Den skæve vinkel: Jacob Lindgreen

Det var hverken de gode varer eller de gode priser, der gjorde Jacob til stamkunde i supermarkedet Aldi. Det var derimod den søde Aldi-pige, der trak. ”En dag så jeg hende også cykeltræne, og da indså jeg, at hun virkelig var en spændende pige, som jeg måtte gøre alt for at mødes med – udenfor supermarkedet. Den var hun med på. Det var hun også, da Jacob i efteråret faldt på knæ i Lissabon. I sidste måned blev de gift.

”Tania ved, hvad hun går ind til, og det gør mig tryg,” fortæller Jacob med et lunt smil. Han har haft sine ture i livets karrusel, men er ikke bange for at kaste sig ud i en ny.

”Ikke gøre sådan – men sådan”. ”Armen lidt op – nu ned”. På et yderst sparsomt spansk debuterede Jacob som fysioterapeut i efteråret ’03. Det skete til holdtræning i fitness centret Solinca på Plaza Mayor. ”Jeg var sikker på, de ville få mange klager, fordi mit spanske var miserabelt. Men det gik faktisk stik modsat,” husker Jacob, som stadig beundrer spanierne for deres tolerance. ”Det var aldrig gået i Danmark. En udlænding, der knap kan skrue to sætninger sammen, får ikke chancen som instruktør. Det gjorde jeg heldigvis her,” fortæller Jacob. Sammen med kæresten havde han grebet chancen for et år i Málaga. Hun skulle læse spansk og kommunikation på universitetet, og Jacob var ikke var bange for at prøve kræfter med det lokale arbejdsmarked. Turen gik senere over genoptræningscentret Montebello, inden han lånte en halv million kroner for at få søsat sin drøm.

Jacob fandt sporet på Camino’en

Vel er årene gået, men mange husker fortsat Centro Sanum i Centro Idea. Med fysioterapeut, zoneterapeut, massør, akupunktør, læge og flere typer hold- og genoptræning åbnede Jacob Lindgreen i ’06 et flerstrenget sundhedscenter. ”Jeg lagde hele min sjæl og al min tid i projektet. Det var fantastisk, at få centret på skinner og se det fungere. Men det var også det rette at få det solgt fem år senere,” fortæller Jacob, som tydeligt husker, hvordan Finanskrisen kradsede alt for længe på Solkysten. Ægteskabet kradsede også. ”Det var hårdt at skulle skilles. Men det var endnu hårdere, når jeg stod alene med mine børn på 6 og 24 måneder. Pludselig følte jeg mig meget alene, og nogle gange anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op,” fortæller Jacob åbent. Luft og gode input fandt han på camino’en. ”Det var en sceneskift, der fik mig tilbage på sporet.” Jacob husker tydeligt, at han var opsat på at gå langt – og hurtigt.

”En ældre spanier, sagde en aften til mig; du banker derudaf, tag det roligt, du skal nok komme i mål, tingene skal nok falde på plads. De ord røg lige i sjælen på mig,” husker Jacob. Ordnede faldt en aften, hvor han spiste med en gruppe pilgrimme på et herberg. ”Jeg mødte nogle søde mennesker på min vej. Vi lavede mad sammen og kom hinanden ved. Det var givende og er absolut en af de bedste ture, jeg nogensinde har været på.” Siden da er alt gået bedre – sågar godt. Den danske fysioterapeut deler sin tid mellem behandling på sin hjemmeklinik og hjemmebesøg. Han håndterer og elsker sin rolle som singlefar til Matilde og Magnus på nu 13 og 11 år. Og så trives han godt privat og socialt. ”Jeg har naturligvis mine forpligtelser, men jeg er også selv med til at sætte tempoet. Og det har jeg det rigtigt godt med.” Tempoet er i dag passende, men når først Jacob trækker i triatlon dragten og løbeskoene, kommer der fart på.

