Det danske magasin i Spanien
Club de Golf Dinamarcas månedsmatch på La Cala

Club de Golf Dinamarcas månedsmatch på La Cala

Den 24. februar startede som en af de koldeste morgener på kysten med ca. 6 grader, men alligevel trodsede 72 spillere kulden og mødte op mellem kl. 8:00 og 8:30. Efter indtjekning og diverse kuskeslag for at få blodet til at flyde i kroppen, sad alle klar i deres buggy kl. 09:00 og blev gelejdet ud til de respektive starthuller. Matchen var med ”Mini Gun Start” fra kl. 09:20 til 09:40.

Det viste sig alligevel, at det skulle blive en rigtig dejlig dag med solen skinnende fra en skyfri himmel. Matchens sponsor Danske Bank, International Private Banking – Luxemburg sørgede for forplejning undervejs med sandwich og vand.

Efter 4½ time i hyggeligt selskab og god golf (for de fleste) var Danske Bank vært for en forfriskning på terrassen, inden vi kl. 16:00 gik til bords til en velsmagende 3-retters menu med vin, vand og øl til. Efter middagen forestod matchleder Kim Müller præmieoverrækkelsen bistået af Danske Bank’s medarbejder Mads Midtgaard. Bestyrelsen takker Danske Bank for deres deltagelse som sponsor for matchen. Samtidig en stor tak til Lotte og Kim Müller for deres store indsats som matchledere.

Bestyrelsen

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.