En dag med Malle Christensen

En dag med Malle Christensen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Hører du til dem, der tror, at livet bliver trist og gråt, når man har rundet de 85? Eller at det er umuligt at klare sig i Spanien, når man er gammel, er blevet alene og i øvrigt ikke taler spansk? I så fald har du ikke mødt 86-årige Malle Christensen. Med sit ukuelige gå-på-mod og sin sjældne evne til altid at betragte glasset som halv fyldt, nyder hun på 17. år sin hverdag lidt uden for Mijas. Og holder liv i illusionen om den gode alderdom.

Malle Christensen kom til verden i 1925 på en gård i Hørmested nær Frederikshavn. Moderen hed Amalie, men blev kaldt Malle og faderen hed Johan, og derfor kom deres to tvillingedøtre til at hedde Malle og Johanne. Desværre blev de to små piger meget syge af kighoste, da de var omkring 6 måneder, og Malles søster Johanne bukkede under for sygdommen.
”Det må have været forfærdeligt for mine forældre, men dengang var det ikke noget, man talte så meget om. Jeg ved ikke engang, om vi lignede hinanden, for vi havde ikke noget billede af hende”, erindrer Malle, der voksede op sammen med sine to ældre søstre.
Malles barndomshjem var trygt og kærligt, men den økonomiske krise i 30´erne betød, at familien måtte flytte fra gården til Usserød ved Hørsholm på Sjælland og Malles far måtte tage det arbejde, han kunne få for at forsørge familien. På den tid var det almindeligt ”at tage ud og tjene” som ung pige i huset, men Malle ville gå en anden vej; hun tog derfor realeksamen og blev ansat som elev i Handelsbanken i Birkerød.
”Jeg havde verdens bedste chef og elskede mit job”, siger Malle, der endte med 40 år som bankansat.
”Jeg havde nogle dejlige kolleger og jeg kan huske, at vi alle satte en ære i at gøre vores arbejde godt. I dag får du ingen til at arbejde over uden ekstra betaling, men det gjorde vi, når der var brug for det – og det var der tit”.
Efter at have boet alene det meste af sit voksenliv mødte Malle sin nu afdøde samlever Jørgen, og det var via ham, at hun endte i Spanien.
”Jørgen havde boet først på Mallorca og siden hen haft hus i La Cala de Mijas, og han talte altid meget om Spanien. Jeg havde mest rejst i Norden og egentlig aldrig troet, jeg skulle flytte til Spanien, men jeg syntes om området og besluttede derfor at købe et hus og flytte med Jørgen hertil i 1994. Det har jeg aldrig fortrudt”, siger Malle, og tilføjer, at hun ikke har planer om at rejse tilbage til Danmark, selvom Jørgen døde for tre år siden.
”Jeg har et fantastisk netværk af gode venner her. Vi hjælper og støtter hinanden, og så har vi det bare så hyggeligt sammen. Her er mere frihed og socialt liv, end der er i Danmark”.
Der hersker ingen tvivl om, at et karakteristisk træk ved Malles personlighed er hendes lyse sind og positive livsindstilling.
”Jeg læste en blog af Chris Macdonald i Berlingske den anden dag (hvor mange 86-årige ved, hvad en blog er?, red.) og jeg kan kun give ham ret i, at et af de vigtigste begreber på dansk er det lille ord ”pyt”. Det kan ikke nytte noget at ærgre sig over de dårlige ting, der er sket i fortiden, for sket er sket, og det kan vi ikke ændre på. Fokuserer vi i stedet på det gode, der sker, og glæder os over det, så tror jeg man bliver et lykkeligere menneske. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver ældre, kræfterne er ikke de samme som tidligere, men jeg klager ikke, for det er småting. Og jeg er ikke bange for at dø, for jeg har levet et langt og godt liv”, siger Malle.
Opskriften på at blive ældre uden bitterhed og uden at istemme sangen om at ”alt var bedre i gamle dage” ligger sandsynligvis i det faktum, at Malle er formidabel til at acceptere tingene, som de er, at følge med tiden og ikke mindst at blive ved med at være nysgerrig på livet.


Naboens hund Lea kigger tit forbi til en godbid hos Malle og en lur i sofaen.

Hvad savner du mest fra Danmark?
Ikke rigtig noget – det skulle da lige være, når bøgen springer ud. Jeg tager til Danmark hver sommer, og nyder det, når jeg er der. Men jeg glæder mig altid til at komme hertil igen.

Hvilket tidspunkt i døgnet er det bedste?
Jeg kan godt lide at vågne op til en ny dag. Så sidder jeg og nyder min udsigt over kysten, mens byen vågner.

Hvordan ville du tilbringe den perfekte dag?
Sammen med venner enten til operaforestilling i biografen i Miramarcentret i Fuengirola eller til klassisk koncert i Cervantes Teatret i Málaga.

Hvad kan gøre dig rigtig sur?
Jeg bliver sjældent sur, men der har da været få mennesker i mit liv, som har skuffet mig. Dem har jeg ikke længere kontakt med, for de er ikke værd at samle på.

Hvordan forkæler du dig selv?
Jeg kan godt lide at tage på wellness-ophold. Sidst var jeg i Slovakiet og Montenegro med en veninde. Her dyrkede vi vandgymnastik og blev forkælet med massage, mudderbade og lækker mad. Min næste rejse går dog til Skotland, hvor jeg skal på en 8 dages guidet kulturrejse rundt i landet.

Hvornår taler du spansk?
Sjældent og muy poco. Når der er noget vigtigt, jeg skal forstå, tager en af mine veninder med som tolk. Jeg har en privat sygeforsikring, så jeg kan få behandling på et hospital, hvor de taler engelsk.

Hvem ville du gerne være for en dag og hvorfor?
Jeg er godt tilfreds med at være mig, og synes ikke, man skal drømme om at være andre. Jeg kunne da godt tænke mig at være lige så smuk som Elizabeth Taylor var, men havde hun egentligt et lykkeligt liv? Det tror jeg ikke.


Hver morgen, hvis vejret er godt, tager Malle nogle baner i poolen.

Min dag:
Kl. 8.00: Jeg står op og går over og svømmer en times tid i vores fælles pool. Det er en dejlig måde at starte dagen på, og så er kroppen i gang.
Kl. 9.00: Jeg spiser morgenmad på terrassen. I dag får jeg smoothie med frosne blåbær, yoghurt og mynteblade. Og et glas friskpresset appelsinjuice. Sidst jeg havde gæster boende, spiste vi også brød om morgenen, hvilket resulterede i, at jeg tog to kg på, så jeg skal passe på!
Kl. 10.00: Tjekker mails og læser lidt avis på nettet. Jeg tog et privat it-kursus for nogle år siden, så jeg kan bruge nettet og sende mails.
Kl. 11.00: Min niece i Danmark har fødselsdag, så jeg ringer og ønsker tillykke. Jeg bruger en del tid på at holde kontakten med familie og venner i Danmark, det er vigtigt for mig.
Kl. 12.00: Jeg kører ned ad bjerget for at handle. Selvom jeg ikke ser med mit venstre øje, kan jeg heldigvis stadig køre bil.
Kl. 13.00: Jeg spiser en let frokost i min udestue.
Kl. 14.00: Jeg tager hjem til en veninde, hvor vi er nogle stykker, der spiller bridge hver uge. Vi skiftes til at være hos hinanden og til at bage kage. Jeg spiller også i Club Danés i Fuengirola. Bridge holder hjernen i gang og giver et pragtfuldt fællesskab. Inden jeg selv lærte at spille, syntes jeg, det var utroligt, at folk kunne bruge så lang tid på et spil. Men det forstår jeg godt nu.
Kl. 19.00: Spiser aftensmad sammen med bridgevennerne.
Kl. 20.00: Hjemme igen. Drikker en kop te og slapper af i sofaen.
Kl. 22.30: Skal lige se Deadline på DR2, inden jeg går i seng.

Af Stine Mynster

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa