CHIEF 1, alias Lars Pedersen, giver to unikke akustiske koncerter på Costa del Sol til marts. Det har han gjort før, og altid har det været for fulde huse. ”Jeg elsker at komme her og elsker at spille for folket,” fortæller den danske kunstner.
”Jeg kommer her faktisk ofte og kunne sagtens finde på at komme noget oftere. Det er som om, at solen og varmen lader mig op.” CHIEF 1 er netop nu ude på en landsdækkende turné med sin nye akustiske koncert. Turen rundes af i de danske klubber i Torre del Mar og Fuengirola / Mijas den 8. og 9. marts.
Bag koncerten i Torre del Mar står Maddie Hjort. ”Lars og jeg har gået i skole sammen og kendt hinanden siden vi var seks år gamle. Vi har lavet meget ballade sammen, og det kommer også til at ske til koncerterne til marts – men på den gode måde,” forsikrer arrangøren. CHIEF 1’s akustiske koncerter er altid meget intime. ”Vi kommer tæt på hinanden, og der bliver altid både sunget, danset, grinet og grædt,” slutter Maddie Hjort.
Der er fortsat billetter til begge de to koncerter.
Torre del Mar
Den Danske Klub
Lørdag den 8. marts kl. 20.00
Pris: 30 euro inkl. DJ sæt / fest efter koncerten.
Der er spisning kl. 18.30 for dem, som har lyst.
Tilmelding på: mail@maddiehjort.com / telefon 686 722 349
eller ved ”tilmeldingsbordet” i Den Danske Klub alle torsdage kl. 12-14
Fuengirola / Mijas
Club Danés
Søndag den 9. marts kl. 16.00
Pris: 30 euro, rabat 25 procent til medlemmer.
Der er mulighed for spisning før og efter koncerten.
Tilmelding på: mail@clubdanes.dk / telefon 604 403 516
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001