På den anden side... Forstår vi nogensinde vigtigheden af EU?

Jeg kan ikke svare detaljeret på de sidste spørgsmål. Til gengæld kan jeg argumentere for, hvorfor vi skal være dybt taknemmelige for, vi har Den Europæiske Union og Den Europæiske Centralbank – uden det bliver nødvendigt at gå i detaljer. Vi ser det lige nu – præcis som for ti år siden, da det var finanskrisen vi sloges med. Havde det ikke været for EU, havde netop den krise slået benene fuldstændig væk under os. Jeg tror desværre bare ikke, det nogensinde er gået op for den brede befolkning. 

Vi hverken kan eller skal forsøge at forestille os konsekvenserne af en bankkonkurs. Og slet ikke af konsekvenserne, hvis flere banker i samme land bukker under. Private ville miste deres opsparing, investeringer, lån og kreditter. Det samme ville ske for landets virksomheder, og alt ville flyde ud i et økonomisk kaos og fattigdom. Da det er en menneskealder siden det skete i USA i 30’erne, er det mere aktuelt at opsøge en argentiner for at høre hvor umenneskeligt det er, når bankerne krakker. Det skete nemlig i Argentina i 2001. Det samme kunne være sket i Europa. ”Jamen, så griber staten da bare ind,” siger den hurtige, mens den mere eftertænksomme vil konstatere, at det ikke er muligt i mindre velstillede lande som Spanien. Og slet ikke, hvis det er storbanker og halvdelen af landets sparekasser, der læner sig op ad en bankerot – præcis som det var tilfældet.

EU og Den Europæiske Centralbank reddede for ti år siden ikke kun Spanien men hele Europa – for den var gal overalt. Via en massivt forøgelse af pengemængden holdt centralbanken hånden under bankerne og sparekasserne, så de kunne fusionere, omstrukturere, rydde op i aktiverne og, i nogle tilfælde, blive børsnoteret. Det var et mesterstykke uden siddestykke – både af EU og de nationale regeringer. 

Mange borgere kan stadig ikke se, hvorfor man brugte offentlige midler på at redde private banker. Det er heller ikke retfærdigt, men det havde været helt uretfærdigt og ulideligt for alle, hvis de europæiske banker var gået ned. 

Så tak EU. Det samme siger jeg nu, hvor den er gal igen – helt gal, desværre. Uden EU og Centralbankens massive hjælpepakker får Coronakrisens gigantiske blodsår aldrig mulighed for at hele. Det er en uvurderlig stor hjælp, når EU fra næste år samlet sender 750.000 millioner euro ud til de 27 medlemslande for hurtigt at få gang i genopbygningen af hvert enkelt EU-land. Tilsvarende uvurderligt er det, når Den Europæiske Centralbank igen spænder et sikkerhedsnet ud under bankerne, for ikke at forværre de økonomiske problemer. Og når EU udskriver store checks, så alle regeringer kan betale a-kasse til de fire millioner spaniere, og millionvis af andre europæere, som midlertidigt har mistet deres job grundet Covid-19 krisen. Det er uvurderligt, for følgerne uden et stærkt EU ville være uoverskuelige – ikke kun for Spanien. Trods uenighed i EU, og forhandlinger der trækker i langdrag, er der trods alt en bred forståelse for vigtigheden i at løfte i flok. Tiden og resultaterne viser, det kommer alle til gode. Når den tyske bilindustri har haft gyldne årtier skyldes det i høj grad, at dele af sydens folk i dag har råd til at købe en Volkswagen eller en BMW, hvor man tidligere måtte tage til takke med en brugt Seat eller Fiat. Tilsvarende er det også kun de færreste, der i dag stiller gløderne fra pejsen ind under sofabordet på en tallerken, for at få lidt fodvarme. Aircondition og andre hårde hvide varer er nemlig de sidste par årtier væltet ind i sydeuropæiske hjem – til stor glæde for den tyske hårde hvidevare industri. Og når der i de københavnske gader i dag tales mere spansk, fransk og italiensk end nogensinde, er det fordi flere sydeuropæerne med årene har fået råd til at rejse nordpå – til glæde for den danske turisme. Sådan var det ikke tidligere – og vi kunne vi blive ved. Europa har vist, at én plus én kan give tre når man tænker som en enhed – og være taknemmelige for. Det gælder ikke kun, når vi snakker økonomi og vækst. Det gælder i højeste grad den personlige frihed og uforglemmelige oplevelser. Det kribler i mig, hver gang jeg ser grupper af unge udenlandske studerende i Málagas gader. Det er Erasmus studerende, der er ude på deres livs rejse. En oplevelse jeg selv fik i Madrid i midten af 90’erne. I dag har millioner af unge taget studieår på tværs af landegrænserne. Det har åbnet nye døre og givet oplevelse for livet – takket være EU. Den slags muligheder fandtes knap for tidligere generationer, og hvis de gjorde, var de kun tilgængelige for de mest velstående. 

Politikerne og alle omkring EU institutionerne kunne godt være lidt mere informative om deres gøren og laden – ingen tvivl om det. Men hver enkel borger er også velkommen til at stoppe op, tage en puster, og tænke på hvordan vores verden ville se ud uden Den Europæiske Union. Specielt lige nu hvor vi står foran vores værste krise siden anden verdenskrig. Vores EU og sammenhold er vigtigere end nogensinde. Englænderne forstår det ikke. Det håber jeg så sandelig, alle vi andre gør.