La Motilla de Azuer – en bronzealder labyrint

Daimiel: To usædvanlige seværdigheder

Daimiel er en mindre by, der ligger ved Ciudad Real, og i dens nærhed findes der to usædvanlige seværdigheder: La Motilla de Azuer og Las Tablas de Daimiel, så Daimiel er bestemt en udflugt værd. Las Tablas de Daimiel er Spaniens mindste nationalpark og en sand naturperle. I første omgang besøger vi La Motilla de Azuer, som er intet mindre end en sensation: et mægtigt bygningsværk fra bronzealderen som i form af en høj labyrint (31 m.) som står midt på den castilianske højslette og er den eneste udgravede af sin art i verden. Den er uden tvivl Spaniens ældste bygningsværk, idet den er bygget i bronzealderen fra år 2200 til 1300 f.Kr.  Det er samtidig Spaniens ældste brønd.

Der er 373 km. fra Málaga til Daimiel og vi havde fået tid til besøg i labyrinten kl. 16.00, så vi tog tidligt hjemmefra og ankom så betids, at vi havde tid til at checke ind på vores hotel: Doña Manuela og spise 3 retters frokost på restauranten: Las Brujas, som var der, hvor vi ville blive hentet af guiden for at bese La Motilla.

Ordet ”mota” betyder jordknold og ”motilla” betyder dermed: lille jordknold. Azuer er navnet på en biflod til den store flod Guardiana, så vi har altså at gøre med en lille jordknold ved Azuer floden. Men hvorfor nu denne jordknold? Jo, sagen er den, at man i bronzealderen var agerbrugere og dyrkede 4 afgrøder: hvede, byg, linser og ærter. Men på den castilianske højslette er der tørt og vand er en mangelvare. Men det er kun på overfladen, at der mangler vand, for under højsletten ligger der ufatteligt meget vand i de kalklag, som bærer sletten, og som opfører sig som en enorm svamp. Det er altså et spørgsmål om at nå ned til disse vandlag og hive vandet op. Har man først fundet sådan et vandlag og fået bygget en brønd, så er man rig. Og så må man passe godt på sin rigdom og beskytte den imod fjender. La Motilla de Azuer er altså en brønd der er beskyttet af en gevaldig konstruktion, der er bygget som en labyrint. Labyrintformen gør det svært for fjender at trænge ind, idet korridorerne er smalle, og tilmed er det svært at orientere sig.

Inde i labyrinten havde man desuden bygget lagerrum til opbevaring af sine afgrøder. Selv boede menneskene rundt om deres vandfæstning i små hytter. Udenom hytterne var der ege skov og ikke bar slette som i dag. Hvis der var fare på færde, kunne beboerne hurtigt søge sikkerhed inde i fæstningen, idet den havde 3 indgange, og var man først inde og portene var låst, kunne man vide sig helt sikker. Godt fundet på af bronzealder folkene.

Lidt i fire ankom der en bil med påskriften: La Motilla de Azuer til P-pladsen ved Las Brujas, hvor vi stod, og nu skulle vi følge efter den. Der var ca. 10 km. hen til La Motilla fra byen Daimiel, så vi var snart fremme. Guiden var en sympatisk ung dame og nu skulle vi se dette besynderlige bygningsværk, som det havde taget 43 år at udgrave. Udgravningen begyndte i 1974 og var færdig i 2017 og utallige arkæologer har gravet her. Men nu står det færdigt i al sin pragt og kan beundres af alle, der har købt en billet. Det er da fantastisk!

Vi bliver ført over en metalbro ind i labyrinten og så går det ellers rundt i de smalle gange indtil vi når ind i midten, hvor vi kan kigge ned i den 20 meter dybe trapezformede brønd. Imponerende er det at stå inde i denne gamle bygning hvis mure er metertykke. De er bygget af de forhåndenværende sten, som er stablet ovenpå hinanden – direkte ovenpå og ikke med det murstensskifte, man bruger i dag.  Det var altså ikke opfundet og det kræver mere mørtel, når man lægger stenene lige ovenpå og ikke forskudt. Men mørtel var åbenbart ikke nogen mangelvare dengang, for man blandede blot det forhåndenværende ler med vand og det har nu fungeret i over 4000 år, så holdbart er det.

