Algeciras har længe været den største afskibningshavn i Middelhavet med 107 millioner tons gods afskibet i 2020. Havnen har nu fået konkurrence fra den marokkanske havn Tanger Med med afskibninger på 80 millioner tons i 2020. Tanger har allerede overgået de største spanske transporthavne med 5,7 millioner containere årligt sammenlignet med 5,4 millioner i Valencia og 5, 1 million i Algeciras. I 2021 blev Tangier Med II indviet med plads til yderligere 6 millioner containere, hvilket gør Tangier Med til Middelhavets største transporthavn. Investeringen på 8,1 milliarder euro har allerede betalt sig. Havnemyndighederne i Tánger hævder, at på trods af coronapandemien steg containertransporten der med 20% det sidste år. Algeciras havn er et af Spaniens største industriområder. Havnen genererer omkring 1135,79 millioner euro og har mere end 28.100 ansatte, hvilket betyder 7,72% af provinsens beskæftigelse (2017). Algeciras og Tanger er begge strategiske punkter for verdensomspændende skibsfart, og mange multinationale søtransportvirksomheder har terminaler i begge havne. På Lloyds 2020-liste over de 100 vigtigste havne i verden ligger Tánger på en 35. plads, kun tre pladser efter Algeciras (ellers er 7 af de 10 største havne kinesiske).
(Kilde: El País og Cerbán)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001