Det danske magasin i Spanien

Fra formanden: 

Jeg håber, at I alle har haft en dejlig sommer og er klar til en spændende efterårssæson hos os. 

Vi har glædet os meget til at kunne dele nogle fantastiske nyheder og kommende aktiviteter med jer.

Café Danes Åbner i Uge 35!
Det er med stor glæde, at vi kan annoncere åbningen af vores nye Café Danes, som slår dørene op fra uge 35. Her vil I kunne nyde et udvalg af lækre tapas, traditionelle smørrebrød, børneretter samt kolde og varme drikke i hyggelige omgivelser. 

Åbningstider: Mandag – Lørdag: 09:00 – 14:00 (.Og ekstra åbent ved arrangementer) 

Vi glæder os til at byde jer velkommen og håber, at I vil nyde de nye tiltag.

Efteråret kommer også til at byde på yoga hver tirsdag og torsdag. Vi holder fast i tirsdags foredrag, spændende musikarrangementer og meget mere. 

Vi har sat ekstra kræfter ind for at byde børnefamilier velkomne, alle digitale nomader der har brug for en arbejdsplads, men ikke mindst alle nationaliteter. 

Hold øje med vores kommende program på vores hjemmeside og Facebook-siden. 

Vi ser frem til en efterårssæson fyldt med aktivitet, hygge og vi håber at så mange som muligt vil melde sig ind for at støtte klubben og nye spændende arrangementer. 

Varme hilsner 
/ Siff

BADMINTON

En gruppe af badmintonspillere i alle nationaliteter, mødes hver mandag og torsdag i sportshallen Poliodeportivo i Arroyo de la Miel fra Kl.1100 til 1230, for at spille, med efterfølgende social hygge for dem der har lyst.

Vi ser gerne nye spillere blandt os, og selv om det er længe siden du har spillet og har lyst til at prøve igen, er du velkommen til at møde op og få en gratis prøvetime.

Du er altid velkommen til at ringe til Jens Gylling MOB: 686582300 for mere info.

SKYDEKLUB DANES

EFTERÅRSPROGRAM 2024

Skydeklub Danes åbner  efteårsprogrammet lørdag den 14 septemper kl. 1100, og der skydes hver lørdag efter programmet, der dog kan ændres hen ad vejen under hensynstagen til CLUB DANES andre arrangementer. Skydeklubben har sideløbne med skydning også en afdeling for dartspillere, og et bord med terninge hyggespil. På opfordring fra flere skytter vil klubben starte en afdeling for pistolskydning og der vil blive undervisning i håndtering af dette våben (alle våben både gevær og pistol er luft våben med 4,5 mm hagl).

Klubben har fornøjelse, at inviter alle på kysten, uanset nationalitet til en  GRATIS prøveskydning , dog er tilmelding striktlig nødvendig, da der kun kan deltage et begrænset antal skytter ad gangen, ( tilmelding kan kun foretages til Jens Gylling MOB: 686582300).

Bort set fra at vi skyder og spiller er det sociale liv, godt humør blandt os sat i højsædet.

Efter skydning er der altid mulighed for at deltage i fælles spisning, hvor man kan nyde RESTAURANT DANES- dejlige smørrebrød, eller overraskelser.

Vel mødt

Bestyrelsen

Skydninger i efteråret 2024

14 sept.  Velkomstskydning med lidt til ganen og overraskelser.

21 sept.  Øvelsesskydning.

28 sept.     Registreret skydning.

5   okt.     Pokalskydning.

12 okt.   Kønnenes kamp.

19 okt.   Hyggeskydning med præmier.

26 okt.   Planlagt skovtur, som dog ikke nødvendigvis skal lægges

               på denne dag samt søndag, men kan flyttes begge veje.

2  nov.    Morten ands skydning, 100 points  skydning.

9  nov.  Hekseskydning.

16 nov. Registreret skydning med præmier.

23 nov. Adventsskydning.

30 nov. Efterårsafslutningsskydning for de tilbageværende skytter, med          

              hygge både på banen og efter skydning 

7 dec.  Måske en opsamlingsskydning hvis der er  stemning for det, og at                 

             der er skytter på kysten.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.