Den så traditionsrige påske bliver meget anderledes i år. Grundet pandemien bliver der ingen påskeoptog. Det kommer særligt til at mærkes i Málaga, som har nogle af landets største og flotteste optog. Hverken kirken eller kommunen ønsker dog, at påsken 2021 skal gå i glemmebogen. Derfor har man netop præsenteret årets plakat for påskeugen. Den er tegnet af den lokale kunstner Andrés Mérida, som har haft til hensigt at forny og tilføje lidt positivitet i de ellers lidt dystre plakater for påskeugen. Det ses i valget af farven blå, præcis som der, for første gang nogensinde, er blevet plads til den velduftende Biznaga-blomst.
Som alternativ til de store påskeoptog planlægger kirken at udstille de store processioner i selve kirkerne. Den vej rundt vil publikum kunne komme helt tæt på processionerne samtidig med, at man let kan kontrollere og begrænse mængden af besøgende.
(Kilde: Diario Sur)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001