Det danske magasin i Spanien
Nytårshilsen fra Club Danés

Vores hjemmeside clubdanes.dk fungerer fint, og skulle man af vanvare komme til at skrive ”.com” i enden, eller din browser automatisk vælger denne, så bliver du omdirigeret til den korrekte adresse. Bemærk, at under Events er der en aktivitetskalender, og den forsøger vi at holde ajour, men der er mange ting i gang og endnu flere på vores plan.

I starten af december holdt vi vores månedlige bestyrelsesmøde, og en de vigtige ting at nævne herfra er den kommende årlige Generalforsamling, som vi har fastlagt til søndag den 16. marts 2025 kl. 11 i Café Danés. Arbejdet med at få regnskaber og budgetter klar, dagsorden på plads og annoncering i god tid, er gået i gang.

Den 24. november holdt vi juletræsfest for store og små. Der mødte 55 glade børn og deres forældre og venner op til en masse aktiviteter, – bagning af kager, juledekorationer, klip og klistre og meget mere. Og der var julegløgg med æbleskiver samt pølser og brød, og drikkevarer i baren. Der var optræden af Pop Academia Fama, Minibierne gik Luciaoptog og selvfølgelig kom julemanden også. Det blev en stor og dejlig dag, som satte julen i gang for os alle. Og den 30. november holdt vi julefrokost med levende musik. I begge de to seancer afholdt vi lotteri over de mange gaver, som sponsorer har skænket os. Navnene på alle sponsorer står stadig skrevet på hjerter klæbet op på bagtæppet af scenen på terrassen. Vi er alle sponsorer dybt taknemmelige, og det har vi naturligvis skrevet til dem.

De kommende måneder planlægger vi i øjeblikket med mange arrangementer, – skudt frit fra hoften, – Chief 1 + 3 andre, Én over/én under, Olsen (den skaldede kok), Peter Ålbæk Jensen, John Mogensen Jam, Joan Ørting. Så – hold øje med vores annonceringer på hjemmesiden og facebook.
Vi vil ønske jer alle et godt nytår. Og vi glæder os til at se jer igen i det kommende år.

På bestyrelsens vegne/Niels Chr.

Faste aktiviteter i Club Danés: 

  • Petanque – Deltag i sociale petanquespil, hvor både erfarne spillere og nybegyndere kan være med.
  • Skydning – Finpuds din præcision og deltag i vores sjove skydningsaktiviteter.
  • Bridge – Bliv en del af bridgeklubben og spil i godt selskab.
  • Whist – hver mandag og torsdag kl. 13 – kom og vær med! Her må gerne grines!
  • Pilates – Træn din krop med effektive pilates-sessioner, der er skånsomme for alle aldre og niveauer.
  • Og to gange om måneden inviterer vi også til Banko med spændende præmier på spil – en sjov aften, hvor alle kan være med! Suppleres altid med fællesspisning før vi spiller.
  • Og så arbejdes der stadig på, at få oprettet yoga-hold for flere niveauer.

Det sker hver uge i Club Danés:

Mandag:

10 – 11:30:       Pilates – Chair class

11.30 – 13:        Pilates – Stretch  

 14:30 – 19:       Bridge

Tirsdag:           

11 – 12:            Gymnastik drengene

Onsdag:           

10 – 12:            Petanque

10 – 11:30:       Pilates – level 1

11:30 – 13:       Pilates – Chair class

Torsdag:          

10 – 12:            Petanque

Fredag:            

10 – 11:30:       Pilates – Men on mats

Lørdag:            

11 – 13:            Skydeklubben Club Danés

13 – 15:            Skydeklubben af 1995

Specielt i januar:

Foredrag med Peter Aalbæk Jensen, filmproducent mmm.

Tirsdag 14/1:     18:       Fællesspisning

            19 – 22:            BANKO

Onsdag 15/1:  10:30 –    Madpakker til nødlidende i Mijas/Malaga – ”Ángeles Malagueños de la Noche

Tirsdag 28/1:    18 –      Fællesspisning

            19 – 22:            BANKO

Senere:

Lørdag 01/2:     16.00:   Matiné med ”Én over / Én under” – sang og musik trio

Lørdag 08/2:                 Olsen (”Den Skaldede Kok”)

Lørdag 28/3:                 John Mogensen Jam

SKYDEPROGRAM FORÅRET 2025

18. januar:        Nytårskur / sjovskydning

25. januar:        Øvelsesskydning

01. februar:       Registreret skydning

08. februar:       Øvelsesskydning

15. februar:       100 point skydning

22. februar:       Orientering om året der gik, plus regnskab

01. marts:         Fastelavnsskydning

08. marts:         Pokalskydning

15. marts:         Kønnenes kamp

22. marts:         Øvelsesskydning

29. marts:         Registreret skydning

05. april:           Påskeskydning med knas etc. og efterfølgende påskefrokost

12. april:           100 point skydning

19. april:           ?????????????????

26. april:           Afslutningsskydning med hygge

BADMINTON

Vi er en gruppe af internationale badmintonspillere der spiller i Poliodeportivo  Arroyo de la Miel Benalmadena.

Vi spiller mandage og torsdage fra kl. 11:00 til 12:30, med efterfølgende socialt samvær i cafeteriet.

Der spilles på et pænt niveau, da nogle spillere deltager i de spanske turneringer der arrangeres i nærområdet.

Har du lyst til at være med så kontakt venligst JENS GYLLING på tlf.686582300

Matiné med Én Over/Én Under i Club Danés 1. februar kl. 16.00.

Selvom Trioen Én Over/Én Under fejrede deres 40-års jubilæum med en sidste koncert i september 2024 på Metronomen i Frederiksberg, får vi nu alligevel mulighed for at møde dem hernede på kysten den 1. februar.  Efter 40 år med turnévirksomhed, tre albums, ti kabaretter og adskillige TV- og radiooptrædender, havde trioen Én Over/Én Under besluttet at tage afsked med deres publikum. – Men Gitte Naur, Peter Smith og Ole Rasmus Møller har indvilliget i at afholde en sidste koncert i Club Danés, Mijas, for også at tage afsked med de herboende landsmænd.

Koncerten vil byde på sange skrevet af kendte kunstnere som C.V. Jørgensen, Peter A.G., Erik Thygesen, Sebastian, Allan Mortensen og Peter Smith. 

Club Danés har valgt et Matine format, så publikum selv kan bestemme om de bare vil høre koncerten, lægge en frokost ind før koncerten eller slutte af med en portion af Hannahs berømte Butterchicken efter koncerten.

Pris for koncerten alene: € 25 (medlemmer får 25% rabat) Tilmelding på vores hjemmeside: clubdanes.dk

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.