Vi ser også lagerrummene til afgrøder samt en enlig grav med en dame i – måske en slags dronning, idet hun er den eneste, der har fået lov til at blive begravet inde i bygningen.

Vi stiger nu op til tårnet, som står 31 m. over brøndens vand, så det er et bronzealder højhus vi her besøger. Fantastisk er det at stå deroppe og kigge ud over det flade landskab. En sand stjernestund.

Guiden fortæller, at man rundt om Daimiel har fundet 7 andre motillas, med omkring 5 km. indbyrdes afstand, så denne model for bosættelse var altså normen i bronzealderen. Men ingen af de andre er gravet ud, og der er heller ingen planer om det, hvilket jo ikke kan undre, når man betænker, hvor lang tid det tog at grave den første ud. Men man må formode, at de alle så mere eller minde ens ud, og det må så tilkomme fremtidige generationer at finde ud af, om det er rigtigt.

Når disse bygningsværker er blevet til ”jordknolde” skyldes det udelukkende tidens tand samt blæst og jordfygning. De er ikke blevet ødelagt at fjender eller ombygget eller bygget ovenpå af senere folk. Dette træk er i høj grad med til at gøre las motillas usædvanlige, idet de står uberørte som bronzealderfolkene benyttede dem.

Ved siden af labyrinten står der en ovn, som er genopbygget, der hvor den oprindeligt stod. Den ligner grangiveligt en almindelig pizzaovn af ler, så den facon er vist ganske universel.

Her er også bygget et lille ”centro de visitantes” med tidslinjer og forklaringer samt toilet.

Efter endt rundvisning (ca. 1 time) får vi besked på at følge efter guiden ind til centrum af Daimiel, hvor det lokale museum ligger. Museet udstiller de artefakter, man har fundet i La Motilla og er bestemt et besøg værd. Desuden er besøget her med i prisen.

Man skal bestille billet i forvejen på dette link: http://www.motilladelazuer.es/La-Visita/Actividades/Entrada-individual.html

Det skal siges, at linket er til individuelle billetter som inkluderer et besøg på museet, transport i bus ud til La Motilla og returtransport til museet. Der er tre afgange om dagen og der kan max. være 18 gæster ad gangen pga. begrænsede pladser i bussen. Prisen er 7 euro pr. næse.

Men vi havde købt en gruppebillet, fordi der ikke var individuelle billetter den dag, vi kunne komme. En gruppebillet koster 60 € og så kan man være op til 24 personer. Vi var kun 4, men det var alle pengene værd, og vi fik jo særbehandling ved at blive hentet og bragt. Link til køb af gruppebillet: http://www.motilladelazuer.es/La-Visita/Actividades/Entrada-grupos.html

El museo comarcal de Daimiel er meget fint og rummer, udover de krukker og artefakter (herunder nogle få metalgenstande), som man har fundet i La Motilla, en fin keramikudstilling, en udstilling af malerier af Daimiels lokale kunstner samt en kronologisk udlægning af Daimiels historie malet på adskillige vægge på øverste etage.

Nu er det blevet mørkt og vi finder hen til vores hotel: Doña Manuela på Paseo del Carmen 1, ikke langt fra museet. Det er et helt OK hotel til 75 € for et dobbeltværelse med morgenmad og desuden en god restaurant. Vi går tidligt i seng for vi skal tidligt op i morgen for at besøge Daimiels hovedattraktion: Las Tablas de Daimiel, som jeg nu i 30 år har ønsket at besøge.

Læs videre i næste nummer af La Danesa.