Det danske magasin i Spanien
Nyt fra Club Danés – maj25

Den 16. marts afholdt vi vores årlige generalforsamling. Frans Wennich bød velkommen, og vi sang ”I Danmark er jeg født ” akkompagneret af Steen Witzel på basun, tak til Steen. I lighed med sidste år blev Niels Rune Solgaard-Nielsen valgt til dirigent, og han førte os sikkert gennem dagsordenen. Kim Madsen aflagde bestyrelsens beretning og omtalte herunder vores formål – ”at fremme det gensidige kendskab og venskab mellem bosiddende danskere og turister.” Kim omtalte vores mange aktiviteter, som alle kan findes på vores hjemmeside.  Kim sendte også en stor tak til Siff Frost for hendes arbejde som formand for bestyrelsen, men som nu har valgt at fratræde for at hellige sig sit firma, og der blev uddelt roser til Frans og Hannah for deres store arbejde med at drive køkken og bar, samt holde klubben ren og pæn. Regnskabet blev godkendt og budgettet blev godkendt. Der blev valgt/genvalgt bestyrelsesmedlemmer og valgt revisorer, Tom Rasmussen og Bent Jensenius Møller.  

Flotte koncerter

”John Mogensen Jam” orkesteret afholdt 2 koncerter i klubben, – fredag den 28. marts aften med sang og musik af John Mogensen, og søndag den 30. marts eftermiddag med sang og musik af Kim Larsen, Shu-bi-dua, CV Jørgensen, m.fl. Begge koncerter startede med dejlig grillmad. Disse arrangementer kom i stand ved megen god hjælp. Et bestyrelsesmedlem udlånte deres lejlighed og Helle Hollis sponsorerede en bil til orkesteret for de dage, de var her, tak til begge for deres bidrag til at få disse koncerter op at stå. Derudover arbejdede et antal frivillige med at hjælpe i køkken og bar og med alle de praktiske ting, der skal på plads og efterfølgende oprydning.

Nye tiltag?

Vi kom i kontakt med Chalotte Charnel, direktør og founder af Power Circle Academy, der sammen med en partner driver en spændende ”mindfulness”- udvikling -uddannelse (omtalt i marts og april nummeret af La Danesa).

Chalotte havde i øjeblikket en opgave for Roskilde Handelsskole, – finde projekter (business cases) til et antal studerende her i det spanske, som et led i deres uddannelse. Vi holdt et møde og Chalotte var begejstret for Club Danes som et projekt.

Det lød spændende at få en lille håndfuld studerende til at arbejde med vores klub som en case og se, hvad de kunne komme op med af gode idéer til vores videre udvikling. Vi lavede et oplæg til et projekt, som blev præsenteret for de unge den 3. april i et konferencelokale i Malaga, og 4 unge mennesker var vilde med denne opgave og blev tildelt dette projekt. Vi talte så efterfølgende sammen et par timer om vores udfordringer og dagen efter blev de kørt på besøg i Club Danes. Hannah lavede en fantastisk frokost til dem, og de så alle vores faciliteter og var meget begejstret.

Det boblede med idéer allerede på det tidspunkt, og i den efterfølgende uge arbejdede de unge med denne opgave. Vi har netop været i Malaga og fået præsenteret deres projekt og oplæg, og der er rigtig gode idéer imellem. Her er noget at arbejde videre med i bestyrelsen og vores arbejdsgrupper, og vi glæder os over de unges engagement.

På bestyrelsens vegne

Niels Chr.

Faste aktiviteter i Club Danés: 

  • Petanque – Deltag i sociale petanquespil, hvor både erfarne spillere og nybegyndere kan være med.
  • Skydning – Finpuds din præcision og deltag i vores sjove skydningsaktiviteter.
  • Bridge – Bliv en del af bridgeklubben og spil i godt selskab.
  • Whist – hver mandag og torsdag kl. 13 – kom og vær med! Her må gerne grines!
  • Pilates – Træn din krop med effektive pilates-sessioner, der er skånsomme for alle aldre og niveauer.
  • Og to gange om måneden inviterer vi også til Banko med spændende præmier på spil – en sjov aften, hvor alle kan være med! Suppleres altid med fællesspisning før vi spiller.
  • Og så arbejdes der stadig på, at få oprettet yoga-hold for flere niveauer.

BADMINTON

Vi er en gruppe af internationale badmintonspillere der spiller i Polio deportivo  Arroyo de la Miel Benalmadena.

Vi spiller mandage og torsdage fra kl. 11:00 til 12:30, med efterfølgende socialt samvær i cafeteriet.

Der spilles på et pænt niveau, da nogle spillere deltager i de spanske turneringer der arrangeres i nærområdet.

Har du lyst til at være med så kontakt venligst JENS GYLLING på tlf.686582300

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.