Covid-19 spreder sig fortsat verden over – ikke mindst i Spanien, som dagligt registrerer mellem 1.000 og 1.500 nye smittetilfælde fordelt over hele landet. De fire regioner Madrid, Aragon, Catalonien og Navarra i Nordspanien er hårdest ramt. Den spanske regering udelukker en ny general nedlukning af landet og understreger, at det fortsat er de enkelte regioner, der er ansvarlige for at mindske smitten. Flere regioner har allerede indført lokale restriktioner, og det forventes, at flere er på vej. Andalusien har hidtil klaret sig fornuftigt i kampen for at begrænse Covid-19 smitten, men Junta de Andalucía udelukker dog ikke, at man senere på sommeren vil regulere barer, restauranter og diskotekernes kapacitet for gæster. Da mellem 60 og 70 procent af alle nye smittede ikke har symptomer af virussen, har de nye smittetal ikke overbelastet landets hospitaler.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001