Ironman med blødt hjerte

Lige siden barnsben har Jacob dyrket meget sport. Idræt var altid yndlingsfaget i skolen og ingen studsede over, at Jacob i sine helt unge år tog på idrætshøjskole og senere læste til fysioterapeut. ”Jeg har aldrig været dedikeret til én sportsgren. Måske derfor holder jeg så meget af triatlon, som jo er tre sportsgrene i én og stærkt varieret,” fortæller Jacob. Sport er lig med livskvalitet – også når det gør ondt. Og ondt gør det på de lange distancer. Derfor kan man kun kippe på hatten, når Jacob Lindgreen gennemfører det københavnske Ironman på 10 timer og 28 minutter. Og tilsvarende når han krydser målstregen til Málagas marathon på tre timer og ét minut. Til efteråret – i Valencia – er målet at komme under de tre timer. Det er stærke tider fra en stærk mand. Årene har gjort ham stærk – både fysisk og mentalt. Mere end blød om hjertet blev han dog i sidste måned, da Tania gav ham sit ”Sí, quiero”. Nyt ægteskab, men ikke nye tider. Jacob Lindgreen har det fint som han har det.

Ti skæve til Jacob

1. Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig?

Jeg var luciabrud til juleafslutningen på Ravnsholtskolen i Allerød. Ingen andre meldte sig. Det var i 1987 og jeg må have gået i 4. eller 5. klasse.

2. Det bedste og værste ved Costa del Sol?

Det bedste er udviklingen og mentaliteten hos spanierne, som er blevet mere europæisk.

De kommer ikke længere for sent og melder afbud hvis de f.eks. ikke kan komme til en konsultation hos i min klinik. Omvendt, på den negative side, er de ekstremt meget flokdyr.

3. Din dårligste vane?

Det er min mobiltelefon. Jeg bruger alt for meget tid på sociale medier og ligegyldig kommunikation.

4. Din bedste og dårligste handel?

Den bedste gjorde jeg i 2013, hvor jeg erhvervede mig min elskede Alfa Romeo 147 for 4.200 euro. Den havde kørt 40.000 km. Det var en god bil, som aldrig gav mig problemer. Da jeg solgte den otte år senere fik jeg næsten det samme for den.

Min dårligste handel gjorde jeg i 2015, hvor jeg købte et startnummer til en halv Ironman i Sevilla. Jeg trænede hårdt og målrettet i et halvt år, og så blev det hele aflyst i ugen op til konkurrencen, fordi arrangøren var gået konkurs. Det var surt.

5. Har du et godt ritual?

Morgenturen med hunden tager jeg altid med begge mine børn. Det er en god start på dagen, hvor vi får snakket om andre ting.

6. Hvem kunne du godt tænke dig at drikke en øl med?

Kunne jeg få to øl, ville jeg tage den første med Putin. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad han har gang i? Den næste ville jeg tage med Morten Munster. Han er rigtig dygtig til sit fag, adfærdsdesign, og virker som en hyggelig fyr.

7. Tror du på Gud?

Det er et svært spørgsmål. Jeg tror på, der er mere mellem himmel og jord. Jeg tror på, der er en større dimension – en fjerde dimension.

Jeg er ellers vokset op i et hjem med troende forældre og har gået i lørdagsskole, men har svært ved kristendommens opbygning med treenigheden (Gud, Jesus og Helligånden)

8. Er der noget, du fortryder i dit liv?

Jeg har prøvet en masse – på godt og ondt – men der er ikke noget, jeg fortryder.

Jeg har derimod en idé, jeg aldrig har fået udlevet. Det er tanken, om at starte et Gym for folk 50+. Det mangler vi her.

9. Har du en helt – eller et forbillede?

Det er den tidligere fodboldspiller fra FC Barcelona, Carles Puyol. Han var en stor spiller, et mandfolk og en nobel mand. En af de få, der ikke piver på banen. Han er min helt. Mit forbillede er foredragsholderen og klummeskribenten Chris McDonald. Han er en stor personlighed, er faglig dygtig, har et sundt syn på livet og er ikke selvfed.

10. Hvad er det vildeste, du har gjort eller prøvet i dit liv?

Det er utvivlsomt at springe faldskærm. Jeg tog et solospring i slutningen af 90’erne i Ålborg. Det var så grænseoverskridende, at kaste sig ud i 1.000 meters højde, at jeg ikke kan sætte ord på.