Kan en Robin Hood lede et land?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

José Luis Zapatero vil tage mere fra de rige og give til de fattige. Solidarisk, mener venstrefløjen. Idioti, mener oppositionen. Uanset hvad man måtte synes, vipper balancen i det spanske velfærdssamfund.

Da José Luis Zapatero kom til magten i 2004, var hans plan at styrke den opadgående økonomi ved at satse på uddannelse og forskning, bioteknologi og vedvarende energi, samtidig som han ville øge de sociale ydelser.
Det startede som bekendt meget godt, indtil den dag, da arbejdsløsheden begyndte at stige, aktierne at falde, bolighandlerne at være mere og mere sjældne, og landet i det hele taget gik i stå.
I dag har mange været uden arbejde så længe, at de ikke længere er berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorfor regeringen i august besluttede at give disse 420 euro om måneden, ligesom man i september besluttede at hæve minimumspensionen.
Ikke overraskende går regnskabet ikke op, og efter i mange måneder ikke at have villet erkende problemet med at fylde hullet mellem statens udgifter og indtægter, har regeringen på bedste Robin Hood-manér besluttet at hæve kapitalvindingsskatten i 2010. Indkomst- og selskabsskat berøres foreløbig ikke. Dog har man benyttet lejligheden til at fjerne de 400 euro i rabat på indkomstskatten, alle fik sidste år.

Noget galt i Sherwood-skovene
Mange mennesker har brug for denne Robin Hoods hjælp, og OECD spår større arbejdsløshed næste år. Kurven vil ikke være helt så brat, som det er set det sidste års tid, men i løbet af 2010 – frygter organisationen – vil 4,5 millioner være uden arbejde, hvilket svarer til en stigning på to procentpoint, fra 18 til 20 procent af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden i Spanien er allerede dobbelt så høj som gennemsnittet blandt OECD-landene.
Samtidig krymper økonomien fortsat. Kassen er netop gjort op for årets andet kvartal, og status viser, at bruttonationalproduktet faldt med én procent i forhold til årets første kvartal og 4,1 procent i forhold til april-juni 2008. Det er fjerde kvartal i træk, at BNP er faldet, og alene for årets første seks måneder står der 50 milliarder med røde tal.
OECD regner med, at Spanien i 2010 vil have et budgetunderskud på 9,5 procent af BNP, men Zapatero har lovet, at han inden 2012 vil bringe underskuddet under de tre procent, som EU tillader.

Yderligere arbejdsløshedsunderstøttelse og højere pension
Statsministeren mener stadig, at han kan rette op på den skrantende økonomi, og at han samtidig kan øge bidragene til de dårligst stillede.
Der bliver allerede delt ud af det bytte, der endnu ikke er taget fra de rige. I juli var der over en million husstande, hvor ingen havde et job, og for mange var de to års ret til understøttelse gået, hvilket vil sige ingen indkomst overhovedet. De fik dog fra august ret til at hæve 420 euro om måneden, foreløbig frem til januar.
Det spanske velfærdssystem er bygget op omkring Bismarck-modellen, hvormed man skal bidrage til staten for at få ret til at modtage. Med denne undtagelse, ændres balancen, og uligevægten i regnskaberne øges støt.
Alligevel er én af regeringens løsninger mod arbejdsløshed som bekendt at øge det offentliges investeringer for bl.a. at skabe arbejdspladser i den trængte byggesektor, men også at øge antallet af offentlige ansatte. Mens landet det seneste år har fået 1,7 millioner flere arbejdsløse, er antallet af funktionærer steget med 109.300 til en ny rekord på i alt 3.051.100, hvilket vil sige, at 19,38 procent af arbejdsstyrken (eller næsten én ud af fem) er ansat hos det offentlige. Måske er det INEM, der har haft brug for så mange flere nye medarbejdere for at klare presset.
Andalusien er den region, der har ansat flere funktionærer. Her har man det seneste år ansat 48.000 (over det dobbelte af både Madrid og Barcelona), hvoraf de 21.600 er ansat de seneste tre måneder.
Regeringen har desuden besluttet at hæve minimumspensionerne, og fagforeningerne har bedt om en generel lønstigning på gennemsnitligt to procent, hvilket kan synes en lidt mærkelig timing, da vi lige nu ikke har in- men deflation.
Regeringens nøgleord er solidaritet. Så langt så godt. Men når det gælder arbejdsgiverne, der skal skabe de virkelige og produktive – og ikke de fiktive – arbejdsplader, er solidariteten sværere at få øje på. Arbejdsgiverne kalder da også sammen med konservative PP og nationalbanken stadig på andre og mere langsigtede løsninger.

Ikke flere at tage fra?
80 procent af Spaniens økonomi kommer fra små og mellemstore virksomheder (PYMES), men alene det seneste år har 300.000 måttet lukke.
De små og mellemstore firmaer samt store virksomheder, arbejdsgiverorganisationen (CEOE) og nationalbanken har længe opfordret til ændringer i reglerne omkring ansættelseskontrakter. Det er som bekendt svært at afskedige en medarbejdere, uden at skulle betale godtgørelse baseret på de år, vedkommende har været ansat. Det er betryggende for de ansatte, der lykkes at få den slags kontrakt, men det betyder selvfølgelig, at arbejdsgiverne har svært ved at tilpasse sig et eventuelt svingende behov for arbejdskraft. De er tilbageholdne med at tilbyde fastansættelser og tyr i stedet til korte kontrakter på maksimalt seks måneders varighed.
Det er svært at se, at lovgivningen skulle beskytte medarbejderne, da den slags kontrakter ikke blot skaber utrygge medarbejdere, men også usikkerhed og for hurtig udskiftning i virksomhederne.
Selv under den tidligere konservative regering bad arbejdsgiverne stort set forgæves om ændringer i lovgivningen, og at forvente ændringer under den socialistiske regering er ikke realistisk. Fagforeningerne har stadig stor magt, og skulle regeringen lytte til arbejdsgiverne, ville resultatet være ganske forudsigeligt.
Arbejdsminister Celestino Corbacho har da også afvist yderligere snak om sagen, og forhandlingerne er taget af bordet.
Robin tog fra kong Richard I og adelen, og gav til de fattige. Det er en smuk historie, men uanset hvor solidarisk man måtte være, er det kun et spørgsmål om tid, før der ikke er mere at tage af. Hvorvidt Robin Hood virkelig eksisterede eller om han blot er en legende, ved man ikke, men vi ved, at José Luis Zapatero gør, men ikke om statsministeren i historiens vise bakspejl vil fremstå som en virkelighedens Robin Hood.
Arbejdsgiverne og Banco de España mener det ikke. De mener i stedet, at højere skatter vil øge mistilliden til landets økonomi, mindske forbrug, investeringer og opsparinger og dermed skabe endnu større arbejdsløshed.


Arbejdsmarkedsloven
Arbejdsmarkedsloven dikterer, at en virksomhed, som ønsker at afskedige en medarbejder, skal kompensere med mellem 30 og 45 dages løn for hvert år, vedkommende har været ansat, beregnet ud fra det aktuelle lønniveau.
Arbejdsgiverne og Banco de España har, forgæves, opfordret til, at dette ændres til 20 dage for hvert års ansættelse og maksimum et års kompensation.
Ansatte på korttidskontrakter (maksimum seks måneder) har kun ret til otte dages erstatning. Dette vil arbejdsgiverne øge, så forskellene mellem de to ansættelsesforhold udlignes.

Rækker den højere kapitalvindingsskat?
Kapitalvindingsskatten ligger i øjeblikket på 18 procent. For at dække udgifterne til øget arbejdsløshedsunderstøttelse og højere mindstepensioner, øges denne procentsats. "En smule," uddybede statsministeren under en ellers langvarig debat, som fandt sted i september i kongressen.
Den formodes at blive øget til op til 21 procent.
Det konservative oppositionsparti mener ikke, at regnskabet vil gå op. Álvaro Nadal, kongresmedlem for PP, mener, at den højere kapitalvindingsskat kun vil bidrage med knap én milliard euro, annulleringen af rabatten på 400 euro med seks milliarder, mens de øgede udgifter løber op i 15 milliarder. "Hvem skal betale de øvrige otte milliarder," spurgte han. Svaret lader vente på sig.


Citater:
"For at få landets økonomi til at vokse, er der behov for konkurrencedygtige virksomheder," José María Lacasa, generalsekretær for CEOE, i El Economísta.

"Det er ikke fagforeningerne eller statsministeren men virksomhederne, der skaber arbejdspladser," Gerardo Díaz Ferrán, formand for CEOE og ejer af luftfartselskabet Air Comet, i El Mundo.

"Regeringens ambition er at gøre dette til et innovativt, kreativt og foretagsomt land, men samtidig opretholde velfærdsstaten. Det hele drejer sig om at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og mere innovative," José Luis Zapatero i The New York Times.

"Det har Zapatero sagt, siden før han blev statsminister, men de sidste fem år har vi lagt mursten, vi har ikke opfundet iPods," José Antonio Herce, økonomisk analytiker, til Financial Time.

"Højere skatter kan ikke fylde det sorte hul, som denne regering har skabt. I stedet bør vi mindske statens udgifter," Mariano Rajoy, formand for PP, i El Mundo.

"Hvis regeringen ville gøre præcis det modsatte af det, den hidtil har gjort, ville vi alle få det meget bedre," Rosa Díez, formand for UPyD, i ABC.

"Det er ynkeligt, at vi bliver kritiseret for at give 420 euro til arbejdsløse, der har overskredet toårsgrænsen. Jeg er sikker på, at disse kritikere aldrig vil mangle 420 euro," José Luis Zapatero i El País.

"Han er en rollemodel i sin måde at takle landets økonomi," Manuel Chaves, vicestatsminister med ansvar for regionerne og tidligere boss for Junta de Andalucía, om statsministeren i El País.


Tørre tal
· 1,5 procent (af bruttonationalproduktet)
Er det maksimale, skattetrykket vil vokse med i 2010, lover statsministeren. Mere information lader vente på sig.
· 15.000.000.000
Ifølge PP er 1,5 procent lig med, at der skal findes 15 milliarder mere.
· 400
Lønmodtagere og selvstændige mister fra næste år 400 euro i "skatterabat". For staten betyder det seks milliarder euro.
· 8.600.000.000
Regeringen forsikrer, at statens udgifter næste år vil være på 8,6 milliarder euro mindre end i år.
· 25.000.000.000
Regeringen har allerede brugt 25 milliarder euro på at afhjælpe krisen. Plus otte milliarder brugt på ekstra offentlige arbejder for at skabe arbejdspladser i byggesektoren.
· 3.051.100
Så mange er nu ansat ved det offentlige. Det er 19,38 procent (eller næsten én ud af fem) af den samlede arbejdsstyrke.


Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa