Det var lige ved og næsten for et par år siden – men nu bliver det måske en realitet.
Málagas lokale bank, Unicaja Banco, har officielt indledt forhandlinger om en fusion med Liberbank. Banken har sine rødder i det nordspanske og er resultatet af en omfattende sammenslutning af flere nordspanske banker og sparekasser i 2011. Unicaja Banco har klaret sig rigtigt godt, siden banken i 2017 gik på børsen og har i dag en solid position blandt landets ti største banker. En mulig kommende fusion vil naturligvis styrke bankens position yderlige. Generelt er tiden moden for fusioner i den finansielle verden, som en naturlig følge af Covid-19 krisen, det lave renteniveau og de begrænsede indtjeningsmuligheder. Således er fusionen mellem Spaniens tredje og fjerde største banker, Caixa Bank og Bankia, en realitet og der spekuleres meget i en mulig fusion mellem storbankerne BBVA og Banco Sabadell.
(Kilde: Dagbladet SUR)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001