Ingen ved helt, hvornår eller hvordan den
første vin blev til. Eller hvem der drak den.
Men vi ved, at vin har været med i hele menneskehedens kulturhistorie.
Vinens vugge stod et eller andet sted østpå. I Kaukasus eller Mesopotamien. Vinen fulgte civilisationen og folkevandringerne herfra. Over Ægypten, Fønikien, Grækenland og Italien. Romerne gjorde hurtigt vin til en del af deres dagligdag, og den fulgte dem i det Storromerske Rige, der i den mest blomstrende periode gik op til Rhinen og Mosel. Nogle mener, at vinens historie begynder omkring det Kaspiske Hav i Mesopotamien omkring år 6000 f.v.t. Egypterne tog skikken til sig omkring år 2700 – 2500 f.v.t. – men man har dog også arkæologiske fund af maste druer i Ægypten fra år 6500 f.v.t.
Kemiske undersøgelser af en gammel persisk krukke tyder på, at vindyrkning fandt sted for 5500 år siden. Krukken blev fundet under udgravninger i Zagro-bjergene i det vestlige Iran og stammer fra den sumeriske Uruk-civilisation. Det er et samfund fra tiden før bronzealderen, som handlede med kobber og værdifulde stene i Afghanistan og dele af Iran.
I bunden og langs et område af væggen på indersiden har krukken en plet, som tyder på, at der har været lagret væske i den. Pletten indeholdt garvesyre og vinsyre. Krukken har også en lille åbning direkte oven for pletten – noget som var almindeligt anvendt for at forhindre, at den skulle revne ved eftergæring. I nærheden af krukken blev der også fundet drikkebægre og et stort lerfad, som kan have været anvendt til at opbevare druer. Israelske forskere har fundet forkullede vinranker og druesten, som er dateret til cirka år 3500 før Kristus. Nærmere undersøgelser af dette fund viser, at der blev dyrket druer på samme tid som krukken stammer fra.
Vender vi vores vin-interesserede blikke mod Europa, siger de historiske fund, at grækerne var blandt de første til at lave vin. Ca. år 4500 f.v.t. producerede de vin. Det er blandt andet fundet af vinkrukken ’amfora’, der bevidner dette.
Andre arkæologiske fund over hele Grækenland er de eneste kilder, der kan være til nogen hjælp, hvis man vil finde græsk vins fødselsdato. De viser, at vin har spillet en vigtig rolle for græsk kultur i over 4000 år. Det ser ud til, at de gamle grækere var ganske bevidste om vinens næringsværdi, og at de betragtede den som en uundværlig del af deres daglige føde. Vin spillede også en vigtig rolle til intellektuelle, underholdende sammenkomster, de såkaldte “symposia“, hvor grækerne plejede at samles for at spise og diskutere filosofiske emner, samtidig med at de drak vin. Interessant nok var de gamle grækere klar over betydningen af det lokale økosystem, og hvordan det kunne få indflydelse på vinens karakter.
Efter Romerrigets fald kom en periode på næsten tusinde år, hvor vin var noget, man lavede lokalt og drak lokalt. Og helst så hurtigt som muligt, for på få måneder var vinen stikkende og syrerig. Man var nødt til at tilsætte honning og krydderier for at kunne drikke den. Vin blev brugt som medicin. Og i kirken. Og af almindelige mennesker til at glemme livet på jorden.
I løbet af 1600- og 1700-tallet blev tætte træfade, glasflasker og korkpropper opfundet. Her skabtes rammerne for det, som kom til at danne grundlag for, at vin blev en nydelse og en interesse. Men stadig kun forbeholdt adelen og det bedre borgerskab.
Vi skal helt frem til 1870’erne før Louis Pasteur forklarede luftens indflydelse på vinens eddikesyrebakterier. Først nu blev det muligt at lagre og udvikle vin sikkert. Men det var stadig den almindelige antagelse, at vinbonden kun var en ydmyg tjener mellem Vor Herre og mystikken nede på jorden. Vinbonden betragtede det som lidt af et under, at man kunne omdanne druer til vin. Nogle gange gik det godt, andre gange skidt. Sådan var det bare. Det havde man vænnet sig til. Det havde forbrugerne også. En sukkerknald kunne hjælpe på meget.
Gennem de sidste tre årtier er der sket større ændringer på marken og i vinkældrene end i de foregående mange tusinde år. Vinen, der tilbydes i dag, er meget anderledes end den vi fik for 30 år siden. Væk er mystikken. I dag kan man forklare alt, og high-tech udstyr står klar til at opfylde kundernes ønsker.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001