På den anden side... Får Amancio Ortega nogensinde sin medalje?

Da den forfærdelige coronavirus i slutningen af marts for alvor blæste ind over Spanien, gik landet i stå. Helt i stå. Tusindvis af virksomheder lukkede midlertidigt ned og sendte samlet flere millioner medarbejdere hjem. Krisen ramte alle brancher over det meste af verden, men i tekstilkoncerten Inditex fortsatte produktionen ufortrødent. Ingen medarbejdere blev midlertidigt opsagt eller sendt på ufrivillig ferie, som alle andre steder. 

I stedet for at producere tøj, bad Amancio Ortega i stedet sine produktionsledere i Asien om at producere ansigtsmasker, beskyttelseshandsker og dragter, som var en akut mangelvare på de spanske hospitaler. På rekordtid fik han produceret og leveret de første 300.000 masker. Efterfølgende leverede han samme mængde hver uge – for egen regning. Mens de første ansigtsmasker blev pakket til fragt fik han samlet toppen fra Banco Santander, BBVA, Iberdrola og Telefónica. Sammen med Inditex er det, uden siddestykke, de fem sværvægtere i spansk erhvervsliv. Når Amancio Ortega går forrest, sker der noget. Og det sker hurtigt. Hvert selskab donerede 30 millioner euro til en fælles fond, som allerede dagen efter gik i gang med at bestille behandlingsudstyr til de hårdt pressede spanske hospitaler, som i flere dage højlydt havde råbt om akut mangel på fundamentalt udstyr til behandling. Det er naturligvis regeringens opgave at sikre materiel til landets hospitaler, men på dette tidspunkt kogte det hele over flere steder i verden. Efterspørgslen var enorm og leveringstiden lang – men ikke for Inditex. Med sin effektive, verdensomspændende logistik kommer varerne hurtigt frem – uanset hvad der bestilles, hvor det bestilles fra og hvor store mængder, der bestilles.    

Jeg tager hatten af for ”de store” i spansk erhverv – ikke mindst for Amancio Ortega.

Det gjorde jeg også for et par år siden, da hans private fond donerede adskillige enheder af verdens mest avancerede udstyr til analyse og behandling af cancerpatienter. To af enhederne anvendes i dag flittigt på hospitalerne i Málaga. Det var udstyr til en samlet værdi af 320 millioner euro! Igen påtager han sig myndighedernes opgave, for efter et årti med konstante nedskæringer er det unægtelig svært at finde midlerne til det bedste og dyreste udstyr. Så er det godt, vi har Amancio. Og godt han ligger det døve øre til den kritik, han til tider skal stå model til – også når han er gavmild. Jeg ved selvsagt ikke, om han har brug for et ”tak”, men partiet Podemos’ udmelding om ”at private rigmænd ikke skal blande sig i den offentlige sundhedssektor” kunne man godt have sparret ham for. 

Stifteren af Inditex har ikke bare et stort hjerte. Han er også en stor mand. Amancio Ortega byggede sit imperium op helt fra bunden til i dag at have en personlig formue på rundt 56.000 millioner euro. Det gør ham ikke bare til Spaniens rigeste mand. Han hører også til blandt verdens rigeste. Afhængig af den aktuelle udvikling på Inditex-aktien og boligmarkedet er han fast mand i Top 5 over verdens rigeste.  

For at komme så langt skal der naturligvis arbejdes, satses og vises handlekraft. Og Amancio Ortega blev ikke populær på sin galiciske hjemegn, da han for nogle årtier siden besluttede at udskifte de lokale systuer med egenproduktion i Asien. Set i bagspejlet var det naturligvis nødvendigt for at få produktionen skudt i vejret og få de kendte mærker Zara, Pull & Bear, Bershka og Massimo Dutti ud i den store verden. På verdensplan har han i dag skabt 175.000 arbejdspladser og åbnet 7.500 tøjbutikker. Hovedsædet ligger fortsat i den lille galiciske by Arteixo nær La Coruña. Her har 5.000 medarbejdere sin daglige gang. En af dem er nu 84-årige Amancio Ortega selv, som troligt møder op hver morgen for at passe sit bestyrelsesarbejde. Han er en mand af en helt særlig karakter – og med et stort hjerte. Samfundet skylder ham en medalje, men jeg tvivler på, han nogensinde får den. Herfra kan jeg blot tippe med hatten.