Lige for enden af gaden fra hostalet ligger borgen, som er opkaldt efter Guzman el Bueno. Den blev bygget i 900 tallet men er for nyligt blevet restaureret, så den kan besøges af turister. Her kan man gå rundt oppe på brystværnet og kigge ud over strædet og se, om der kommer fjender. Udsigten over strædet er formidabel heroppefra, og især lægger man mærke til et højt bjerg ovre i Marokko. Det er Jebel Musa, der med sine 842 m. i Antikken blev betragtet som den ene af Herkules´søjler, der bevogtede Middelhavet. Den anden søjle er som bekendt Gibraltarklippen. Her ved disse søjler forlod man den kendte verden og vovede sig ud i det store ukendte Atlanterhav. Uha, uha..
Tarifa er i dag måske mest kendt for sine meget fine, hvide strande, som jo ikke kun besøges af surfere men også af almindelige soldyrkere og strandliggere. Derfor har byen fået bygget en del turistlejligheder i den vestlige ende, og den lever i dag hovedsagelig af turisme, selv om der også finder en del fiskeri sted. Og det går stærkt i Tarifa. Den taxachauffør vi kørte med fortalte, at 2014 havde været et forrygende godt år – de havde aldrig haft så mange turister og så travlt. Så her ser krisen i hvert fald ud til være ovre.
Vi ankom til Tarifa til fods, og nu skal der kort berettes om vores 40 km. lange vandretur langs med Gibraltarstrædet – en vandretur vi aldrig glemmer, og som ikke kan anbefales nok. Til turen havde jeg allieret mig med min gamle studiekammerat Bent, som var kommet ned fra Brussel.
Man skal bruge to dage til vandreturen: Pelayo – Tarifa (18 km) og Tarifa – Bolonia (22 km). Turen starter i den lille landsby Pelayo, der ligger ved hovedvej N 340 små 10 km. sydvest for Algeciras. Dertil kører man i sin bil og sætter den på P pladsen foran Restaurante Las Piedras. Nu krydser man vejen iført sit vandreudstyr (vandrestøvler, stave og rygsæk). I rygsækken har man pakket madpakke, masser af vand, toiletgrej, lidt skiftetøj, vindjakke, hat, solcreme og nattøj, max 5-6 kg. Fra Pelayo til Tarifa går det for det meste lige ud, så det er ikke nogen anstrengende tur, men lidt op og ned skal man alligevel regne med. Vi var 6 timer om turen, så sæt hele dagen af. Vi skal vandre 8 km. inden vi når ned til havet, så det første stykke går inde i landet.
Gå til højre så snart du har krydset hovedvejen og gå parallet med vejen indtil du passerer et skilt med Sendero Cerro del Tambor, 5,5km. Fortsæt ad en grusvej til et skilt med Parque Natural dukker op. Følg grusvejen idet den drejer skarpt til venstre. Nu går vejen nedad forbi en gård med to palmetræer. Vejen drejer nu til højre og går ned imod et vejkryds. Her ser du et skilt som peger imod Tarifa, og nu følger man blot den angivne sti, som går i bunden af en lille dal. Nu kan man se havet og i klart vejr også Marokko. Når man når havet, fortsætter man til højre (i vestlig retning) ad en fin sti. Inden længe kommer man til den lille flække Guadalmesí, som har et fint gammelt vagttårn. Gå forbi vagttårnet og fortsæt mod vest ad en superfin sti. På et tidspunkt skal man forlade den brede sti, idet den drejer op i landet. Sørg for at følge de grønne VP markeringer væk fra den brede sti, for hvis man kommer for langt mod højre (op i landet) kommer man ind i militært område. VP stien går lidt op og ned, fordi der er små flodlejer og klitter, men der er ingen ben i at finde vej, for man ved jo, at man bare skal mod vest og langs med havet. Inden længe dukker Tarifas fyrtårn op og det er et flot syn. I det hele taget er det en fabelagtig vandretur sådan at gå langs med strædet og skue over til Afrika. Vi var meget betagede og synes, at det er en tur, man ikke bør snyde sig selv for.
Ved 16.00 tiden ankom vi til Tarifa og kunne ikke hurtigt nok få ganerne vædet med kolde drikke og et par tapas. Madpakkerne havde vi for længst brændt af, og det var herligt at slå sig ned midt i folkelivet og lade sig beværte. Om aftenen spiste vi italiensk på La Piccola Tentazione, men Tarifa har så mange restauranter, at det halve kunne være nok.
Guest House Benali serverer ikke morgenmad, men næste morgen var vi heldige at finde en lille lokal churros bar, så for en gang skyld åd vi churros til den store guldmedalje til morgenmad. Vi havde besluttet at vandre helt til Bolonia, 22 km. vest for Tarifa, så vi fik hele strædet at se, så vi måtte videre mod vest langs med havnefronten. Inden længe kom vi til tangen, der gå ud til Isla de Las Palomas. Lige før tangen drejer man til højre og går ned på stranden. Man skal ikke, som vi gjorde, lade sig friste af den fine paseo, der går langs med stranden, og hvor alle motionisterne befinder sig. Det endte nemlig i snavs, da paseoen endte og vi ikke kunne komme ned til havet pga. et fredet fugle reservat mellem stien og stranden.
Så, bliv på stranden og find de steder, hvor sandet er hårdt – det er lettest. På et tidspunkt passerer man forbi Hotel Dos Mares, som ser attraktivt ud. Men vi går videre indtil stranden bliver for smal at gå på. Vi må op på kanten at gå, og pludseligt står vi inde i haven til Hotel Hurricane. Flinke folk her anbefaler, at vi vandrer langs med hovedvejen indtil Valdevaqueros, fordi der ikke mere er nogen ordentlig sti. Det gør vi så og må tage ca. 2 km. langs med N 340. Men det går fint, for man kan gå indenfor vejværnet. Vi drejer ned til Valdevaqueros, hvor der står et skilt, og til vores store glæde ser vi, at der er en surferrestaurant, der serverer lækker frokost. Hurra – vi havde kun en beskeden madpakke med.
Og nu går det videre ned til stranden, hen forbi den store klit og Punta Paloma. Efter Punta Paloma skal man blot følge vandrestien, som af og til må en tur op i klitterne fordi stranden ikke kan bevandres, men der er ingen ben i det, og efter 22 km. ankommer vi til Bolonia. Vi er godt trætte, men synes at det var anstrengelserne værd.
Man kan nu enten overnatte i Bolonia, som har flere hostaler (se www.booking.com), sådan at man næste dag kan bese resterne af den fine romerske by Baelo Claudia, som ligger her. Man kan også bestille en taxa på 620 654 334 og blive kørt af José hen til Meson de Sancho, der ligger 4 km. fra, hvor vores bil holder. Vi gjorde det sidste, for vi var for trætte til at køre helt hjem. Meson de Sancho er et fint og herligt hotel med god mad, så vi nød at slappe af i behagelige omgivelser efter en flot vandretur. Et enkeltværelse koster 60€ og taxaen fra Bolonia til hotellet koster ca. 40€. Se www.mesondesancho.com.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001