Miraklerne skete for den kristne kirke i juletiden, da Jesus blev født. For Margrethekirken skete der et andet mirakel lige før jul.
Den 11. december bevilligede 3 fonde i alt 1.251.100,00 kroner til istandsættelse af kirken. De 3 fonde er: Tage og Ulrik Nørgaards Fond, Civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond i Danmark samt Fundación Reina Isabel de Dinamarca i Spanien.
Det er fantastisk og en stor tak for det.
Ud over penge til reparation af murværk, maling af kirken indvendig og udvendig samt den stærkt tiltrængte istandsættelse af træværket, er der bl.a. bevilliget penge til nye stole i salonen i stedet for de skrammede tunge sorte, der ikke er til at håndtere og til nye hårde hvidevarer der er helt tilbage fra kirken blev bygget.
Det betyder, at vi til kirkebygningens 25-års jubilæum i november 2026 kan byde gæsterne velkommen til en flot velholdt kirke.
Men det er ikke nok, at vi har en flot kirkebygning. Dagligdagen i kirken skal også fungere.
Vores kirke mangler hænder. Kirken mangler medlemmer, og der er for få medlemmer af menighedsrådet. Medlemskab koster 95 euro pr år.
Der er heldigvis en menighed. Der var ca. 200 kirkegængere til julegudstjenesterne, og vi har ca. 10 konfirmander om året.
Kirkens daglige ledelse er menighedsrådet og her er der brug for medlemmer. Der er valg den 16. marts. Der afholdes ca. 10 møder om året.
Margrethekirken hører administrativt under “Den Danske Kirke i Udlandet” i Kirkeministeriet.
I 10 år havde vi en fast præst, Iben Snell. Efter hun gik på pension, har vi haft udsendte pensionerede præster. I 2024 kom Hans Krab Koed, der er en god præst som er vikarpræst her og i Berlin. I januar kom en anden vikarpræst for 5 måneder, Torkild Bak og hans hustru Marian. Kirken skal stille bolig og bil til rådighed. Præsten modtager sin pension og en diæt fra Kirkeministeriet.
Ud over gudstjenesten om søndagen og til højtiderne er der mange andre aktiviteter og gøremål. Kirken er ud over et religiøst centrum også et socialt mødested, hvor man viser omsorg for hinanden. Man kan se de mange andre aktiviteter på hjemmesiden: www.margrethekirken.com
I dagligdagen er der brug for hjælp til de praktiske gøremål. Der er som hjemme hele tiden småting, der skal ordnes. Det behøver ikke være mange timer, men kom og giv en hånd med en gang imellem, når der fx er arrangementer, skal pyntes op til jul og lignende.
Der sendes hermed en opfordring til at støtte op – enten ved at melde sig ind eller blive en del af aktivitetsgruppen, der hjælper til ind imellem.
Kunne du have lyst og tid til at være med i et dejligt, positivt og givende fællesskab kan du kontakte kirken på: margrethekirken@margrethekirken.com
Margrethekirkens Venner
Ordinær og ekstraordinær generalforsamling
Søndag den 9.marts 2025 kl. 12.30 i Margrethekirken.
Dagsorden:
På valg er:Kurt Hansen og Mona Davidsen. Begge modtager genvalg
Ønsker et medlem, at fremsætte en kandidat til bestyrelsen, skal et sådant forslag fremsættes skriftligt for formanden, mindst 2 uger før afholdelsen af generalforsamlingen.
Ebbe Juul Hansen – modtager genvalg
8. Eventuelt.
For det tilfælde, at der ikke er et tilstrækkeligt antal medlemmer til stede til den ordinære generalforsamling Kl.12.30, indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling Kl. 13.00. samme sted og med samme dagsorden.
Efter generalforsamlingen vil Margrethekirkens Venner byde gamle og nye medlemmer, der har betalt kontingent, på tapas og vin.
HENVENDELSE OM YDERLIGERE INFORMATION, TILMELDING OG FREMSENDELSE AF FORSLAG KAN SKE TIL
ADVOKAT MONA DAVIDSEN:
advokat@monadavidsen.com
Tilmelding til Mona Davidsen eller i Margrethekirken skal ske senest den 21. februar 2025.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001