Vagtskifte hos Helle Hollis

Vagtskifte hos Helle Hollis

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Det må være en af Solkystens ældste danskejede virksomheder. I præcis 40 år har Helle Hollis nu sendt udlejningsbiler på gaden. Bilerne kører som smurt, motivationen er i top, men branchen er i modvind. Søren Hansen får derfor rigeligt at se til, når han til august tager over for Hans Hugo From, som efter et halvt arbejdsliv går af som administrerende direktør i det kendte biludlejningsselskab.

Foto: Mugge Fischer

Tilbagemeldingerne fra biludlejningsselskaberne er klokkeklar; vi mangler biller!

For Søren Hansen er det endnu et eksempel på den turbulens, der i dag præger branchen.

”Det er blevet umuligt at langtidsplanlægge og intet kører i faste rutiner som tidligere,” fortæller han med en stort smil og uddyber:

”Bilproducenterne kan ikke følge med, for de mangler chips fra Kina. Det er derfor vi, som alle andre, skriger efter flere udlejningsbiler.”

Den nye direktør garanterer dog, at der for sommeren er biler til alle, som har bestilt, samt at Helle Hollis arbejder intenst på løbende at få flere biler.

”Mit eneste råd til kunderne er at bestille i meget god tid, for, realistisk set, vil vi først omkring påsken 2023 være tilbage for fuld styrke.”

Det betyder for Helle Hollis 1.600 biler i sommerhalvåret. I dag har selskabet 1.200 – næsten alt er udlejet.

”Vi får da en god sommer. Absolut. Men det bliver også en turbulent sommer. Vi så allerede i juni, hvordan nogle flyafgange blev aflyst grundet mangel på personale. Det rammer os øjeblikkeligt. Derfor skal vi være på stikkerne, hurtigt kunne ombooker og udleje afmeldte biler,” fortæller Søren Hansen.

Når snakken falder på kriser og omstilling, har Hans Hugo From masser at indskyde.

”Set i bakspejlet har kriserne gjort os stærke, men det var ikke sjovt, mens det stod på. De sidste tolv år, er vi kommet godt igennem tre kriser, som har brækket halsen på andre,” fortæller den afgående direkte med henvisning til Finanskrisen, vulkanudbruddet på Island, som i 2010 satte i kæp i hjulet på flytrafikken i næsten et halvt år, og senest – naturligvis – Covid-19 pandemien.

Nyt P-hus i fem etager

Søren Hansen føler sig dog godt rustet. De sidste fire år har han kigget sin forgænger over skuldrene, og efter mere end to årtier i Helle Hollis ved han, hvad firmaet kan – og ikke kan. ”Vi er gode til faste kunder. Og vi er blevet gode til at drive parkeringshus,” fortæller Søren og kommer med et opsigtsvækkende fakta. ”70 procent af vores kunder er med i vores Home Owners Club, som enten har bolig eller en fast relation til Costa del Sol og os. Vores faste kunder får en masse godt, og gør os mindre afhængige af turismen.”

Det er lidt samme vej det danskejede selskab ønsker at gå med parkeringen. Det er ikke mange år siden Helle Hollis greb chancen og udvidede med en hal, som blev ombygget til P-hus. ”Det er fyldt – næsten hele året. Derfor har vi nu et parkeringshus i fem etager på tegnebrættet. Vi mangler faktisk blot de sidste godkendelser,” fortæller Søren Hansen. Et andet af hans store projekter bliver implementeringer af elbiler. ”Der bliver masser at se til men, nok så vigtigt, føler jeg, vi løfter samlet i flok. Vi er 44 kollegaer i Helle Hollis, som i snit har været her i 16 år. Det viser, de er glade for at være her. Og vi får kun tilfredse kunder, hvis vi har tilfredse medarbejdere,” slutter Søren Hansen. Selv har han været i Helle Hollis i 24 år, hvor han har arbejdet sig op fra en stilling i bogholderiet.

Tilbage i 1989 sad han i bogholderiet i et dansk selskab i Århus, som valgte at flytte sine aktiviteter til Gibraltar. Søren flyttede med, men i weekenderne tog han turen til det festlige Torremolinos. Her mødte han sin første kone, som han senere fik en datter med. Da Helle Hollis søgte en forstærkning til bogholderiet tøvede han ikke med at slå til.

Billedtekst: (Hans og Søren sammen)

Kollegaer, venner og rivaler. De har kendt hinanden i 24 år, og stået sammen tykt og tyndt. Hver fredag eftermiddag omdannes mødebordet for en stund til et bordtennisbord – og så bliver de rivaler. ”Vi er uhyggeligt jævnbyrdige, og jeg kommer til at savne vores dyster. Det er ingen hemmelighed,” fortæller Hans Hugo From. Omvendt ser han frem til at tage plads i moderselskabet Helle Auto Holding A/S bestyrelse samt få mere tid til rejser og frivilligt arbejde.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa