Der cirkulerer mange myter om, hvor forfærdeligt det kan være at få lavet tandimplantater. Ofte er disse myter så grusomme, at mange mennesker afholder sig fra overhovedet at betragte behandlingen som en løsning. Men Eva Reebock, der er ejendomsmægler på Kysten, har besluttet at stå frem for at mane disse myter til jorden. Hun fik for tre måneder siden indsat implantater i hele overmunden, og selvom hun havde hørt de mange ubehagelige historier, er det den bedste beslutning, hun nogensinde har taget.
Uddybende information fra første dag
Eva Reebock ønsker at dele sine positive oplevelser med andre, der står og overvejer et tandimplantat. ”Jeg føler virkelig, at mit liv er ændret, og jeg fortryder ikke min beslutning. En af de ting, jeg var bange for, var, om det ville være smertefuldt at få implantater, da det jo er et kirurgisk indgreb, men hverken under operationen eller efter følte jeg smerter”, fortæller Eva.
Evas implantater blev lavet hos tandlægeklinikken Nordic Dental Centre i samarbejde med en privat tandkirurgisk klinik i Málaga. Hele proceduren blev udført hurtigt og professionelt. ”I god tid før jeg skulle have foretaget det kirurgiske indgreb, gik jeg til konsultation på Nordic Dental Centre, hvor tandlæge Peter Broberg foretog forskellige forundersøgelser. Han kiggede på størrelsen og kvaliteten af mit kæbeben og bihulernes og nervernes placering for at finde ud af, hvor og hvor mange implantater jeg havde brug for. Jeg fik også lejlighed til at stille spørgsmål, ofte var jeg bange for, at jeg var for nysgerrig”, smiler Eva”, men Peter besvarede alle mine spørgsmål så grundigt, at jeg under det kirurgiske indgreb følte, at jeg vidste alt, hvad der skulle ske. Jeg besøgte sågar privatklinikken i Málaga før operationen og fik mulighed for at snakke med Adrian, der sammen med Peter skulle foretage operationen.
Klaret på en weekend
Evas operation blev foretaget en fredag på privatklinikken i Málaga, hvor skruerne, der skal holde de nye tænder, blev sat op i kæbebenet. Eva fik sat seks skruer op i kæbebenet, da det var alle hendes tænder i overmunden, der skulle erstattes. ”Jeg var lokalbedøvet under hele operationen, og jeg kunne følge med i alt, hvad der skete. Samtidigt forklarede Peter hvert enkelt trin i proceduren. Det gjorde mig tryg, og jeg følte mig i gode, professionelle hænder under hele operationen,” forklarer Eva. ”Den efterfølgende mandag havde jeg konsultation på Nordic Dental Centre, så alt i alt var det hele klaret på fire dage. Jeg fik smertestillende piller og et forebyggende middel, der forhindrer betændelse og at de nye tænder afstødes. Efterfølgende har Eva været til kontrolundersøgelser, men derudover er det bare nødvendigt med en konsultation to til tre gange om året. Man skal dog være ekstra omhyggelig med tandbørstning samt anvende mundskyl, da der er et lille mellemrum mellem tandkødet og implantatet, hvor der kan sætte sig urenheder, der kan forårsage tandkødsbetændelse.
”Det har været noget af en rejse,” fortæller Eva. ”Fra jeg første gang talte med Peter, til implantatet var sat i og fungerede optimalt er der gået en del tid, men det skyldes, at jeg har stillet mange spørgsmål. Jeg fortryder på ingen måde min beslutning. Nu kan jeg endelig smile igen, og det har påvirket mit liv i en meget positiv retning, både hvad angår mit job som ejendomsmægler, men lige så meget mit privatliv,” afslutter Eva.
Fakta om tandimplantater
• Teknikken blev udviklet i midten af 1960’erne af den svenske professor Per-Ingvar Brånemark. Den første operation blev foretaget i 1965 på Gösta Larsson, der ved sin død i 2006 stadig havde sine implantater intakte.
• De mest almindelige og anerkendte implantatmærker er Nobel Biocare (Brånemark), Astra og Straumann.
• Implantater er i dag en fuldt accepteret og tryg metode, så længe operationen foregår i et fuldstændigt sterilt miljø, og at der anvendes godkendte mærker. Succesfrekvensen er næsten 100 %.
• En erstatning af alle tænder i overmunden med implantater kræver seks skruer, og i undermunden fem skruer. Alt efter mængden og kvaliteten af kæbebenet kan to implantater bære tre til fire tænder. Selve operationen varer 1 ½ – 3 timer.
• Efter ti dage fjernes stingene, og fem til ti uger efter operationen kan man begynde påsætningen af kroner eller broer, der enten skrues fast eller cementeres.
• Helingen afhænger af forskellige faktorer: Kæbebenets kvalitet, placering og antallet af implantater, samt hvorvidt patienten ryger eller lider af diabetes. Det tager fra to til tre uger at lave de nye tænder.
Kontakt altid din tandlæge, hvis du er i tvivl. Du kan også besøge følgende hjemmesider for yderligere information: www.somnaturligatander.se, www.straumann.com, www.nobelbiocare.com, www.astratech.com og www.nordicdentalcentre.com.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001