Er du i balance?

Hvorfor er det vigtigt at have en god balance i kroppen? Selvfølgelig først og fremmest for ikke at risikere at falde. Dernæst for at undgå at slide uhensigtsmæssigt og forkert på din krop. Det er derfor meget vigtigt at have en god og velfungerende balanceevne.
Balancen er i sin betydning det samme som ligevægt. I fysisk forstand handler det om at balancere og holde kroppen i ligevægt i forhold til udefra kommende påvirkninger. Tyngdekraften spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Balanceevnen er nemlig en funktion, der bygger på samspil mellem sanserne og integration af de informationer, de forskellige sanser leverer til central-nervesystemet.

Balance og stabilitet
Når det handler om balance, handler det også om stabilitet – de to ting er uadskillelige. For at skabe stabilitet, må musklerne arbejde sammen for at stabilisere omkring leddene på alle sider – balancen er resultatet. Balance og stabilitet foregår ved en avanceret kommunikation imellem musklerne. Det styres alt sammen via nervesystemet og hjernen, som er kommandocentralen. Sanserne, synssansen, høresansen, lugtesansen og følesansen sender signaler ind til centralen, som derefter sender kommandoer ud til musklerne, omkring hvordan de skal arbejde for at kontrollere balancen i en given situation. Balance og stabilitet skal trænes både statisk og dynamisk, da hverdagens bevægelser består af begge dele.
De fire forskellige sanser, der styrer vores balanceevne:
1. Den kinestetiske sans. Beliggende i led, muskler og sener. Giver informationer om leddets stilling, spændingstilstand samt om bevægelse i muskler og led.
2. Den taktile sans, også kaldet føle- og berøringssans. Disse sanseorganer ligger i huden og særlig tæt i huden under fødderne. De giver besked til centralnervesystemet om, hvilke dele af foden, man har vægtbæring på.
3. Den vestibulære sans, som også kaldes buegangssansen. Er beliggende i det indre øre. Sanseorganet giver informationer om, hvordan kroppen vender i rummet, hvor hurtigt den bevæger sig og i hvilken retning.
4. Synssansen. Også synet informerer om kroppens stilling, og de indtryk, man får gennem øjet, underbygger og forstærker de informationer, man får fra de øvrige sanser.
Når man kommer ud af balance, vil impulserne fra disse sanseorganer øges. Impulserne bearbejdes i det centrale nervesystem, hvorefter de relevante muskler foretager lige præcis den justering, der er nødvendig for at genvinde balancen.

Disse sanser kan optrænes
Din balanceevne afhænger af de fire nævnte sanser, og samspillet mellem disse. Svækkes eller udelukkes en eller flere af disse sanser f.eks. på grund af en skade eller længerevarende sygdom, står man ofte tilbage med en reduceret balanceevne. Dette vil stille øgede krav til de resterende sanser. Prøv at stå på ét ben og holde balancen, og så bagefter det samme nu blot med lukkede øjne. Nu skal du pludselig koncentrere dig meget mere for at holde balancen og om, hvad der mærkes i underbenets muskler og i foden. Det stiller øgede krav til både den kinestetiske og den taktile sans. Den kinestetiske sans er den af de fire sanser, du med størst udbytte kan træne. Sansecellerne befinder sig i muskler, sener, ledkapsler og ledbånd, og de sender impulser til nervesystemet, når de mærker en ændring, eksempelvis når et ledbånd bliver strakt. Hvis leddet er skadet, mangler nervesystemet de informationer, ledbåndene normalt ville have sendt og det betyder, at nervesystemet nu ikke bliver advaret, hvis leddet nærmer sig sin yderstilling, og derved bliver der stor risiko for et nyt traume. Her kan specifik balance og styrketræning have en gavnlig effekt, og ved ihærdig træning kan musklerne nogle gange blive substitutter for ødelagte ledbånd.

Balancen skal trænes
Balancen kan forbedres ved træning, og hvis man har en god balance reduceres risikoen for fald og faldskader. Således kan man ved balancetræning forebygge fald hos ældre og dermed undgå en del knoglebrud, og hos yngre kan man nedsætte risikoen for både ankel- og knæforstuvninger. En god balance er vejen frem, og der er masser af gevinster at hente ved at træne din balance. Først og fremmest giver det en større stabilitet og mulighed for gode og hensigtsmæssige bevægelser, som nedsætter risikoen for skader og overbelastninger. Dine bevægelser bliver også langt mere graciøse og velkoordinerede. Når du træner balancen, tuner du dit nervesystem, og bevægelserne optimeres – de gøres mere effektive. Balancetræning er også vejen mod den gode holdning. Balancetræning tvinger kroppens svage muskler til at arbejde med – og det i sig selv hjælper kroppen på vej til at blive rettet op, og skaber større balance imellem musklerne indbyrdes. Hvis du har en dårlig holdning, er nogle muskler for korte og andre for lange – det kan balancetræningen hjælpe til med at rette op på. Balancetræning vækker altså de muskler, som har været i dvale.

Du kan træne din balance mange steder
Stranden og skoven er geniale steder at træne din balance. Underlaget er ujævnt og hele tiden uforudsigeligt. Det er tilmed sjovt at træne på stranden eller i skoven – der opstår et moment af sjov og leg.
Du kan altid finde et sted, hvor man kan stå på tå, stå på et ben eller lave nogle vægtoverføringer. Det behøver ikke at være mere end 20 sekunder – eller hvis situationen er til det – så nogle minutter.
Eneste problem for nogle kunne være blufærdighedsaspektet ved at stå på et ben i køen i Lidl. Men her må man sige til sig selv: Hvis kinesere kan lave langsomme og sjælfulde Tai-chi øvelser midt på fortovet, kan vi vel også lave et par balanceøvelser blandt andre mennesker uden at få mærkelige blikke i nakken. Så det er bare at komme i gang med at træne.

Jeg laver fys-yo-lates på stranden hver torsdag i september måned kl.09.30-11.00, så her er der god mulighed for at træne din balance og samtidig lære mange gode balanceøvelser.

Måndens yogaøvelse
Hjulet: (krævende)

Sådan gør du: Lig på ryggen med fødderne i hoftebredde så tæt på enden som muligt. Placer hænderne over skuldrene med fingerspidserne pegende ind mod skuldrene. I en indånding løfter du hofte og mave. Stræk armene ud, og forsøg at samle skulderbladene på ryggen. Stræk benene lidt ud. Bagoverbøjningen er i det øverste af ryggen og ikke i lænden. Slap af i nakken og bliv stående, så længe det er behageligt. Kom roligt ned igen i en udånding.
Effekt: Strækker og toner mavemuskler, arme, ben og ryg. Smidiggør ryggen. Åbner bryst og lunger. Retter ryggens holdning ud. Strækker de indre organer og hjælper dermed udrensningen. Bagoverbøjninger giver generelt mere energi og udadvendthed.