Korruption og klapsalver

Så skete det igen. Endnu en gang er det kommet frem, at en lokalpolitiker er faldet for fristelsen til at bøje reglerne for egen vindings skyld. Borgmesteren i Alhaurín el Grande, Juan Martín Serón, er af den offentlige anklager i Málaga blevet anklaget for at have modtaget 238.000 euros i kommission fra bygherrer for til gengæld at tillade opførelse af ejendomme uden for bymæssig bebyggelse.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor politikere fusker for at få lidt ekstra på kistebunden. Som politiker skal man være et foregangseksempel for andre. Desuden må man være under et hårdt pres fra medier og opposition, og det må alt andet lige være nemmere at svare på kritikken, hvis man ved, at man har en ren samvittighed.
Hvis jeg var politiker, ville jeg – udover at forsøge at lave mit politiske håndværk så godt som muligt – være mere bekymret for mit eftermæle end for, hvor mange penge jeg kunne skrabe sammen. Hvad er det værd for en leder at være rig, hvis alle de, der har været ledet af ham, ved, at han er en svindler? Det må da være meget federe at kunne gå på gaden og hilse på mennesker, der takker for den indsats, man har gjort.
Jeg kommer til at tænke på en gammel kollega, den tidligere redaktør på Det Norske Magasinet, Harald Roald. Jeg spurgte ham, hvad der var det vigtigste for ham i hans karriere.
”At få stående applaus”, lød hans kortfattede svar, efterfulgt af et stort grin.
Det er de færreste, der indrømmer det, men jeg vil gætte på, at en del har det sådan. Jeg stiller mig gerne i koret og indrømmer, at det kunne være fedt at modtage stående klapsalver for en præstation. Under alle omstændigheder ville det være langt sjovere end at sidde med en masse penge, som alle omkring mig ved, at jeg kun er kommet i besiddelse af, fordi jeg har snydt og svindlet alt og alle omkring mig.
Det er forholdsvis sjældent, at man hører om danske politikere, der er indblandet i korruption. Jo, der er da en spindoktor eller en politiker i ny og næ, der er lidt for glad for at tale i sin skatteborgerbetalte mobiltelefon, men generelt virker de danske politikere hæderlige, ikke mindst når man sammenligner dem med andre landes politikere. Er det fordi, danskere er et mere hæderligt folkeslag? Jeg ved det ikke. Jeg tror, det lige så meget skyldes, at de er i politik, fordi de gerne vil gøre en forskel. Have indflydelse. Magten betyder mere end pengene. Er de knitrende sedler den primære motivation, så er der langt bedre muligheder for succes i erhvervslivet. Her kan man også i højere grad få lov at tjene sine mange millioner uden hele tiden at skulle stå til regnskab for, hvordan man er kommet til pengene. Hvis man formår at holde lav profil, så kan man som regel få lov at tjene sine penge i fred. Men så er spørgsmålet jo, hvor fedt det lige er at tjene sine penge i total anonymitet? For så får man jo ikke stående applaus.