Labyrintus Park og Laguna de Fuente Piedra

Labyrinter har været kendte siden oldtiden og den mest berømte lå på Kreta flere århundreder før Kristus. Hvad er ideen med en labyrint? Jo, det skal både være sjovt og udfordrende at gå igennem en labyrint, og det udfordrende består i, at man hver gang man kommer til en vejgaffel, skal vælge hvilken vej man skal tage for at komme igennem labyrinten. Er man kommet til en ”blind vej”, så må man tilbage og vælge om. Og sådan bliver det ved og ganske forvirrende er det. Men da vi besøgte Labyrintus Park var der liv og latter overalt, for hvem kan ikke lide en udfordring? Parken er smukt udformet og har tilmed 10 spørgsmål man skal besvare om spanske dyr undervejs. Og så er der tale om den eneste bioteknologiske labyrint i verden. Kun 6 km. fra labyrinten ligger den fine sø Laguna de Fuente Piedra, som er kendt for sin store population af flamingoer og mange andre fugle. Så på denne udflugt slår vi to sjove fluer med et smæk, så tag med på udflugt nord for Málaga.

Labyrinten ligger ved den lille landsby Mollina 67 km. nord for Malaga, og der er motorvej hele vejen. Man skriver bare Labyrintus Park i sin GPS og så finder den selv vej. Website: https://www.laberintuspark.com/  (på både spansk og engelsk). Parken er designet af Adrian Fischer, som er en af verdens mest berømte labyrint designere og den dækker 4 hektar. Den åbnede den 22.2. 2025 efter at have været undervejs i seks år. Det tager jo tid for hækkene at vokse op, og i dag står parken smuk og indbydende. Det koster 8 euro at komme ind, og de er godt givet ud.

Labyrinten har også et undervisningsaspekt – nemlig at undervise de besøgende i bioteknologi. Og da vi var de rene novicer på dette område, fandt vi denne undervisning interessant. Bioteknologi er mange ting, men her har man anskueliggjort, hvordan planter genererer elektricitet, når man rører ved dem. Man har udvalgt visse plantearter, der er særligt følsomme overfor human berøring, og man illustrerer den skabte energis tilstedeværelse på den måde, at energien er kraftig nok til at give liv til en lille højtaler, der tilsyneladende får planten til at tale. Det er sådan det omtales af guiden, men det er altså den genererede energi, der starter en lille talestrøm, der på forhånd er indspillet. Man taler altså ikke med planten og hører hvordan, den har det. Det ville ellers være sjovt. I det store tårn, som er labyrintens endemål, bliver den af berøring skabte energi illustreret ved at et smukt naturfoto bliver projiceret op på væggen.

Vi brugte en times tid på besøget og ledte som gale efter de 10 spørgsmål vi skulle besvare for at være med i en lodtrækning om 50 euro til brug i labyrintens lille souvenirbutik. Stor var vores sorg dog ikke, da vi ikke fandt alle ti, for vi blev enige om, at vi kunne leve foruden de udstillede varer. Men vi fandt stor sympati for de søde mennesker der drev parken, for de var meget villige til at tale om parkens fortræffeligheder, og vi fik tilmed lov til at se en ellers ikke offentlig del af parken, hvor de dyrker rækker af lavendler. Her holder man om sommeren ”lavendeldufts aftner” med musik og optræden. Så sidder man på stole, der er opsat mellem lavendelrækkerne og nyder duften, musikken og den lune aften. På parkens website: https://www.laberintuspark.com/  (på både spansk og engelsk) kan man se, hvornår disse aftner afholdes.

Laguna de Fuente Piedra

Således opmuntrede kører vi nu de 6 kilometer hen til den kendte sø Laguna de Fuente Piedra, som især er kendt for sin store bestand af flamingoer. Denne gang var søen propfuld med vand pga. den megen nedbør vi har fået i 2025 og det er noget, fuglene kan lide, og der var masser af dem at se på. Der er blevet bygget et fint besøgscenter lige udenfor den lille landsby Laguna de Fuente Piedra og der haster vi nu hen, for centeret lukker kl. 14, men åbner igen kl. 16. Vi når lige at suse igennem centeret, inden vi bliver gennet ud igen, for personalet skal jo hjem og spise og klokken er 14. Lidt slukørede sætter vi os til at spise vores madpakker på nogle store sten foran centeret. Vi har madpakker med, for ellers skal vi bruge alt for lang tid på at finde en restaurant og bestille mad.

Ved søen er der adskillige vandreruter, men da en af vores selskab er dårligt gående, tager vi et par af de korte ruter, der starter på den side af centeret, der ligger ned til søen. Her opsøger vi to fugleobservations hytter, hvor vi sidder længe og beundrer fuglelivet. Tag kikkert med, for at få fuld valuta for synet. Vores medbragte ornitolog Tue var meget begejstrer, idet han så en blå and, som han i mange år havde ledt efter. Den sjældne marmorand fik vi også et se.

Flamingoer var der nok af, både i den lille sø, man kører forbi, når man nærmer sig, og i selve lagunen. Men det er næsten umuligt af fotografere dem, for de er alligevel for langt væk. Det bør nævnes, at flamingoer er hvide og sorte, når de er unge. Den lyserøde farve får de først, når de har spist tilstrækkeligt med rejer og andre krebsdyr. Farven canthaxanthin stammer altså fra deres føde og er ikke genetisk.

Vi så sikkert følgende ænder: Hvidhovedet and (malvasia cabesiblanca), rødhovedet and (pato colorado),

taffeland (porron comun), skeand (cuchara comun), gråand og den omtalte marmorand, som er Europas mest truede and og kan ses her https://www.cerceta-pardilla.es/. Flot er den.

Af andre fugle så vi flamingoer, stylteløbere, klyder og ørne. Og måske så vi også gravænder og pibeænder. Det kan være svært at afgøre selv for en ornitolog.

Under alle omstændigheder er det er herlig udflugt med disse to seværdigheder, og hvis man er godt gående kan man tage på en længere vandretur langs med lagunen, som har adskillige afmærkede ruter. God fornøjelse.