Selvkørende bus i Málaga

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Málaga er blevet den første by i Europa med en selvkørende bus. I en testperiode på en måned vil bussen cirkulere i provinshovedstadens gader. Under præmieren demonstrerede buschaufføren, Antonio Padilla, som har over 25 års erfaring fra branchen, hvordan bussen navigerer i trafikken uden at han hverken behøver røre rat, bremse eller gear. “Jeg nyder virkelig oplevelsen. Her er alle muligheder for samarbejde i fremtiden,” udtalte Antonio Padilla i et lyskryds, hvor bussen standsede af sig selv ved rødt lys. 

Bussen er 100 procent elektrisk. På strækningen til og fra Málagas krydstogtterminal kører bussen af sig selv. På en bestemt strækning ved Paseo del Parque køres den manuelt grundet biltrafikken, mens den på strækningen Paseo de los Curas køres semi-manuelt.

Den næste måned vil bussen cirkulere tirsdag til lørdag kl. 10-14 og er åben for offentligheden, hvis man ønsker at prøve en tur. Det kræver blot man reserverer plads på:

www.emtmalaga.es eller www.automost.avanzagrupo.com eller i teltet på Plaza de la Marina.

(Kilde: Diario SUR)

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa