Det danske magasin i Spanien
Er min bolig sikret mod ulovlig indtrængen under nedlukningen i Spanien?

Er min bolig sikret mod ulovlig indtrængen under nedlukningen i Spanien?

Ulovlig indtrængen i ferieboliger er officielt steget med 10 %, mens politiet og alarmselskaber har registreret et fald i antallet af indbrud i private hjem.  Årsagen er meget enkel: Det er nemt at se på hjemmesider for udlejning af ferieboliger, hvilke der står tomme. Det gælder især lige nu, hvor det mange steder er umuligt at komme til disse boliger.  

Det er ikke et isoleret tilfælde: Bare på AIRBNB, som er førende inden for branchen, findes der mere end 190.000 boliger, der kun lejes ud for korte perioder, for eksempel weekendophold og miniferier. Grundet den nuværende situation med COVID-19 står de fleste af disse boliger tomme. Sammenlagt er der altså mere end 430.000 tomme ferieboliger i hele Spanien, hvilket ifølge rapporter fra ExcelTur langt overstiger antallet af hoteller i landet.

I en sådan situation bliver det mere og mere nødvendigt, for hver dag der går, at sikre sin feriebolig mod det voksende problem med ulovlig indtrængen. Det er derfor vigtigt at udstyre ferieboliger med sikkerheds- og overvågningssystemer, der er koblet til et centraliseret alarmsystem, som giver besked til en udrykningsservice og sikkerhedsstyrkerne i tilfælde af ulovlig indtrængen, så de kan tage sig af det hurtigst muligt. På den måde kan lejere undgå disse farlige situationer både i individuelle boliger og, som det ofte er tilfældet, i lejlighedskomplekser.

Overvågningsudstyr såsom bevægelses-, vibrations- og temperatursensorer, røg- og oversvømmelsesdetektorer osv. opfanger og advarer om enhver form for indbrud eller uønsket situation, der opstår i hjemmet. Det gør det muligt for alarmtjenester at rykke ud ved selv den mindste mistanke om ulovlig indtrængen. Alt dette betyder, at der er mindre risiko for, at boliger med integrerede alarmsystemer vil blive udsat for ulovlig indtrængen foretaget af organiserede bander. 

På samme måde har nedlukningen lagt områder med mange butikker og forretninger mere eller mindre øde, eftersom mange virksomheder har været nødt til at holde lukket. Det betyder, at alle værdifulde genstande i mange tilfælde har været efterladt uden nogen form for sikkerhed eller beskyttelse. 

Sikkerhedsfirmaer som Sector Alarm, der har deres eget centraliserede alarmsystem, udrykningsservice og kontakt til politi og beredskab, er en god løsning for at undgå og handle hurtigt i tilfælde af ulovlig indtrængen.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.