale netværk, der når som helst forventes at ramme en milliard brugere. Den amerikanske virksomhed Nielsen, der har specialiseret sig markedsundersøgelser, vurderer, at Facebook er det næstmest populære site i USA efter supersværvægteren Google. Den signifikante forskel er dog, at hvor gennemsnitsbrugeren månedligt er en time og fyrre minutter på Google, er tallet for Facebook næsten syv timer. Mediets kontaktflade er derfor helt unik, og samme forventningsfulde analytikere tror på, at Facebook-aktiens historie kan komme til at ligne netop Googles, der efter startvanskeligheder eksploderede og gik fra 85 dollar til en pris på næsten 700 dollar i dag. Morten Imsgard har fulgt Facebooks børseventyr tæt, og han hopper ikke umiddelbart med på optimisternes vogn.

”Problemet med Facebook er, at ingen, ikke engang Facebook selv, rigtig ved, om man kan leve op til det kæmpe potentiale, virksomheden har. Det er dog nødvendigt for dem at få indtjening og overskud op i et andet gear, så de kan bevise, at de er den høje pris, aktien blev solgt til, værd,” siger aktieeksperten. Efter kursens månedlange deroute har der været spekuleret i, om Mark Zuckerberg ville trække sig fra sine magtfulde poster som CEO og bestyrelsesformand og overlade dem til mere kompetente og rutinerede virksomhedsledere. Det træk ville i et aktiekursmæssigt perspektiv være yderst fornuftigt, mener Morten Imsgard.

”Det ville klart være positivt, hvis Zuckerberg overlod styringen til en mere erfaren leder med et bedre CV. Lige nu har han jo mere eller mindre eneret på at træffe strategiske beslutninger for Facebook, og det er en farlig situation for selskabet. Se bare på købet af Instagram (socialt netværk og fotodelingsprogram, red.), en mikroskopisk virksomhed, de gav en milliard dollar for. Han er innovationsdrevet, og det er der, hans styrker er, så det vil være positivt med en CEO, der har noget mere økonomisk indsigt,” siger Morten Imsgard, der dog ikke forventer at se Zuckerberg overlade tøjlerne. ”Nej, hvorfor skulle han dog det? Han har tjent rigeligt og virker ikke som en, der har lyst til at overdrage styringen med sit livsværk.”

Forestående karruseltur til aktionærerne
Efter de dramatiske dage, der fulgte i kølvandet på udstedelsen af Facebooks aktier, er det igen for længst blevet hverdag for aktionærerne. Mange har med tab skilt sig af med delejerskabet i internetvirksomheden, mens andre fortsat holder fast i troen på bedre tider. Illusionen om den nemme vej til de hurtige penge er nu endegyldigt brast, og aktionærerne må gøre op med sig selv, om man tror på Facebooks projekt eller foretrækker at redde, hvad reddes kan fra den indtil videre elendige investering.

”Det, mange investorer håbede på, var, at man havde udpeget det næste Google (Google-aktien blev også solgt til en høj pris – for høj, vurderede mange – men ligger i dag godt otte gange over udbudsprisen, red.). Det er altså noget af et pres, som det endnu er for tidligt at sige, om Facebook kan stå for. Sikkert er det dog formentlig, at det bliver noget af en karruseltur at være Facebook-aktionær de kommende år,” siger Imsgard, der mener, at problemstillingen for de pressede medejere af Facebook er rimelig lige til. ”Aktionærerne skal nu gøre op med sig selv, om man tror på Facebooks forretningsplan. Tror man på, at virksomheden kommer til at udnytte sit potentiale, og tror man på, at Facebook formår at lancere et koncept, der fungerer på smartphones og tablets? Det er det, det handler om nu,” slutter aktieanalytikeren.

I næste udgave af La Danesa kan du læse om, hvad Facebook kan bruge alle de oplysninger til, som du ‘forærer’ dem via din profil og om, hvordan du kan forebygge et etv. misbrug af dine data. Vi præsenterer også resultatet af Facebook-brugerundersøgelsen blandt La Danesa’s læsere.