Iris er den kulørte del af øjet. I Irisanalyse studerer man denne part af øjet, hvor man finder tegn, markeringer og forskellige farveaflejringer, som afslører svagheder og styrker i væv og organer. Fibre fortæller om den genetiske arvemasse, kroppens konstitution og andre vigtige informationer.
Man har kendt til Irisanalyse helt tilbage fra 1800 århundrede tallet og det er blevet mere og mere populært indenfor alternativ behandling som et værktøj til at afhjælpe forskellige problemer. Ved hjælp af irisanalyse kan man ofte finde tendenser til ubalancer længe førend disse manifesterer sig til et mere alvorligt problem. Man arbejder her for at finde årsag til symptomer.
Ved forandring af kostvaner, kosttilskud og biologisk medicin kan man genopbygge og afbalancere kroppen og man vil opleve at symptomer forsvinder. Symptomer som jo kun er et signal fra kroppen om, at noget er galt!
Hvad er en Naturopath ibm?
En ”Naturopath in biological medicines” er det, som ”i gamle dage” hed Biopat. Et titelbeskyttet navn som igen vil sige, at man kun kan bruge titlen, hvis man har bestået eksamen i de relavante fag. En Naturopath kigger på kroppen som helhed. Problemer i én del af kroppen kan nemlig ofte stamme fra et andet sted i kroppen. Symptomer forekommer, når kroppen ikke længere kan kompensere for de ekstra byrder, man udsætter den for. Belastninger som langtidsstress, dårlige kostvaner og miljømæssige forureninger. Bare for at nævne nogle få…
Når den indre kemiske balance er forstyrret, kan kroppen udvikle toksiner og urenheder. Kroppen overlever kun disse ved at deponere giftstofferne i ikke vitalt væv såsom bindevæv, ledbånd, led og vener og kan skabe fx kredsløbsforstyrrelser, reumatisme, eksem og blodtryksproblemer.
Det er ofte nødvendigt at starte med at udrense kroppens udledningsorganer såsom lever, nyrer, tarm, lunger og ikke mindst huden, som er kroppens største organ.
Ved hjælp af kosttilskud og naturlægemidler kan man regulere forskellige processer i kroppen og bringe den tilbage i balance. Dette sker også ved hjælp af vitamintest for at finde mangler og behov og her er det vigtigt at finde eventuelle fødevare- intolerancer, som kan skabe store gener i kroppen og derfor ubehag som fx træthed og oppustet mave.
Når man så har alle informationerne samlet, får man opstillet et program, som man skal følge i fx seks uger for at finde ud af, hvad der sker i kroppen. Derefter skal man til check op for at se, om den ønskede virkning er opnået og aftale et videre forløb i samråd med sin behandler.
For yderligere information kontakt Lene i Lene’s Vitamin Shop (Tel: 952 47 64 32 eller mob: 608 976 206).
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001