Farligt farvand

Redningspakken til Grækenland på EUR 30 mia., som eurolandene aftalte i begyndelsen af april, og som indebærer deltagelse af den Internationale Monetære Fond (IMF), dæmpede kun kortvarigt frygten for statsbankerot. Det er derfor fortsat vigtigt med en forsigtig tilgang til obligationsinvesteringer. Det faktum, at redningspakken kun kortvarigt beroligede investorerne, viser med al tydelighed, at markedet anser Grækenland for kun at være toppen af isbjerget i relation til gældsproblemerne i euroområdet. Lige under overfladen lurer problemer i lande som Portugal, Irland, Spanien og Italien. Også Storbritannien kan ryge ind i problemer, men her er situationen mindre akut, fordi myndighederne kan devaluere pundet. Indførelsen af euroen, som man før antog for en økonomisk fordel, begrænser muligheden i fx Grækenland for at bruge valutamarkederne til at løse underskudsproblemer.

Trods den forsigtige optimisme efter meddelelsen om den græske redningspakke, forbliver obligationsinvestorerne skeptiske. Et tilsvarende mønster kan også ses på valutamarkederne, hvor markedet som den første reaktion på aftalen sendte euroen i vejret. Stigningen skyldes dog for en stor del en hurtig nedlukning af korte positioner, da meddelelsen kom som en overraskelse for nogle investorer. I skrivende stund (14. april) er euroen ikke steget yderligere, som den ellers antageligvis ville have gjort, hvis markedet havde været overbevist om effekten af redningspakken. Også det faktum, at EU bad IMF om at bidrage til redningspakken, blev af nogle opfattet som et svaghedstegn. Endelig hersker der også mistanke om, at aftalen mellem EU og IMF er lige så meget politisk gavnlig, som den er økonomisk ønskværdig. Nogle iagttagere (når de omtaler Tyskland, som var det land, der foreslog at inddrage IMF) mener, at den hjemlige politiske dagsorden prioriteres højere end nødvendige økonomiske tiltag. I lyset af de kommende vigtige regionalvalg har den tyske regering brug for at understrege over for vælgerne, at den tyske skatteyder ikke kommer til at betale for Grækenlands manglende økonomiske disciplin.

Fortsat oven vande?
Spørgsmålet er nu, om yderligere redningspakker vil blive tilbudt lande med gældsproblemer lig Grækenlands? I Portugal, der nok er det næste land, der står for tur, minder problemerne om Grækenlands, men de finansielle ubalancer her er knap så alvorlige, og gældsniveauet er mindre. Generelt er problemerne i Grækenland og Portugal klart værre end i Spanien, Irland eller Italien. I Spanien var fx de offentlige finanser i nogenlunde god form, inden økonomien gik over i recession. Der var overskud på de offentlige finanser, og statsgælden lå et godt stykke under 60%. Mens betalingsbalancen viste et enormt underskud, så skyldtes det primært et byggeboom, der især var drevet af udenlandske investeringer. Selvom ledigheden i Spanien er meget høj, og arbejdsmarkedet er ufleksibelt – begge forhold, der kræver handling meget snart – er Spaniens økonomiske problemer i høj grad konjunkturbestemte. De udfordringer, som Spanien kommer til at stå over for, når opsvinget er godt i gang, vil næppe adskille sig væsentligt fra andre landes.

I Irland var boligmarkedets op- og nedtur endnu mere markant end i Spanien, og den indenlandske økonomi var trængt selv før sammenbruddet i verdenshandlen. Den samlede effekt i Irland var et fald på 10% i BNP. Regeringen har imidlertid handlet hurtigt og gennemført omfattende tiltag for at begrænse stigningen i det offentlige budgetunderskud. De resultater, som Irland hidtil har opnået på den front, giver håb om, at den grønne ø vil være i stand til at løse problemerne selv uden finansiel bistand udefra.